Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 29
Offentligt
3009447_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeriet
for
Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
J.nr. 2025 - 835
Den 24. april 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 59 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 2. april 2025 efter ønske af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 59 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Vil
ministeren uddybe, hvad Fødevarestyrelsen lægger til grund for sin vurdering af, at de
velfærdsmæssige fordele ved en højere fravænningsalder end 28 dage vil være begrænsede, hvis der er
godt management i besætningen, samt uddybe, om Fødevarestyrelsen er enig i vurderingen af, at der
ikke vil være et mindre antibiotikaforbrug ved fravænning senere end 28 dage? Der henvises til svar på
spørgsmål 32 til beslutningsforslaget, og at der i spørgsmålet henvises til, at ministerens
myndighedsberedskab DCA ved Aarhus Universitet netop redegør for et forventet fald i
antibiotikaforbruget ved fravænning ved 5 uger.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen læner sig op ad EFSAs vurdering i deres rapport om velfærd hos grise i besætninger,
fra august 2022, hvor det konkluderes, at der ikke er videnskabeligt belæg for at sige, at det har en positiv
effekt for velfærden at fravænne grise over 28 dage. Det konkluderes yderligere i rapporten, at
fravænning ned til 21 dage bør genovervejes.
Fødevarestyrelsen finder i DCA-rapporten fra Aarhus Universitet, som spørgeren henviser til, ikke belæg
for at konkludere, at fravænning ved fem uger i forhold til fire uger skulle have en positiv effekt på
antibiotikaforbruget. I rapporten fremgår følgende:
”En uge efter fravænning havde grise fravænnet ved fem uger mere diarré end grise fravænnet ved fire
uger. En undersøgelse af forskelle i forekomsten af diarréklatter i stien en uge efter fravænning gav
samme resultat. Vi fandt ikke nogen virkning af hverken kuldstyringsstrategi eller fravænningsalder på
antibiotikaforbruget i de første fem uger efter fravænning.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
B 29 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvad Fødevarestyrelsen lægger til grund for sin vurdering af, at de velfærdsmæssige fordele ved en højere fravænningsalder end 28 dage vil være begrænsede
I rapporten henvises også til et andet forsøg med fravænning ved henholdsvis 24 og 35 dage, som blev
gennemført ved forskningscenteret Foulum. Dette forsøg viste i lighed med det førstnævnte forsøg, at
grisene der blev fravænnet senere havde mere diarré end grise fravænnet tidligere.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2