Modersmål-Selskabet
Selskabet for bevarelse og udvikling af det danske sprog
Kulturudvalget 2024-25
B 174 - Bilag 1
Offentligt
Vedr. Sproglov mv.
Til Kulturudvalget og fremsætterne af B170 og B174 (forslag om sproglov) samt berørte ministre
I lyset af debatten og beslutningsforslagene om en sproglov behandler vi i juni-udgaven af tidsskrif-
tet
Sprog & Samfund
vilkårene for to afgørende institutioner for dansk sprog og kultur, nemlig Lek-
toratsordningen (under Uddannelses- og Forskningsministeriet) og Den Danske Ordbog (DDO,
under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab), som pga. svigtende bevillinger begge er truede på
deres eksistens. Vi bemærker, at flere af forslagsstillerne finder DDO væsentlig nok til at have en
holdning til dens optagelse af ord, og at uddannelses- og forskningsministeren fremhæver Lekto-
ratsordningens vigtige arbejde for dansk sprog og kultur i hele verden.
Vi opfordrer indtrængende til, at man i arbejdet med en kommende sproglov ser disse institutioner
og deres velfungerende drift som helt nødvendige forudsætninger for at føre sproglovens ånd ud i
livet. En vellykket implementering forudsætter desuden harmonisering med
Lov om Dansk Sprog-
nævn,
herunder hvilke sprogbeskrivelses- og normeringsopgaver der skal varetages hvordan og af
hvilke institutioner, og at man ikke overser den mundtlige dimension, som hidtil har været forsømt.
Dette uddybes også i omtalte vedhæftede udgave af
Sprog & Samfund.
I tidligere udgaver har vi flere gange behandlet domænetab til engelsk. Tidsskrifterne fremsender vi
gerne på opfordring, ligesom vi stiller os til rådighed for spørgsmål og dialog, både via mail og på
stand A30 på Folkemødet i Allinge.
Modersmål-Selskabet •
℅
C. Munk • Portlandsvej , . •
DK
- København S
CVR
Reg.nr.
kontonr.
MobilePay