B 29 - 2024-25 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 30/4-25

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 29 Bilag 4
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 29

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 30. april 2025

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens ved et

forbud mod fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med

henblik på lavere antibiotikaforbrug og forbedret dyrevelfærd

[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, DD, LA, KF, M og DF)

indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse

ved 2. (sidste)

behandling.

mindretal

i udvalget (SF, EL, ALT og RV) indstiller til

beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-

velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Danmark fik i 2021 en dyrevelfærdslov, der i § 2 an-

erkender, at »Dyr er levende væsener og skal behandles

forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,

angst, varigt men og væsentlig ulempe«, og i § 3 anerkender

at »Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles

omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes

under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige

og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-

kendte praktiske og videnskabelige erfaringer«.

Enhedslisten fremsatte dette beslutningsforslag med øn-

sket om at forbedre dyrevelfærden for pattegrise og smågri-

se og samtidig effektivt sætte ind mod det ekstremt høje

forbrug af antibiotika i produktionen af smågrise. Det høje

antibiotikaforbrug og det afledte problem med multiresisten-

te bakterier udgør nemlig så alvorlig en trussel mod folke-

sundheden, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har

udråbt antimikrobiel resistens som en af de største nuværen-

de trusler mod den globale sundhed (»Antibiotikaresistens«,

Statens Serum Institut)

Enhedslisten foreslår et forbud mod fravænning af patte-

grise tidligere end syv uger efter fødsel. Under udvalgsbe-

handlingen er det imidlertid kommet frem, at det er systema-

tisk praksis i dag at fravænne tidligere end det gældende

minimumskrav på 4 uger, fordi et hul i lovgivningen tillader

fravænning allerede ved 3 uger. Det er også kommet frem,

at grisene endda i nogle tilfælde fravænnes tidligere end

tre uger. I en rapport fra 2019 bestilt af Miljø- og Fødevare-

ministeriet hos myndighedsberedskabet ved DCA, Aarhus

Universitet, til afdækning af svineproducenters erfaringer

med og holdninger til brug af zink og antibiotika omtales

det, at der er besætninger, hvor man fravænner grise allerede

ved 16-dages-alderen (»DCA rapport nr. 147: Hvad fremmer

og hvad hindrer landmænd og dyrlæger i at reducere brugen

af antibiotika og medicinsk zink til svin? «, Inger Anneberg,

februar 2019).

Enhedslisten noterer sig, at Fødevarestyrelsen under ud-

valgsbehandlingen klart erkender, at fravænning ved 4 uger

er bedre end ved 3 uger, både når det handler om dyrevel-

færden og om at reducere forbruget af antibiotika til behand-

ling af grisene.

Fødevarestyrelsen skriver f.eks.: »Fødevarestyrelsen vur-

derer, at der er målbar forskel på fravænning ved tre uger

sammenlignet med fravænning ved fire uger i forhold til

den påvirkning, foderskiftet kan have på pattegrisens vel-

færd. Dette skyldes udviklingstrinnet i pattegrisens immun-

forsvar. Det er også grundet dette, at fravænning ved tre

uger kun må benyttes i særlige tilfælde, og hvis grisene

flyttes til specialiserede stalde, som er beregnet til at kunne

håndtere grisenes immunforsvar på dette stadie af deres liv«,

jf. svar på B 29 – spm. 54. Ministeren henviser også til

en rapport fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet,

AX031312

B 29 - 2024-25 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 30/4-25

EFSA, der beskriver, »at der er særlig gavnlig effekt, når

fravænningsalderen øges fra 21 til 28 dage«, jf. svar på B 29

– spm. 20. Enhedslisten noterer sig, at ministeren ikke ligger

inde med data om fravænningsalderen på danske grise, her-

under hvor mange der fravænnes tidligere end de 4 uger, jf.

svar på B 29 – spm. 19.

Enhedslisten noterer sig samtidig, at det ikke af bekendt-

gørelse nr. 105 af 3. februar 2025 om dyrevelfærdsmæssige

mindstekrav til hold af grise fremgår, at fravænning ved tre

uger »kun må benyttes i særlige tilfælde«, som Fødevaresty-

relsen skriver. Tværtimod må grise ifølge bekendtgørelsen

uden yderligere forbehold fravænnes ved 3 uger, hvis de

flyttes til specialiserede stalde, jf. § 33, stk. 2, i bekendt-

gørelsen. Fra Den Danske Dyrlægeforening og Aarhus Uni-

versitet forlyder det, at praksis er, at mange besætninger

har en strategi om fravænning ved 21 dage på grund af de

store kuld og behov for ammesøer (»For mange grise på for

lidt plads: Et pres på dyrevelfærden«, Dansk Veterinærtids-

skrift, den 25. oktober 2024« og »DCA rapport nr. 203: Sun-

de grise med lavt antibiotikaforbrug – en tværfaglig forsk-

ningsindsats med fokus på at sænke antibiotikaforbruget og

modvirke antibiotikaresistens i dansk svineproduktion«, Jan

Tind Sørensen, Jens Peter Nielsen og Anders Rhod Larsen,

2022).

Enhedslisten noterer sig på den baggrund, at virkelighe-

den i staldene er, at mange grise systematisk fravænnes alle-

rede ved 3 uger, i modstrid med hvad forskere, dyrlæger,

EFSA og Fødevarestyrelsen vurderer er bedst for dyrevel-

færden og for at begrænse brugen af antibiotika.

Enhedslisten bemærker, at den logiske konsekvens burde

være, at ministeren tog initiativ til at lukke det hul i lovgiv-

ningen, der giver mulighed for systematisk at fravænne gri-

se allerede ved 3-tre ugersalderen. Enhedslisten noterer sig

imidlertid med skuffelse, at Fødevarestyrelsen bemærker,

»at en begrænsning i muligheden for fravænning ved dag

21 vil være overimplementering af gældende EU-lovgivning

og potentielt kan medføre erhvervsøkonomiske konsekven-

ser«, jf. svar på B 29 – spm. 58. Enhedslisten finder vur-

deringen inkonsekvent i lyset af, at der på andre områder

stilles krav til svineproduktionen, som går videre end EU�½s

minimumskrav af hensyn til dyrevelfærden eller antibiotika-

forbruget. Det gælder f.eks. krav i dyrevelfærdsaftalen om

bedøvelse ved kastration, korterevarende fiksering af søer

og Gult kort-ordningen.

Enhedslisten noterer sig med forundring, at ministeren

ikke vil svare på, om ministeren mener, at der må bruges

produktionsmetoder, som systematisk gør dyrene syge, så

længe der behandles for sygdommen, når den indtræffer,

jf. svar på B 29 – spm. 55. Det er noget som ellers klart

forekommer at være i strid med dyrevelfærdsloven.

Enhedslisten er uenig i Fødevarestyrelsens vurdering af,

at muligheden for, at pattegrise kan fravænnes ved dag 21,

hvis de flyttes til specialiserede stalde, jf. § 33 stk. 2, er

i overensstemmelse med den danske dyrevelfærdslov, idet

fravænningen som anført sker systematisk og ikke kun i

særlige tilfælde, og Enhedslisten savner at se dokumentation

for, at fravænning ved 3 uger ikke skulle have negative kon-

sekvenser for velfærden, når grisene flyttes til specialiserede

stalde, jf. svar på B 29 – spm. 64.

Enhedslisten finder, at vi her har et klart eksempel på,

at regeringen lader hensynet til svineindustriens økonomi-

ske interesser veje tungere end hensynet til dyrevelfærden,

overholdelse af dyrevelfærdsloven og folkesundheden. Det

sker, til trods for at ministeren ved tidligere lejligheder har

bekræftet, at dyrevelfærdsloven ikke kan sættes ud af kraft,

når det gavner erhvervsøkonomiske hensyn. (Svar på B 10 –

spm. 14, Folketingsåret 2023-24).

Enhedslisten finder det under al kritik, at ministeren i

løbet af udvalgsbehandlingen ikke har været i stand til at

dokumentere sin påstand under førstebehandlingen den 4.

februar om, at »det har … betydet, at vi har et lavt forbrug

af antibiotika til grise i forhold til andre lande med en sam-

menlignelig produktion som den danske«, jf. svar på B 29 –

spm. 5, 9, 43 og 44.

