Til beslutningsforslag nr.
B 84
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 27. marts 2025
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at give mulighed for at opdele ældre
udlejningsejendomme i ejerlejligheder
[af Carl Andersen (LA) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, SF, M, EL og ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste)
behandling.
Et
mindretal
i udvalget (LA, KF og RV) indstiller beslut-
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand-
ling.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at forslaget om
at omdanne lejligheder i udlejningsejendomme opført før
den 1. juli 1966 til ejerlejligheder er et asocialt forslag,
som vil reducere antallet af lejligheder med lav husleje, og
derfor er Enhedslisten imod beslutningsforslaget. I flere af
de større byer er der hårdt brug for flere billige boliger til
udlejning. Der er brug for at få opført flere almene boliger
og få afskaffet markedslejen for boliger opført efter den 1.
juli 1966.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget er overordnet po-
sitiv over for beslutningsforslaget, men Dansk Folkeparti
kan ikke tage endelig stilling til forslaget, før der findes svar
på, hvordan lejerne vil blive beskyttet. Det dækker over, om
lejere risikerer at blive opsagt, at der er en klar plan for,
hvordan balancen mellem lejeboliger og ejerboliger bliver
opretholdt, og at boligmarkedet skal være for alle.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2024
og var til 1. behandling den 18. februar 2025. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Boligudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål
til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
DokumentId
Journalnummer