B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Kulturudvalget 2024-25
B 170 Bilag 3
Offentligt

SPROG & SAMFUND

Tidsskrift fra Modersmål-Selskabet

2025/2

Åndelig nedrustning – nej tak!

mio. kr. om året for at køre godt, men de er i man-

ge år bevilget langt mindre og altid i sidste øjeblik.

Disse institutioner varetager kernefunktioner

for vores sprog og kultur indadtil og udadtil, og de

giver pengene mangefold igen. Alligevel er ikke én

eneste kulturordfører på Christiansborg i stand til

at love at ville arbejde for permanente bevillinger

endsige blot prioritere en kommende enkeltbevil-

ling højt. De fleste svarer slet ikke.

Læs mere på side 4-9.

▶

et går strålende for dansk økonomi. Gang på

gang finder vores politikere yderligere plads

i det finanspolitiske råderum, og det diskuteres

i hvilket omfang pengene skal bruges til forsvar,

grøn omstilling, skattelettelser, borgernær velfærd

eller sågar til at få store bededag tilbage. Der er tale

om milliard-tovtrækkerier.

Imens tages økonomisk diminutive institutio-

ner som Den Danske Ordbog og Lektoratsordnin-

gen rutinemæssigt med til finanslovsforhandlinger

som gidsler. Begge har brug for i omegnen af 10

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

FRA REDAKTIONEN

Indhold

Er der en sendelektor til stede?

side

Den Danske Ordbog som ﬁnanslovsgidsel

Tryk alt+i for at kladde med Copilot

Sabine Kirchmeier skriver om chatrobotter og sprogmodeller.

Deres sprogforståelse er langtfra menneskelig.

side

Sproget, universitetet og demokratiet

Svenske universiteter risikerer deres folkelige legitimitet

ved at udgrænse svensk fra undervisningen.

side

Bedre udtaleundervisning i dansk

Mød os på Folkemødet

Hæder og skam – Språkförsvarets priser

Stød som faldende tone

side

De græder i Jylland

Bagsiden: Folkemødekrydsord

Modersmål-Selskabets formål

Modersmål-Selskabet har til formål at virke for bevarelse og

udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsæt-

ning for dansk kultur og folkestyre. Dette tilstræbes ved:

• at vække forståelse for betydningen af en klar, udtryks-

fuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift

– med respekt for dialekterne.

• at formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrø-

rende det danske sprog.

Modersmål-Selskabets bestyrelse

Leder:

Mikael Fabrin

[email protected]

Viceleder:

Christian Munk

[email protected]

Redaktionssekretær:

Michael Bach Ipsen

red@...

Øvrige:

Ingrid Carlsen, Ulla Weinreich, Svend Nielsen, Torben

Arboe, Tijana Vujadinović og Gustav Johannesen.

Suppleanter: Carl Avlund og Christopher Morgenstierne

Modersmål-Selskabet,

℅ Christian Munk, Portlandsvej 40, 1.,

2300 København S

•

Tlf.: 21 860 864

•

cvr-nr.: 76824215

[email protected]

SPROG & SAMFUND

2025/2

Sprog & Samfund

Modersmål-Selskabets medlemsblad,

SPROG & SAMFUND,

udkommer fire gange årligt. Artiklerne tegner ikke nødvendig-

vis selskabets holdning. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Ansvarshavende redaktør:

Martin Lund

[email protected]

Øvrige redaktion:

Michael Bach Ipsen, Ulla Weinreich,

Mikael Fabrin og Christian Munk

Layout:

Maja Krog

issn: 0108-433x (trykt udgave)

•

issn: 2246-4212 (pdf)

Dette nummer:

Juni 2025 (43. årgang, nr. 2)

Forsidefoto:

Michael Bach Ipsen

Kontingent & betaling

300 kr. pr. år. Portotillæg udland: 150 kr.

MobilePay (35556), kontooverførsel (reg.nr.: 9570,

konto-nr.: 667 6901) eller med kort på:

modersmaalselskabet.dk/vare-kategori/medlemskab

swift/bic: DABADKKK, iban: dk8030000006676901

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

FRA BESTYRELSEN

Alt dette får du som medlem

overrækkelsen, en begivenhed

som kun er åben for medlemmer.

Tilmelding er nødvendig senest den

22. juli på [email protected] eller

telefon 21 860 864. Prisoverrækkelsen finder sted

på Konventum (Erling Jensens Vej 1) i Helsingør

mandag den 4. august, kl. 17:15. Tilmeldte med-

lemmer og ledsagere afhentes i receptionen.

Dræb en anglicisme

ette tidsskrift er blot én af de mange fordele

du får som medlem af Modersmål-Selskabet

eller som støtteabonnent.

For 300 kr. om året (+150 kr. i portotillæg ved

udenlandsk adresse) får du fire numre af tidsskrif-

tet Sprog & Samfund med artikler og debatindlæg

om sproglige emner, formidlet til lægfolk uden at

gå på kompromis med fagligheden.

Hvert år udgiver vi en medlemsbog, som regel i an-

tologiform, med et sprogligt tema. I år handler med-

lemsbogen om den vigtige men lukningstruede Lek-

toratsordning der muliggør undervisning i dansk på

universiteter verden over. Læs mere på side 4.

Sidste års medlemsbog var den nye

Dansk Ud-

taleordbog

der med international lydskrift gengi-

ver en tidssvarende udtale af rigsdansk. Den får

du med som velkomstgave hvis du melder dig ind

frem til 30. september.

Modersmål-Prisen

Som medlem kan du indstille en kandidat til Mo-

dersmål-Prisen. Den uddeles hvert år som en på-

skønnelse af en over for brede kredse særligt frem-

ragende anvendelse af sproget – efter selskabets

ideal: klart, udtryksfuldt og varieret.

I år afsløres prismodtageren først ved selve pris-

GENERALFORSAMLING

Stadig flere engelske ord dukker umoti-

veret op i dansk, uanset om der allerede

findes udmærkede danske ord eller med lidt

fantasi kan skabes helt (mund)rette danske udtryk.

For 25 år siden udgav sprogmagister Kirsten

Rask

Sprogrenserordbog – tal dansk!

med en lang

række engelske ord og forslag til danske oversættel-

ser. Næste år udgiver Rask og Modersmål-Selska-

bet en ny og revideret udgave.

I den forbindelse søger vi gode læserforslag til

erstatning for engelske ord og udtryk. Indsend

dit forslag på [email protected] inden

udgangen af 2025, og deltag i konkurrencen om et

års gratis medlemskab til dig selv eller til en anden!

Alle medlemmer får den nye

Sprogrenserordbog

som årets medlemsbog i 2026.

⬛

Nyvalgte

Carl Avlund Nepper-Christensen,

f. 2001, som er lingvistikstuderende

på Københavns Universitet.

Bestyrelsen har konstitueret sig

med Mikael Fabrin som leder og

Christian Munk som viceleder.

⬛

Modersmål-Selskabet

støttes af Beckett-Fonden, Lemvigh-

Müller Fonden og Toyota-Fonden.

Sprog & Samfund

speci-

fi kt støttes af Knud Højgaards Fond og Konsul George Jorck

og Hustru Emma Jorck’s Fond.

SPROG & SAMFUND

2025/2

redag den 9. maj afholdt Modersmål-Selskabet

ordinær generalforsamling.

Nikolai Sandbeck, der er udtrådt af private

årsager, har overladt sin plads til den nyvalgte

Gustav Styrbjørn Johannesen,

f. 1995, som er cand.mag. i lingvi-

stik fra Aarhus Universitet, 2023,

og specialist i faglig formidling.

Desuden er Alex Speed Kjeldsen

på den ene suppleantpost erstattet af

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

ÅND OG PENGE

Er der en sendelektor til stede?

Michael Bach Ipsen & Tijana Vujadinović

Sådan lyder titlen på årets medlemsantologi, som vi i skrivende stund indsamler bidrag til

fra den truede art af sendelektorer der underviser i dansk verden over.

llerede i mellemkrigstiden indså vores poli-

tikere værdien i at investere i udbredelsen af

dansk sprog og kultur som et fredens og sameksi-

stensens projekt. I 1937 var Lektoratsordningen en

realitet med 14 offentligt støttede lektorater – de

såkaldte sendelektorer – og der var skabt grobund

for kulturel udveksling og samhandel. I 1994 top-

pede ordningen med 38 lektorater, hvoraf nogle

lykkeligvis er konverteret til faste stillinger, mens

endnu flere er nedlagt pga. nedskæringer. Fra som-

meren 2025 er der 16 sendelektorer tilbage.

Dansk i hele verden

Årets medlemsantologi handler om Lektoratsord-

ningens bidrag til udbredelse af dansk sprog og

kultur. Den består primært af bidrag fra sendelek-

torer udsendt til forskellige universiteter i verden.

De fleste har af naturlige årsager deres virke i Euro-

pa hvor vores nærmeste diplomatiske samarbejds-

partnere og de mangesprogede EU-institutioner

befinder sig. Men vi skal også til både Asien, hvor

Martin Paludan-Müller lærer os

At læse luften i

Japan,

og til Nordamerika, hvor der nu i hhv. Ca-

nada og USA mere end nogensinde er forskel på

forholdet til universiteterne.

Bo Helldén, der er tilknyttet universitetet i

Gdańsk, fortæller hvordan han samtidig som

en forsøgsordning fjernunderviser studerende i

dansk på Taras Sjevtjenko-universitetet i Kyiv i

Ukraine. I studieretningen for svensk filologi har

man engelsk som andetsprog samt et tredje ger-

mansk sprog. Dette tredje sprog kan i dag være

dansk takket være startkapital fra Lektoratsord-

ningen og ildsjæle som Bo Helldén. For nylig har

Modersmål-Selskabet sammen med forfatterne

desuden doneret en række af vores nyeste udgivel-

ser til universitetet i Kyiv, der ellers har meget få

bøger på dansk.

Veronika Hordiichuk læste svensk filologi og

oversættelse i Kyiv mens dansk stadig ikke var en

mulighed. Hun valgte tysk som det tredje sprog og

fortæller i antologien om hvordan hendes akade-

miske vej har ført hende til Lunds Universitet hvor

hun forsker i hvordan ukrainsk som modersmål

og engelsk som andetsprog påvirker ordvalget hos

talere af svensk som tredjesprog. Hvis der havde

Tijana Vujadinović er BA i skandina-

visk sprog og litteratur fra Beograds

Universitet (2015) og cand.mag.

i kultur, kommunikation og glo-

balisering fra Aalborg Universitet

(2020) samt bestyrelsesmedlem i

Modersmål-Selskabet siden 2024.

Veronika Hordiichuk er BA i svensk

ﬁlologi og oversættelse og stud.mag.

i lingvistik fra universiteterne i Kyiv

og Lund.

Foto: Michael Bach Ipsen

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Tijana (t.v.) og Veronika (t.h.) fra hhv. Serbien og Ukraine mødes på Malmö Stadsbibliotek og udveksler

erfaringer med de skandinaviske lektorater.

været større udbredelse af dansklektorater, var det

måske Danmark der var endt med at få glæde af

hendes kompetencer.

Jeg (Tijana) var i den heldige situation at dansk

blev udbudt under Lektoratsordningen på univer-

sitetet i Beograd da jeg begyndte at studere. I vores

2018-antologi om

Ord og naboer i Norden

fortalte

jeg om min baggrund og oplevelse med dansk da

jeg netop var flyttet til Vendsyssel for at læse en

overbygning i kultur, kommunikation og globali-

sering ved Aalborg Universitet. I år vender jeg til-

bage med fortællingen om hvad jeg nu i en årrække

har kunnet bidrage med til Danmark takket være

Lektoratsordningen.

Ingen modargumenter

Der er os bekendt ikke én eneste der har argumen-

teret imod Lektoratsordningen. Hvad enten man

ideologisk er protektionistisk, nationalkonser-

vativ, liberal eller socialistisk, har man, omend af

forskellige årsager, kunnet se fordelen i at styrke

danske værdier ved at stille dem til rådighed for

omverdenen og tiltrække økonomiske eller intel-

lektuelle kræfter. Vi ser derfor med stor undren

på at Lektoratsordningen på de seneste mange fi-

nanslove har været truet på sin eksistens. I forslaget

til finansloven for 2025 stod bevillingen til at blive

skåret fra 10 mio. kroner til chokerende 1,7 mio.

kroner og dermed til en reel nedlæggelse. Den blev

kun reddet på målstregen fordi uddannelsesmini-

steren i et forlig fandt yderligere 4 mio. kroner.

Lektoratsordningen nyder bred anerkendelse for

sine betydelige positive effekter, og uddannelses-

og forskningsminister Christina Egelund fremhæ-

ver selv dens evne til at skabe stærke akademiske og

kulturelle bånd samt uddannelsen af specialister

inden for dansk sprog og kultur. Så meget desto

mere er det vanskeligt at gennemskue de præcise

rationaler bag de seneste års udfordringer i finan-

sieringen. Vi kan kun gisne om at en regnedreng

i embedsværket må være kommet til at slette den

kolonne i finanslovsregnearket hvor kvantitativt

undseelige, men kvalitativt vitale, poster figurerer.

Måske er de ganske enkelt blevet afrundet til nær-

meste 100 mio. og dermed til nul?

Vi ser derfor frem til en redegørelse for overvejel-

serne bag nedskæringerne og hvorledes disse har-

monerer med den anerkendte værdi af ordningen.

Og så håber vi at bevillingen fra næste år igen fin-

der tilbage til sit nødvendige leje.

⬛

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

ÅND OG PENGE

Martin Lund, redaktør, cand.mag. i dansk og retorik

Danskernes foretrukn

e betydningsordbog er

truet

–

Den Danske Ordbog

kan ikke opdateres med

udgangen af 2026

som åndelig infrastruktur

DDO

▶

Nu slog jeg lige ordet skamros

e op. Det betyder rose ukritisk

og overdrevet,

f.eks. for at latterliggøre

eller for at indynde sig,

ifølge Den Danske Ordbog.

Derfor må jeg bare gentage

mig selv fra før. Jeg har

ikke lyst til at gå og

skamrose hverken mig

selv eller nogen andre.

Lars Løkke Rasmussen,

Folketingets talerstol, tirsdag

den

24. maj 2016

Slår man op i ordbogen,

deﬁneres magtfuldkommen

hed som det at

besidde og egenrådigt

udøve absolut magt. Absolut

magt – det tætteste,

Socialdemokratiet nogen

sinde har været på absolut

magt, er mange år

siden. Det var i 1935, da

Stauning ﬁk 46,1 pct. af

stemmerne.

Mette Frederiksen, Folketing

ets talerstol, torsdag den

6. oktober 2022

Den Danske Ordbog

Danmarks eneste frit tilgæn

gelige, annonce-

og abonnementsfri betydn

ingsordbog, udarbejdet

af højt kvaliﬁcerede

sprogeksperter.

Ordbogen er ikke fuldt

offentligt ﬁnansieret, men

har hidtil modtaget

støtte fra Carlsbergfondet

og Kulturministeriet.

De seneste års bevillinger

har dog kun holdt ordbog

en nødtørftigt oven

vande. For i takt med at

samfundet og sproget

udvikler sig i rivende fart,

har manglende ressourcer

resulteret i at

Den Dansk

e Ordbog

– trods sin

store succes – langsomt

bliver mere og mere utidssv

arende.

▶ Den nuværende bevillin

g er således utilstrækkelig

hvis ordbogen skal

kunne holdes ajour med

nye ord og betydninger

og der samtidig skal

kunne foretages de nødven

dige revisioner af foræld

ede ordbogsopslag.

▶ Dertil kommer at den

hidtidige støtte stopper

med udgangen af 2025,

idet Carlsbergfondet har

meddelt at fondet ikke

ser det som sin opgave

at støtte langvarig drift

af redaktionelt arbejde

og aktiviteter uden tids-

mæssig afgrænsning.

▶

Kulturministeriets delvise

ﬁnanslovsﬁnansiering på

1,5 mio. kr. løber til og

med 2026.

For at

Den Danske Ordbo

fortsat kan beskrive den

sproglige udvikling

på et videnskabeligt grund

lag og samtidig opreth

olde sin status som

Danmarks betydningsor

dbog

par excellence,

mangl

er ordbogen 6,4 mio.

kr. i 2026 og 8,2 mio. kr.

i 2027 – eller hvad der svarer

til under 1,50 kr. pr.

dansker pr. år.

Sikres

Den Danske Ordbo

ikke varig ﬁnansiering

fra og med 2026,

kan ordbogen ikke videre

føres og holdes ajour.

igen

igen igen

opslagsordet

igen

▶

Dansker-

nes foretrukne betydningsordbog er truet,

marts

2025.

fjernsyn

bil

Fedtede halvanden million

SPROG & SAMFUND

2025/2

bil

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Af de små 4�½ mio. har politikerne i en lang år-

række leveret fedtede 1�½ mio. om året, hvilket sva-

rer til 1�½ højtstående spindoktor. Carlsbergfondet

har typisk leveret knap 2�½ mio., og så bidrager

DSL selv fra egen beskedne og skrantende kasse

med at dække fællesudgifter som husleje, kontor-

hold, internet, serverplads m.v. Fra og med 2026

er Carlsbergfondets støtte ophørt. Den fedtede

1�½ million er først ophørt i 2027, men med kun 1�½

mio. i 2026 er der tale om en de facto dvaletilstand

hvis ikke politikerne træder til. Og det lyder måske

fint ikke at opdatere ordbogen i et par år, men dels

skabes der en pukkel, og dels siger man farvel til

dedikerede medarbejdere som man jo ikke bare får

i hus igen i det sekund man fløjter. En specialiseret

arbejdsplads er ikke et apparat man kan skrue op

og ned for.

Karen og Laurids vurderer selv at DDO har

brug for omkring 9 mio. kroner om året for at køre

fornuftigt. Det er ikke et slag på tasken, men et

beløb som er udregnet samvittighedsfuldt og spar-

sommeligt både forlæns og baglæns. Carlsbergfon-

Budget 2026-2028

Løbende redaktion

Nødvendige revisioner og

it-udvikling

DSL’s administration

I alt

Tilskud fra Kulturministeriet

Fondstilskud til drift

DSL’s egenbetaling

Manko / støttebehov

I alt

det har trukket sig efter i mange år at have antydet

at det nu var den sidste bevilling; fondet mener

ikke det er dets opgave at støtte langvarig drift af

redaktionelt arbejde. Jeg finder det umådelig svært

at være uenig, det er vel en public service-opgave,

og jeg har fuld forståelse for at en fond ikke vil være

permanent korrektiv til en politisk fejlprioritering.

I Tyskland gives en lignende ordbog cirka det be-

løb som DDO har brug for, og i Norge og Sverige

er man oppe på omkring 11 mio. i offentlig støtte.

Se figur 2 på næste side.

Man mærker meget tydeligt på Laurids Kristian

Fahl og Karen Skovgaard-Petersen at de dirrer af

engagement og fagligt begrundet bekymring for

DDO’s fortsatte vedligeholdelse. Deres anspæn-

delse handler ikke om at de ikke kan finde et andet

arbejde, men om at de sidder inde med en viden om

og engagement i at Den Danske Ordbog er vigtig

for vores alle sammens kultursamfund. Desuden

har de tømmermænd af stress over ikke at kunne

langtidsplanlægge fordi de med få års mellemrum

hænger i en tråd.

▶

2026

2027

2028

-4.355.000

2023

-3.836.283

-4.105.000 -4.230.000

-3.822.000

-3.937.000 -4.058.000

-1.075.000

-1.110.000

-9.523.000

1.110.000

8.413.000

9.523.000

-559.772

-1.040.000

-4.396.055

-8.967.000 -9.242.000

1.500.000

2.336.283

559.772

4.396.055

1.500.000

1.040.000

6.427.000

8.967.000

1.075.000

8.167.000

9.242.000

Figur 1: Budget taget fra DSL’s ﬁresidersskrivelse til politikerne,

Danskernes foretrukne betydningsordbog er truet,

marts 2025.

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Hvad er det vi vil forsvare?

Jeg vil nødig blande økonomiske kasser sammen,

men finder det alligevel betimeligt at trække en

gammel hest af stalden for at lade dens vrinsk høre:

Når vi vil hælde milliarder og atter milliarder i for-

svaret, hvad er det så vi vil forsvare og afskrække for

(og eventuelt kæmpe for)?

Tænk lidt over det.

Er vores sprog mon en del af dine overvejelser?

Hvis ja, så er det jo på moderne udansk en

no-

brainer,

noget der giver sig selv, især når man tænker

på forholdet mellem udgift og væsentlighed. Dan-

mark er ikke kun defineret af demokrati og frihed;

det er i høj grad også kultur, en kultur som sproget

er vævet fuldstændig ind i. Måske er sproget også

vævet ind i selve vores version af demokratiet, til-

lidssamfundet og så videre.

Desuden er DDO jo effektiv: Jeg slår op, og jeg

kommer videre med min tekst eller med min for-

ståelse. Banalt, javist, men i denne sammenhæng

værd at nævne. For det er ikke kun mig; det er

130.000 daglige brugere. Og den anden side af ef-

fektivitetsmønten: Jeg kvalificerer min tekst ved at

bruge de rigtige ord, og teksten bliver både dybere

og mere forståelig. DDO er i princippet en hjælp

hver gang der skal kommunikeres med andre på

dansk. Hørte jeg nogen sige infrastruktur? Nå ja,

det var mig selv.

Holder vi os inden for kulturbudgettet, kan man

sammenligne med DR’s 3,7 milliarder, som de øn-

skede 0,009 milliarder til DDO er knap 2�½ promil-

le af. Det er nok ikke så svært at stryge et unødven-

digt program som det koster 9 mio. at producere.

Jeg skriver sådan for at eksemplificere det åben-

lyse spørgsmål: Hvorfor vil politikerne ikke bare

forhåndsallokere de beskedne midler til DDO så

DSL’s medarbejdere – og ikke mindst vi mange

brugere – kan få ro i maven? Historisk har tak-

tikken tydeligvis været at holde alle på pinebæn-

ken indtil det sidste for at se om Carlsbergfondet,

Augustinusfonden eller andre ville byde ind. Men

fondene synes ikke det er morsomt længere; de vil

naturligvis bevilge til ægte eksternaliteter, ikke til

helt centrale driftsopgaver. Det er på tide at politi-

kerne ser sig selv i spejlet og gør en 9-10 millioners

bevilling til en permanent og indiskutabel del af fi-

nansloven. Beløbet er så undseeligt, men samtidig

så vigtigt.

Offentlige midler pr. år afsat til betydningsordbøger over moderne modersmål i Danmark, Holland, Norge,

Sverige og Tyskland

10,7 mio

11,2 mio

8,8 mio

Den Danske Ordbog (DDO)

Algemeen Nederlands Woordenboek

(ANW)

ordbokene.no

Det Norske Akademis Ordbok (NAOB)

Svensk ordbok (SO)

6,4 mio

1,5 mio

Svenska Akademiens ordbok (SAOB)

Digitales Wörterbuch der deutschen

Sprache (DWDS)

Danmark

Holland

Norge

Sverige

Tyskland

Tallene er indhentet fra de respektive nationale ordbogsredaktioner, suppleret med offentligt tilgængelige

finanslovstal fra de enkelte lande.

Figur 2: Søjlediagram taget fra tidligere nævnte skrivelse fra DSL.

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Sympati er en gratis omgang

Antal daglige brugere siden

Den Danske Ordbog

kom online i 2009

130.000

Desværre kigger politikerne ikke sig selv i spejlet

mens de overvejer vores kultursamfund, egenart

og lille men levedygtige sprog. Eller måske gør de,

men i så fald i hemmelighed. Offentligt stikker de

hovedet i busken, hvilket naturligvis medfører at

de står med bagenden i vejret … og dermed også i

klaskehøjde. At lave strudsen er ikke kønt. I skulle

se jer selv.

Klask!

Jeg har – muligvis som diplomatisk døvstum –

skrevet til de 12 partiers kulturordførere, og kun én

har svaret imødekommende. Måske var det tåbeligt

af mig på forhånd at meddele at et ikke-svar ville

blive ekspliciteret, men jeg var jo under indtryk af

hvad der skete for 3�½ år siden, hvor der heller ikke

kom meget ud af det, og bitter erfaringsbagage kan

som bekendt godt få én til at over-agere. Alternati-

vets kulturordfører var således hurtig til at svare at

hun fandt min henvendelse revolverjournalistisk;

dét ville hun godt citeres for. Mogens Jensen (S)

svarede dagen efter uden at optræde som mimose,

men dog med et svar lige så uhåndgribeligt som de

svar jeg fik fra DF, V og Enhedslisten for 3�½ år si-

den, nemlig at der er sympati for sagen.

Nu kan det godt være at jeg er naiv, idealistisk

forblindet og går med træsko, men selv med det i

baghovedet undrer det mig at ikke én af de 12 kul-

turordførere har gid og/eller mandat til at svare

mig at de sølle 9 mio. kroner naturligvis bør for-al-

lokeres på finansloven før de store tovtrækkerier

kommer på bordet – tovtrækkerier hvor encifrede

millionbeløb er forsvindende små decimaler. Be-

mærk at jeg skrev

bør

for-allokeres, ikke

skal;

men

end ikke en tilkendegivelse af høj prioritet hos det

enkelte parti kan jeg få. Jeg synes det er pinligt. Om

det er mig eller kulturordførerne der er pinlig(e),

må du, kære læser, selv vurdere.

Et objektivt redskab

97.500

65.000

32.500

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Figur 3: Graf over daglige brugere taget fra tidlige-

re nævnte skrivelse fra DSL.

Naturligvis kan man hidse sig op over at

inshallah

er optaget i DDO. Det er da en herlig diskussion.

Men husk så også at eksempelvis

neger

(med en

underskov af sammensætninger),

spasser

eller

grøn-

lænderstiv

er at slå op. Pointen er at man kan slå

de ord op som man på godt og på ondt, men med

objektiv sandsynlighed, må forvente at møde i en

dansksproglig sammenhæng såvel i gamle som nye

tekster. Dette er ikke udtryk for en blåstempling af

inshallah

i dansk, akkurat ligesom

neger

ikke nyder

nogen blåstempling blot fordi det kan slås op. Det

er jo netop en selvstændig pointe at det kan være

ord man ikke selv bruger! Man kan slå et ord op,

blive klogere og fortsat lade være at bruge det – må-

ske bevidst fremme et bedre ord. DDO er et objek-

tivt redskab, ikke en kanonisk liste af ord som er

kosher.

Og det er jo heller ikke ethvert omstrejfende ord

der bydes indenfor i klubben. De skal have en vis

brug. Eksempelvis fandt

gina

aldrig vej til ordbo-

gen selv om det i sommeren 2013 under stor trom-

mebuldren vandt Tidens Kvinders konkurrence

om et mere neutralt ord – hverken klinisk eller

vulgært – for kvindens nedre kønsdele. Et neder-

lag i første runde er ikke ensbetydende med at et

frø ikke vil spire den dag forholdene måtte være de

rette. Så man kan ikke bruge det til at konstatere

gina

er et umuligt ord, men man kan bruge det

til at konstatere at de ord som DDO optager, rent

faktisk er, eller har været, i brug.

Og så er det da i øvrigt bemærkelsesværdigt at

nogle politikere med udgangspunkt i nye optag

giver den hele armslængden i ophidselse, uden

samtidig at fi nde DDO vigtig nok til en perma-

nent bevilling. Men ophidselse er selvfølgelig også

gratis.

⬛

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

KUNSTIG INTELLIGENS

Tryk alt+i for at kladde med Copilot

Sabine Kirchmeier, formand for EFNIL (European Federation of National Institutions for

Language) og medlem af Digitaliseringsstyrelsens referencegruppe for den europæiske

Alliance for Sprogteknologi

Chatrobotter er blevet dygtige til dansk, men har stadig svært ved nuancer, billedsprog og

ﬂertydighed – og deres sprogforståelse er langtfra menneskelig.

et var til at begynde med en glædelig overra-

skelse da mit tekstbehandlingsprogram, Mi-

crosoft Word, annoncerede at nu var deres Copilot

tilgængelig. Nu kunne man skrive tekster i Word

ved hjælp af kunstig intelligens. Men glæden vare-

de kun kort, for det første der mødte mig, var den-

ne opfordring: »Vælg ikonet eller tryk alt+i for at

kladde med Copilot.«

kladde?