Enhedslisten opfordrer ministeren til ikke at fremsætte

påstande om dyrevelfærden eller -sundheden i den danske

svineproduktion, som ministeren ikke er i stand til at doku-

mentere med data.

Enhedslisten noterer, at det er positivt, at Fødevarestyrel-

sen forventer at kunne udstede en bekendtgørelse om nye

og lavere grænseværdier i Gult kort-ordningen med særlig

prioritering af smågrise med ikrafttræden ultimo 2025, jf.

svar på B 29 – spm. 12. Enhedslisten finder det imidlertid

bekymrende, at ministeren ikke vil svare på, om grænse-

værdien for Gul kort er udtryk for et fagligt acceptabelt

niveau. Det er Enhedslistens bekymring, at grænseværdien

fortsat sættes for uambitiøst og ikke i tilstrækkelig grad

sikrer en reduktion i antibiotikaforbruget til gavn for folke-

sundheden.

Med »Fødevare- og Veterinæraftale 2024-2027« blev der

aftalt en målsætning om en reduktion i antibiotikaforbru-

get på 8 pct. med udgangspunkt i 2018-niveauet inden for

aftaleperioden, efter at denne målsætning ikke var blevet

nået i den foregående aftaleperiode, som gik fra 2018 til

2023. Enhedslisten noterer, at det er positivt, at ministeren

under udvalgsbehandlingen har bekræftet, at »Aftaleparterne

vil årligt modtage en opdatering om status på målsætningen

om at reducere antibiotikaforbruget inden for aftaleperioden

2024-2027. Hvis statusopdateringerne for 2024 og 2025 vi-

ser, at der ikke er tilstrækkelig fremdrift, vil jeg drøfte dette

med aftalepartierne«, jf. svar på B 29 – spm. 53.

I 2023 stod dansk svineproduktion for 84 pct. af det

samlede danske antibiotikaforbrug til dyr, i alt 73 t antibioti-

ka (»DANMAP 2023«, DTU Fødevareinstituttet og Statens

Serum Institut, 2024). Omkring halvdelen gik typisk til de

fravænnede grise (»Positiv udvikling – stigende forbrug af

vacciner«, svineproduktion.dk, den 24. august 2023). En

målsætning om 8 pct. reduktion for en samlet periode på 9

år er på baggrund af det meget høje forbrug og udfordringer-

ne for folkesundheden både uambitiøs og utilstrækkelig. Det

til trods forudser Enhedslisten, at det vil være svært at nå

målsætningen uden at tage fat ved problemets rod, som er

den alt for tidlige fravænning af grisene. Enhedslisten opfor-

drer derfor stærkt ministeren til, at der ved drøftelserne med

partierne på baggrund af statusopdateringerne for 2024 og

B 29 - 2024-25 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 30/4-25

2025 åbnes op for at krav om senere fravænning af grise til

gavn for både dyrevelfærden og folkesundheden.

I den kontekst finder Enhedslisten det enormt ærgerligt,

at ministeren med den nye lovgivning om farestier, som har

været i høring, men er blevet udskudt, ikke stiller krav om

større farestier og indretning, der tilgodeser dyrenes behov

og giver mulighed for senere fravænning af grise. Et senere

fravænningstidspunkt vil betyde, at grisene vil være større,

og det er Enhedslistens opfordring, at dette skal indtænkes

i den nye lovgivning om farestier, så man undgår i mange

årtier frem at fastlåse erhvervet i en produktionsform, hvor

dyrevelfærden ikke tilgodeses, og hvor produktion fortsat vil

være afhængig af et alt for højt antibiotikaforbrug.

Enhedslisten noterer sig, at ministeren oplyser, at der

både i gældende lovgivning og forventet ny lovgivning om

farestier er krav, som sikrer plads til grise, uanset hvilken

fravænningsalder de har, jf. svar på B 29 – spm. 33. Enheds-

listen finder dog ikke, at ministerens oplysninger er i over-

ensstemmelse med det forslag til bekendtgørelsesændring,

som har været i høring. Her stilles krav om, at farestier

skal være mindst 6,5 m

, jf. Høringsportalen.dk, Udkast

til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til

hold af grise, Fødevarestyrelsen, den 10. oktober 2024. Det-

te er et bruttoareal, som bl.a. skal indeholde fikseringsboks,

pattegrisehule og fodertrug. EFSA anbefaler derimod, at sti-

er skal være mindst 6,6 m

, hvor dette er søernes frie og

tilgængelige areal, som ikke inkluderer det nævnte inventar

(»Welfare of Pigs on Farm«, EFSA, den 10. august 2022).

Hvis farestierne skal fremtidssikres, så de stadig større

kuld af grise kan blive fravænnet, når de er 4 uger eller æld-

re, skal stierne være store nok og være indrettet til det. En-

hedslisten noterer sig, at dette tydeligvis ikke er tilfældet

med den bekendtgørelse, der har været i høring. Der bør

stilles krav om større farestier og indretning, der tilgodeser

dyrenes behov, og Enhedslisten opfordrer ministeren til at

følge op på dette hos ekspertisen i myndighedsberedskabet

ved DCA, Aarhus Universitet, som tidligere over for mi-

nisteriet har tilkendegivet nødvendigheden heraf, og imple-

mentere det i den kommende bekendtgørelse (jf. »Behovet

for antibiotika til grise kan reduceres ved at fokusere på

forebyggelse- og ny staldindretning kan være en del af løs-

ningen«, DCA Aarhus Universitet, den 18. maj 2022).

Ud over de alvorlige problemer for dyrevelfærden og fol-

kesundheden noterer Enhedslisten sig, at det også er konkur-

renceforvridende over for de svineproducenter, der overhol-

der dyrevelfærdsloven, at ministeren og Fødevarestyrelsen

ikke griber ind over den for tidlige fravænning, på trods af at

Fødevarestyrelsen selv vurderer, at det er målbart bedre for

dyrevelfærden at fravænne senere.

Der knytter sig også en række miljøproblemer til den

meget tidlige fravænning af pattegrise, herunder et højt for-

brug af medicinsk zink, som har været tilladt frem til 2022,

kobber, der ophobes i landbrugsjorden, og spredning af flere

typer antibiotika og multiresistente bakterier til grundvand

og overfladevand, når svinegyllen spredes på markerne som

gødning. Enhedslisten noterer sig med stor bekymring, at

det under udvalgsbehandlingen er kommet frem, at der for

flere af disse miljøproblemer ikke findes et overblik og ik-

ke sker en systematisk overvågning fra de ansvarlige myn-

digheders side. Det undrer f.eks. Enhedslisten, at der slet

ikke er krav til grænseværdier for tungmetaller i gylle, der

spredes på landbrugsarealer, på samme måde som der er til

spildevandsslam jf. svar på B 29 – spm. 62.

Enhedslisten konstaterer, at der desværre fortsat er me-

get langt mellem dyrevelfærdslovens ordlyd og praksis i

den danske svineindustri. Der foregår i svineindustrien en

systematisk og massiv overtrædelse af dyrevelfærdsloven,

og det er under al kritik, at ministeren ikke vil tage de

nødvendige skridt for at bringe det lovpligtige minimum for

fravænningsalderen for grise i overensstemmelse med anbe-

falingerne fra dyrlæger, forskere og EFSA og ikke engang i

overensstemmelse med Fødevarestyrelsens egen vurdering.

Enhedslisten konkluderer på baggrund af udvalgsbehand-

lingen, at en senere fravænningsalder for grise vil være et

skridt i retning af bedre dyrevelfærd og et sundere miljø

og et helt nødvendigt skridt for at tage livtag med det enor-

me overforbrug af antibiotika i svineindustrien. Enhedslisten

stemmer derfor for vedtagelsen af sit eget beslutningsfor-

slag.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. november 2024

og var til 1. behandling den 4. februar 2025. Beslutningsfor-

slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-

og Fødevareudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 65 spørgsmål

til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig

besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Skriver Jensen (S)

Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V)

nfmd.

Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Torsten Gejl (ALT)

B 29 - 2024-25 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 30/4-25

Hans Kristian Skibby (DD)

fmd.

Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)

Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)