Opfølgning på foretræde den 4. Juni 2025 for borgerforslaget
Danmark skal stoppe al
direkte og indirekte våbenhandel - inkl F-35 samarbejdet.
Under foretrædet med Udenrigsudvalget den 4. juni, blev der spurgt om vi kunne sende
dokumentation for, at de lande - som Danmark udliciterer slutbrugeranalyse til i F-35
samarbejdet - ikke er forpligtet af samme våbenhandelsaftaler i EU eller FN.
Danmark er både via
EU-reglerne for kontrol med eksport af militærteknologi og udstyr
og
FN’s
våbenhandelstraktat,
forpligtet til at vurdere risikoen for at medvirke til alvorlige
menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser. Af artikel 1 i EU’s fælles regler fremgår
det tydeligt, at hver medlemsstat fra sag til sag skal vurdere ansøgninger om
eksporttilladelse - der gælder ingen undtagelser. Medlemslande skal nægte
eksporttilladelser af våben, våbendele eller komponenter, hvis der er risiko for, at udstyret
eller teknologien kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.
FN opfordrede allerede tilbage i juni 2024
medlemslandene til at stoppe al eksport af våben
og våbendele til israelske styrker med henvisning til international humanitær lov.
Dertil står der jf. FNs våbenhandelstraktat: “At
alle stater har ansvar for i overensstemmelse
med deres respektive internationale forpligtelser effektivt at regulere den internationale
handel med konventionelle väben og forhindre, at de omdirigeres uretmæssigt, samt at alle
stater har et primært ansvar for at etablere og gennemføre deres respektive nationale
kontrolsystemer.”
Det vil sige at Udenrigsministeriets rammevurdering i sin helhed
grundlæggende er i strid med Danmarks forpligtelse overfor FN’s våbenhandelstraktat, da
Danmark ikke må udlicitere risikovurdering af slutbruger.
Men hvis man skal tage udgangspunkt i nuværende praksis, er konklusionen i
Udenrigsministeriets rammevurdering, at Danmark uændret kan fortsætte eksport af F-35
komponenter, da man har tillid til, at de amerikanske myndigheder “grundlæggende
varetager samme hensyn” i deres eksportkontrol, som ligger til grund for de internationale
regler, som Danmark er underlagt. USA er ikke underlagt EU’s våbenhandelsregler. Dertil
erklærede den amerikanske præsident i 2019, at USA ikke længere ville følge FN’s
våbenhandelstraktat - og i marts 2025 annullerede de USA’s Conventional Arms Transfer
Policy, hvilket betyder, at USA på ingen måde forpligter sig til nogle af de samme
lovgivninger, som Danmark er bundet op på.
Terma har netop fået forlænget deres eksporttilladelse med fem år til Storbritannien. Efter
Brexit er Storbritannien ikke længere underlagt EU’s fælles regler, men begrebet “klar risiko”
er videreført som en del af den britiske regerings egne kriterier for våbeneksport. Dog mener
den britiske regering, at det står den frit for at “fravige” kriterierne og gøre en undtagelse for
F-35-programmet. EU’s regler tillader derimod ikke samme skønsbeføjelse. Danmark og
andre EU-lande er derfor “juridisk forpligtede til at nægte eksport til Storbritannien”, hvis der
er risiko for, at delene vil ende i Israel.
Vi kan henvise til Information og Danwatch artikel om emnet her:
https://danwatch.dk/trods-klar-risiko-for-krigsforbrydelser-danmark-giver-ny-tilladelse-til-eksp
ort-af-kampfly-dele/
https://www.information.dk/indland/2025/05/regeringens-forsvar-eksport-dele-israelske-kamp
fly-smuldrer?kupon=eyJpYXQiOjE3NDc0MTE1MDMsInN1YiI6IjU0NjA5OTo4Mjk5OTAifQ.BH
LDnzAjBAPRfVTnB5L53Q