Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeriet
for
Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
J.nr. 2025 - 835
Den 24. april 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 51 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 2. april 2025 efter ønske af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 51 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Mener
ministeren ikke, at man af hensyn til human sundhed bør stoppe den omfattende brug af det
kritisk vigtige antibiotika neomycin til smågrise? Og vil ministeren redegøre for, hvilken rolle hensynet
til erhvervets produktionsmetoder med meget tidlig fravænning af pattegrise samt erhvervsøkonomiske
hensyn spiller ind, når brug af neomycin fortsat tillades? Der henvises til svar på spørgsmål 16 til
beslutningsforslaget.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
henviser til, at WHO, som det fremgår i besvarelsen af spørgsmål 16 til B 29, skriver,
at listen skal anvendes sammen med andre relevante dokumenter, samt at der skal tages højde for
nationale forskelle i antimikrobiel resistens, sygdom prævalens og antimikrobiel adgang.
Neomycin er ikke rangeret som kritisk vigtigt antibiotikum
i EMA’s
Categorisation of antibiotics for use
in
animals
for
prudent
and
responsible
use
(https://www.ema.europa.eu/en/documents/report/infographic-categorisation-antibiotics-use-
animals-prudent-and-responsible-use_en.pdf)
og heller ikke i den nationale risikoprofilering af
antibiotikaklasser, som avendes til grise, og som er udført i samarbejde mellem DTU og SSI og danner
grundlag for Fødevarestyrelsens antibiotikavejledning.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk