Til beslutningsforslag nr.
B 66
Folketinget 2024-25
Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 00. september 2025
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre hjælp til offentligt ansatte,
der har pådraget sig ptsd som led i deres arbejde
[af Victoria Velasquez (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Udvalget understreger, at det er vigtigt, at vi i Danmark
har sunde og sikre arbejdspladser, hvor man ikke bliver syg
af at gå på arbejde. Hvis man alligevel bliver syg, er det
afgørende, at vi som samfund griber og hjælper dem, der
kommer til skade eller får ar på sjælen.
Udvalget konstaterer, at der er sket en stigning i antallet
af anmeldte arbejdsskader som følge af vold og trusler på de
danske arbejdspladser. Samtidig kan vi konstatere, at nogle
faggrupper pga. deres jobfunktion er mere udsatte for trau-
matiske hændelser og deraf mere udsatte for at blive ramt af
PTSD. Disse faggrupper gør et vigtigt og anerkendelsesvær-
digt arbejde for hele samfundet i Danmark.
PTSD har menneskelige konsekvenser for både den en-
kelte og dennes pårørende uanset faggruppe. Derfor er S, V,
DD, LA, KF, ALT, M, DF og RV enige med forslagsstillerne
i, at det er vigtigt at sikre bedre hjælp til PTSD-ramte ansat-
te i højrisikojobs. Derfor bakker udvalget op om beskæfti-
gelsesministerens tilkendegivelse af, at regeringen er i gang
med at opstarte et analysearbejde på området.
Udvalget opfordrer til, at analysearbejdet kortlægger
forekomsten af PTSD for relevante faggrupper samt peger
på hvilke grupper, der er mest udsat for at blive ramt af
PTSD. Analysen skal desuden afdække eksisterende ordnin-
ger, herunder med særligt fokus på hvilke ordninger, der
har den bedste virkning på henholdsvis forebyggelse og
støtte/opfølgning på de medarbejdere i højrisikojobs, der
rammes af PTSD.
Udvalget opfordrer til, at analysearbejdet kan være op-
læg til politiske drøftelser af indsatser, som kan sikre bedre
hjælp til ansatte i højrisikojobs (og deres pårørende), når de
har pådraget sig PTSD som følge af deres højrisikojob.
Det er afgørende, at den kommende analyse adresserer
hele gruppen af ansatte i højrisikojob uanset ansættelses-
form.
Analysearbejdet forventes færdiggjort i første kvartal
2026. Når analysearbejdet er afsluttet, ønsker udvalget at
blive orienteret om analysens resultater.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2024
og var til 1. behandling den 30. januar 2025. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <> bilag på beslut-
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer