Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 29 Bilag 2
Offentligt
3003776_0001.png
Søren Egge Rasmussen (EL)
Den 1. april 2025
Kære Søren
Tak for dine spørgsmål, som jeg modtog d. 25. februar 2025, vedrørende
implementeringen af Fødevare- og Veterinæraftalen. Spørgsmålene er besvaret med
bidrag fra Fødevarestyrelsen:
Spørgsmål 1.
Det fremgår, at arbejdet med et Nye Statskontrolleret Klimamærke
forventes afsluttet i 2026. Den nedsatte arbejdsgruppe kom med sine anbefalinger
tilbage i april 2023, ministeren bedes oversende en redegørelse for, hvorfor
arbejdet tager så lang tid, samt hvornår i 2026 arbejdet forventes afsluttet?
Svar:
Klimamærket skal dataunderstøttes. Som det første led i denne proces blev
der i 2023 igangsat et metodeudviklingsarbejde, der følger arbejdsgruppens
anbefaling om metodisk tilgang til beregning af fødevarers klimaaftryk, som mærket
baseres på. Aarhus Universitet har leveret et forslag til en beregningsmetode for
fødevarers klimaaftryk i februar 2024. Fødevarestyrelsen igangsatte i vinteren
2023-24 markedsdialog og forhandling om pris og anvendelsesvilkår for data, som
kan anvendes til klimaaftryksberegninger, til brug for det nationale klimamærke og
til en offentlig database med fødevarers klimaaftryk. Forhandlingerne vedrørende
data er omfattende. Det forventes imidlertid, at forhandlingerne kan afsluttes i
foråret 2025, hvorefter beregningsarbejdet af de endelige klimaaftryk kan
konkurrenceudsættes ved et EU-udbud.
Det resterende arbejde består af en EU-udbudsproces og det efterfølgende
beregningsarbejde samt etablering af det retslige grundlag for mærket, herunder
EU-notificering. Arbejdet forventes færdiggjort, så klimamærket kan lanceres
medio 2026. Det præcise tidspunkt for lancering vil imidlertid afhænge af EU-
udbudsprocessen.
Spørgsmål
2.
Det
og
nævnes,
at
”beredskabet
skal
til
håndtere
alt
fra
fødevarerelaterede
veterinære
sygdomsudbrud
miljøforureninger,
forsyningskriser og cyberhændelser.” Vil ministeren oversende planen for det
danske animalske landbrug, når det gælder trusler på vand og strømforsyning fx
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
[email protected]
•
www.fvm.dk
 B 29 - 2024-25 - Bilag 2: Kopi af svar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på spørgsmål fra Søren Egge Rasmussen vedrørende implementeringen af Fødevare- og Veterinæraftalen af 1. april 2025
3003776_0002.png
fra cyberangreb svarende til den vurdering, som har bevirket, at alle danskere
bedes forberede sig på 3 døgn uden adgang til mad, vand og strøm?
Svar:
Fødevarestyrelsen indgår i det nationale beredskab på tværs af forskellige
myndigheder som beskrevet på Fødevarestyrelsens hjemmeside (Fødevarestyrelsen
og det nationale beredskab - Fødevarestyrelsen).
Fødevarestyrelsen har beredskabsplaner for Fødevarestyrelsens krisestyring, som
under en fødevare- eller veterinærrelateret krise vil kunne danne udgangspunkt for
Fødevarestyrelsens håndtering. Fødevarestyrelsens beredskabsplaner er interne
arbejdsdokumenter, som af sikkerhedsmæssige hensyn ikke offentliggøres.
Spørgsmål 3.
Planen [implementeringsplan for Fødevare- og Veterinæraftalen]
henviser
til
AMR
handlingsplanen
2024-2027,
her
står
på
side
8:
”Fødevarestyrelsen vil understøtte arbejdet med det nye krav om indberetning til
EU for brug af antimikrobielle lægemidler på dyreartsniveau, som gør det muligt
at sammenligne det danske forbrug af antibiotika mere detaljeret med de lande,
som Danmark almindeligvis bliver sammenlignet med. Siden januar 2022 har der
været krav om, at EU-lande skal overvåge forbruget af antibiotika til
produktionsdyr på dyreart-
og besætningsniveau”. Ministeren bedes oplyse, om
de indberettede tal fra overvågningen siden 2022 er offentliggjort, herunder både
de danske tal og tallene fra andre EU-lande? Hvis ikke vil ministeren oversende
tallene?
Svar:
I januar 2022 trådte kravet om rapportering til EU af forbruget af
antimikrobielle lægemidler i kraft. Kravet indebar, at forbruget for bestemte
produktionsdyrearter i 2023 skulle indberettes i 2024.
Derfor har Fødevarestyrelsen i efteråret 2024 indberettet forbruget
af
antimikrobielle lægemidler forbrugt i 2023 til EU-gruppen European Sales and Use
of Antimicrobials in Veterinary Medicine (ESUAvet). Disse data vil blive en del af
en rapport, der offentliggøres den 31. marts 2025.
Det er første gang, at en sådan rapport bliver publiceret. Derfor er det fra ESUAvet
vurderet, at datagrundlaget på tværs af de indberettende lande er for usikkert til, at
der kan laves analyser på forbruget af antimikrobielle lægemidler på dyreartsniveau.
Fødevarestyrelsen har gennem en årrække afrapporteret forbrug af antimikrobielle
lægemidler til dyr på frivillig basis til Det Europæiske Medicin Agenturs
Overvågningsprogram af Veterinært Antibiotikaforbrug (ESVAC) under Det
Europæiske Medicin Agentur (EMA). Disse oplysninger indgår i den såkaldte
ESVAC-rapport, hvori data fra 2005-2022 fremgår. Heri er forbruget dog ikke
opgjort for den enkelte dyreart.
2
 B 29 - 2024-25 - Bilag 2: Kopi af svar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på spørgsmål fra Søren Egge Rasmussen vedrørende implementeringen af Fødevare- og Veterinæraftalen af 1. april 2025
Spørgsmål 4.
Vil ministeren redegøre for, hvordan beregningen af fremtidige
grænseværdier for Gult-kort-ordningen helt konkret foretages, herunder om den
tager udgangspunkt i hvor meget antibiotika bør begrænses af hensyn til risikoen
for resistensudvikling uanset antallet af besætninger, der vil blive omfattet, eller
den tager udgangspunkt i, hvor mange besætninger, der ønskes kontrolleret og
forventes at blive sanktioneret?
Svar:
Grænseværdier for antibiotikaforbrug for grisebesætninger i Gult kort-
ordningen blev indført i 2010. Dengang blev grænseværdierne fastsat til det
dobbelte af landsgennemsnittet af antibiotikaforbruget i grisebesætninger.
Grænseværdierne
er
blevet
ændret
flere
gange
siden
da
(https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/laegemidler-til-dyr/anvendelse-
af-laegemidler-til-dyr/antibiotika/graensevaerdier-for-antibiotikaforbrug.dk)
Ordningen fungerer blandt andet som et redskab til at reducere antibiotikaforbruget
til grise, herunder af hensyn til at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens.
Med Fødevare- og Veterinæraftalen for 2024-2027 er det aftalt at sænke
grænseværdierne i Gult kort-ordningen med særlig prioritering af smågrise.
Fødevarestyrelsen har på den baggrund igangsat et analysearbejde, der blandt andet
belyser antallet af grisebesætninger, som det estimeres vil ligge over niveau ved en
sænkning af grænseværdierne. Resultaterne indgår i det indstillingsnotat, der
indsendes til politisk behandling, når analyseprocessen er afsluttet.
Spørgsmål 5.
Vil ministeren sikre, at tidligere myndighedsbetjeningssvar vil
blive inddraget i initiativet ”Indsatser til at understøtte en yderligere reduktion i
antibiotikaforbruget frem mod 2027
–
Undersøgelse af alternativer til
antibiotika”, der henvises til, at der allerede foreligger resultater, som peger på
mindre kuld og senere fravænning som oplagte indsatser?
Svar:
Fødevarestyrelsen
vil
inddrage
relevante
resultater
fra
myndighedsbetjeningssvar i indsatser til understøttelse af en yderligere reduktion
af antibiotikaforbruget.
F.eks. er det med udgangspunkt i resultater fra EFSA-rapport fra 2022
Fødevarestyrelsens
forventning,
at
der
kan
ses
en
positiv
effekt
på
antibiotikaforbruget ved at fjerne muligheden for at fravænne pattegrise indtil syv
dage tidligere end dag 28. Tilsvarende vurderer Fødevarestyrelsen, at der kan være
positive velfærdskonsekvenser for fravænning ved at fjerne muligheden for at
fravænne pattegrise indtil syv dage tidligere end dag 28. De gældende krav til
fravænning i Danmark er 28 dage, hvilket fremgår af § 33 i bekendtgørelse nr. 1742
3
 B 29 - 2024-25 - Bilag 2: Kopi af svar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på spørgsmål fra Søren Egge Rasmussen vedrørende implementeringen af Fødevare- og Veterinæraftalen af 1. april 2025
af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise. Der
er dog mulighed for, at pattegrise kan fravænnes allerede på dag 21, hvis de flyttes
til specialiserede stalde, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til grise.
Det er dog Fødevarestyrelsens vurdering, at de velfærdsmæssige fordele ved en
højere fravænningsalder end 28 dage vil være begrænsede, hvis der er godt
management i besætningen. At begrænse muligheden for fravænning ved dag 21 vil
være overimplementering af gældende EU-lovgivning og må formodes at medføre
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Spørgsmål 6.
Vil ministeren oversende en opdateret på status for afgiftsmodellen
for halekupering, såvel indholdsmæssigt og tidsmæssigt, samt angive, hvornår
der forventes at være tilstrækkelige erfaringer til at disse kan lægges til grund i
fødevare- og veterinæraftalen?
Svar:
Bekendtgørelsen om ordningen for hele haler trådte i kraft den 1. januar 2025
og giver dermed Svineafgiftsfonden mulighed for at åbne en ansøgningsrunde for
projekter under ordningen. Det er op til fondens bestyrelse at igangsætte
ansøgningsrunden med tilhørende materiale. Fondene åbner løbende for
ansøgninger med en frist, der sikrer tilstrækkelig tid til forberedelse. Efter fristens
udløb gennemfører fondssekretariatet en legalitetskontrol af de indkomne
ansøgninger. Afgørelse om tilsagn eller afslag træffes derefter på et bevillingsmøde
i bestyrelsen. Projekter med tilsagn forventes påbegyndt i 2026. Først herefter vil
der kunne indhentes tilstrækkelige erfaringer, som kan indgå i det videre arbejde
med fødevare- og veterinæraftalen.
Med venlig hilsen
Jacob Jensen
4