Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2669
Den 24. april 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 42 til B 29, forslag til folketingsbeslutning om indsats
mod antibiotikaresistens ved et forbud mod fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel
med henblik på lavere antibiotikaforbrug og forbedret dyrevelfærd stillet den 2. april 2025 af Søren
Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 42 til B 29
”Vil
ministeren oplyse resultaterne af de overvågninger af veterinære lægemidler, der omtales i svar på
spørgsmål 3 til beslutningsforslaget, og oplyse, om disse giver grund til bekymring?”
Svar
Jeg henholder mig til nedenstående svar fra Miljøstyrelsen, som har indhentet bidrag fra Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser at:
”Stofferne
har været systematisk overvåget i vand fra vandløb omkring minkgrave i perioden 2021-25.
Det har ikke været muligt at påvise stofferne over detektionsgrænserne på hhv. 1 µg/L amoxillin,
0,5 µg/L doxycyclin og 0,02 µg/L tylosin, lincomycin.
Alle fire stoffer har desuden været omfattet af screeningsundersøgelser i vandløb. Doxycyclin blev påvist
i sediment i én sedimentprøve ud af 28 i en koncentration på 0,004 mg/kg TS, mens hverken amoxillin
eller tyrosin kunne påvises i sedimentprøver over detektionsgrænsen på 0,001 mg/kg TS.
Ingen af de fire stoffer blev påvist i vand i screeningsundersøgelser.
Alle data kan findes på
https://kemidata.miljoeportal.dk/.”
Miljøstyrelsen oplyser, at de med den viden, der er på nuværende tidspunkt, ikke ser, at resultaterne
giver anledning til at gøre yderligere.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk