Udenrigsudvalget 2024-25
B 175 Bilag 6
Offentligt
Til:
Udenrigsudvalgets medlemmer
Fra:
Jino Victoria Doabi
Dato:
22. maj 2025
Hvem er IRGC?
IRGC - Islamiske Revolutionsgarde (persisk:
Sepāh-e Pāsdārān-e Enqelāb- Eslāmi / بلاقنا نارادساپ هاپس
یملاسا) – blev oprettet i 1979 af Ayatollah Khomeini kort efter den islamiske revolution. Formålet var
at beskytte det nydannede islamiske styre mod både eksterne og interne "trusler",
herunder fredelige
demonstranter, politiske aktivister og regimemodstandere.
IRGC må ikke forveksles med Irans forsvar,
Artesh,
som er ansvarlige for territorialforsvaret. IRGC
er en ideologisk organisation, der sværger troskab til regimet selv - ikke til den iranske stat eller
befolkningen. Det betyder, at IRGC er forpligtet til at gribe ind mod iranske borgere, der udviser
opposition mod regimet - herunder personer, der deltager i protester, ytrer kritik af regimet eller dets
institutioner, anvender kurdisk sprog i det offentlige rum, eller markerer ikke-shiaislamiske og
kulturelle højtider, som eksempelvis Bahá’í-helligdage,
kurdiske traditioner, kristne og jødiske
mærkedage samt Kvindernes Internationale Kampdag. Den opererer med sin egen hær, flåde,
luftvåben og efterretningstjeneste, og dens magt er vokset markant gennem årtier. IRGC har i praksis
overtaget mange funktioner og ressourcer, som tidligere hørte til det konventionelle militær.
Struktur og magt
Quds-styrken
Quds-styrken er den mest berygtede enhed inden for IRGC og fungerer som dens udenlandske
operationsarm. Under den afdøde general Qasem Soleimani spillede Quds-styrken en central rolle i
at udvide Irans regionale indflydelse gennem asymmetrisk krigsførelse og støtte til allierede militser
og proxygrupper. Den er aktiv i Irak, Syrien, Libanon, Gaza og Yemen - hvor den bevæbner og træner
grupper som Hizbollah, Hamas, Houthierne og forskellige shiamilitser. Quds-styrken har også
koordineret angreb mod vestlige og israelske mål og er blevet kædet sammen med adskillige
destabiliserende operationer i Mellemøsten, ligesom den er blevet kædet sammen attentatforsøg,
likvideringer og terrorangreb og -forsøg.
Basij-militsen
Basij er en paramilitær organisation under IRGC, bestående af ideologisk indoktrinerede frivillige.
Den anvendes primært til indenrigsundertrykkelse og fungerer som en forlængelse af regimets
undertrykkelsesapparat. Basij er ansvarlig for at slå protester ned, gennemføre masseovervågning,
vilkårlige anholdelser, fysisk afstraffelse, tortur og systematisk vold mod demonstranter. Ofte er det
Basij, der først konfronterer demonstranter, som derefter overgives til IRGC’s efterretningsenheder.
Kvinder, unge og etniske minoriteter er særligt udsatte for Basij's brutalitet.
Et
økonomisk
imperium
-
en
stat
i
staten
I dag kontrollerer IRGC en enorm del af Irans økonomi og fungerer effektivt som en stat i staten.
Gennem et komplekst netværk af stråmandsfirmaer og holdingselskaber - såsom Khatam al-Anbiya
Construction Headquarters, Ghadir Investment Company, Mobin Trust Consortium og religiøse
fonde som Bonyad-e Taavon-e Sepah - har IRGC opbygget en økonomisk overbygning, der spænder
over næsten alle sektorer, herunder byggeri, infrastruktur, olie og gas, transport, luftfart,
telekommunikation og våbenproduktion.
IRGC opererer både åbent og via skuffeselskaber og er også dybt involveret i smugling og
sortbørsaktiviteter. Dets økonomiske aktiver bruges ikke kun til at berige ledelsen, men også til at
finansiere militære og ideologiske operationer, herunder udenlandske missioner og terrorhandlinger.
B 175 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 13. maj 2025 fra Jino Doabi om anmodning om foretræde
Til:
Udenrigsudvalgets medlemmer
Fra:
Jino Victoria Doabi
Dato:
22. maj 2025
Officielle skøn antyder, at IRGC kontrollerer mellem 20 % og 40 % af Irans økonomi, men tidligere
embedsmænd og regionale økonomiske analytikere vurderer, at det reelle tal kan være så højt som 60
% til 80 %, især når tilknyttede fonde og semiprivate virksomheder medregnes.
Hvorfor bør IRGC føjes til EU’s terrorliste?
1. Brutal undertrykkelse af civilbefolkningen
IRGC og dens Basij-milits er centrale aktører i regimets voldelige undertrykkelse af det iranske folk.
Under "Kvinder-Liv-Frihed"-opstanden i 2022-2023 - udløst af drabet på den 22-årige kurdiske
kvinde Jina Mahsa Amini
blev hundredvis af fredelige demonstranter dræbt, titusinder fængslet og
tusinder henrettet efter skueprocesser eller uden rettergang. Kvinder blev systematisk udsat for
voldtægt og seksuelle overgreb i fængsler og tilbageholdelsescentre. FN og internationale
menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret disse forbrydelser som forbrydelser mod
menneskeheden.
Regimet anvender skarpladte våben og tåregas mod fredelige demonstrationer, elektrisk tortur,
seksuel vold, tvungne tilståelser, isolation og trusler mod familiemedlemmer. Digital undertrykkelse
er også udbredt: internetnedlukninger, ansigtsgenkendelse, masseovervågning, cyber-spionage og
GPS-sporing anvendes til at kvæle enhver form for dissens.
Samtidig fører regimet en hensynsløs propaganda-kampagne via statslige medier og sociale
platforme, hvor demonstranter stemples som udenlandske agenter, "umoralske" kvinder eller
terrorister. Kvinder, etniske minoriteter som kurdere og baluchier samt religiøse grupper som bahaier,
jøder, kristne og sunnimuslimer udsættes for særlig grov forfølgelse og ydmygelse.
2. Terrorfinansiering og regional destabilisering
IRGC spiller en central rolle i at bevæbne, træne og finansiere væbnede grupper over hele
Mellemøsten, herunder Hizbollah i Libanon, Hamas og Islamisk Jihad i Gaza, Houthi-bevægelsen i
Yemen og forskellige shiamilitser i Irak og Syrien. Disse grupper har stået bag raketangreb mod
civile, selvmordsbomber, gidseltagninger og voldelige oprør - og mange af dem figurerer allerede på
EU’s terrorliste.
IRGC har også været en nøglespiller i støtten til Bashar al-Assads regime i Syrien, ikke blot ved at
deltage i militære kampagner, men også ved at facilitere sekterisk og etnisk vold - især mod
sunnimuslimer, bahaier og kurdere. Dets engagement har forlænget blodige konflikter og bidraget til
humanitære katastrofer i hele regionen.
3. Terrorplaner og attentatforsøg i Europa
IRGC’s trusler er ikke begrænset til Irans grænser
- de strækker sig dybt ind i Europa og Vesten.
Europæiske efterretningstjenester har afsløret adskillige attentatplaner, spionageoperationer og
overvågningsaktiviteter rettet mod eksiliranske borgere, kurdere og regimemodstandere i lande som
Danmark, Tyskland, Sverige, Frankrig, Italien og Holland.
B 175 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 13. maj 2025 fra Jino Doabi om anmodning om foretræde
Til:
Udenrigsudvalgets medlemmer
Fra:
Jino Victoria Doabi
Dato:
22. maj 2025
I Danmark eksisterer borgere, som er bekymret for deres sikkerhed, og dermed frygter for deres
sikkerhed. Den tyske Europa-Parlamentets medlem blev Hannah Neumann mål for en cyber-
spionagekampagne udført af en hackergruppe med bånd til IRGC.
Ydermere er det rapporteret, at angrebene i Sverige og Danmark er bestilt direkte fra Iran, ligesom
man i maj 2025 afværgede et terrorangreb i England. Dette fik den britiske indenrigsminister, Yvette
Cooper,
til
at
udpege
IRGC
som
en
terrororganisation.
Et af de mest højprofilerede sager er den om Masih Alinejad, en iransk-amerikansk journalist og
menneskerettighedsaktivist bosiddende i USA. I 2021 afslørede FBI en plan om at bortføre hende på
amerikansk jord og transportere hende til Iran via Venezuela
organiseret af agenter med tilknytning
til IRGC. I 2022 blev en bevæbnet mand med forbindelse til regimet anholdt uden for hendes hjem i
New York. Disse hændelser viser, at IRGC er villig til at bruge terror og attentater - selv inde i
demokratiske lande som USA.
Derudover er det kendt, at Iran udnytter religiøse institutioner, såsom Imam Ali-moskeer, samt
iranske ambassader i Europa til skjulte operationer, overvågning og intimidering af eksiliranske
borgere og kurdere. Disse aktiviteter udgør ikke kun en trussel mod diaspora-samfund, men
undergraver også demokratisk sikkerhed, ytringsfrihed og retten til politisk asyl i Europa.
B 175 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 13. maj 2025 fra Jino Doabi om anmodning om foretræde
3025741_0004.png
Til:
Udenrigsudvalgets medlemmer
Fra:
Jino Victoria Doabi
Dato:
22. maj 2025
Ovenstående er både almen kendt information, ligesom det er dokumenteret af
menneskerettighedsorganisationer, efterretningstjenesters rapporter, mediers dækning. Nedenstående
er referencer anvendt til ovenstående.
Iran's protest crackdown disproportionately targeting minorities: UN experts | UN News
Iran: Brute Force Used in Crackdown on Dissent | Human Rights Watch
Iran: Institutional discrimination against women and girls enabled human rights violations and crimes against humanity in
the context of recent protests, UN Fact-Finding Mission says | OHCHR
a-hrc-55-67-aev.docx
Iran: Leaked documents reveal top-level
orders to armed forces to ‘mercilessly confront’ protesters
- Amnesty International
Iran: Government continues systematic repression and escalates surveillance to crush dissent in the aftermath of protests,
UN Fact-Finding Mission says | OHCHR
European Parliament’s Iran delegation
chair victim of Tehran-linked hacking
POLITICO
Sweden warns of increasing security threats from Iran | Iran International
‘Imminent terror attack’ on British soil foiled
Sweden wants EU to classify Revolutionary Guards as terrorist organization
Revolutionary Guards shelter Swedish gang leader linked to Europe attacks | Iran International
Swedish teens groomed by Iran to carry out attacks on Israelis - CNN | Iran International
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjYiPSQjrSNAxW
2SvEDHR8IKkkQFnoECBgQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.iranintl.com%2Fen%2F202410041497&usg=AOvVaw0Yu
aQRhNifBAYWqh_pKeEv&opi=89978449
Revolutionary Guards shelter Swedish gang leader linked to Europe attacks | Iran International
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjYiPSQjrSNAxW
2SvEDHR8IKkkQFnoECBsQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.timesofisrael.com%2Freport-arrested-iranian-nationals-
were-planning-attack-on-israeli-embassy-in-london%2F&usg=AOvVaw2E6ZMNWZDNECXHgNJ4E-FK&opi=89978449
UK to proscribe state-backed
groups such as Iran’s Revolutionary Guards | UK security and counter-terrorism
| The Guardian
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwj2
qYyxobSNAxWWA9sEHUoiHu4QFnoECBYQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.rudaw.net%2Fenglish%2Fmiddl
eeast%2Firan%2F24032025&usg=AOvVaw1JyfjbRdhuf8ACasYvZ2Gu&opi=89978449
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwiV
rODForSNAxXERvEDHXpvC54QFnoECBMQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.berlingske.dk%2Fdanmark%2Fim
am-ved-imam-ali-moskeen-bor-i-hus-ejet-af-den-iranske-
ambassade&usg=AOvVaw0w0Feo6yfgux_chqLr7BQN&opi=89978449