Ganske vist har vi en del verber der

er afledt af substantiver, fx

at svine, at mande sig

at google,

så rent sprogligt er

at kladde

næppe

utænkeligt – det findes bare ikke på dansk.

Når jeg nu sad der og undrede mig, kunne jeg jo

lige så godt spørge Copilot om den egentlig vidste

hvad

at kladde

betød. Den svarede – ligesom de an-

dre chatrobotter høfligt og tjenstvilligt – at udtryk-

ket betyder at lave et udkast til et skriftligt arbejde;

den fortalte endda at ordet stammer fra nedertysk:

SK:

Hvad betyder at kladde?

Copilot:

At ”kladde” betyder at lave et udkast til

et skriftligt arbejde, som for eksempel en stil eller

en artikel

. Det er en foreløbig version, som sene-

re kan renskrives og færdiggøres

. Ordet ”kladde”

stammer fra nedertysk og betyder egentlig ”smuds-

plet”

Hvis du har flere spørgsmål eller brug for yderli-

gere hjælp, er du velkommen til at spørge!

1: Den Danske Ordbog, 2: ODS

Svaret var oven i købet forsynet med henvisninger

til

Den Danske Ordbog

Ordbog over det Danske

Sprog.

Men henvisningerne var til substantivet

kladde,

for verbet eksisterer altså ikke.

Den regelbaserede maskine

SaROBine – baseret på et enkelt uploadet foto.

Indlagte ﬁltre gør at man ikke bare kan generere

billeder ud fra nogens navn. (red.)

SPROG & SAMFUND

2025/2

Sprogteknologi og kunstig intelligens har været

kernen i mit forsknings- og arbejdsliv i mere end

40 år. Det begyndte med metoder til at få compu-

tere til at håndtere sprog, fx at analysere sætninger,

at udvikle stavekontroller og at oversætte automa-

tisk fra ét sprog til et andet.

Allerede dengang var målet at kunne simulere

den menneskelige intelligens, og computeren viste

sig at være nyttig i forståelsen af hvordan vi bruger

sprog til at begribe verden og kommunikere vores

tanker til hinanden. Det blev nemlig hurtigt tyde-

ligt at især menneskets evne til at fange nuancer og

håndtere flertydigheder i sproget skabte store pro-

blemer for maskinen.

Til at begynde med gik man frem som hvis man

ville lære et fremmedsprog i skolen – med en ord-

bog og en grammatik, dog omformuleret til et pro-

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

grammeringssprog. Herefter kunne man direkte

aflæse om de sproglige regler man havde beskrevet,

gav det rigtige resultat. Det krævede en del tålmo-

dighed. I 1980’erne kunne det tage en hel weekend

at få maskinen til at oversætte en enkelt sætning,

og hvis sætningen var tilstrækkelig lang og flerty-

dig, kunne man stå med 120 forskellige oversæt-

telsesforslag. Det lykkedes dog i løbet af 90’erne at

udvikle oversættelsessystemer der kunne oversætte

mellem mange sprog, bl.a. i EU.

Fra statistik til neurale netværk

ML:

Hvordan kan kunstig intelligens kon-

kret give mening hvis man fx skriver eller

korrekturlæser på et højt niveau?

SB:

Man kan fx få den til at levere en liste

over fejl i teksten samt forslag til rettelser.

Man kan også fx få den til at tjekke om alle

henvisninger optræder i litteraturlisten.

Man kan få lavet et forslag til et resumé

af sin tekst – og ja, man skal altid læse det

igennem.

Den kan korte en tekst ned, den kan

skrive den længere, og den kan kombinere

tekster. Man kan ved længere tekster stille

spørgsmål om hvor dét og dét argument

forekommer. Den kan omformulere en

tekst til en anden genre.

Det er ret vildt hvis man ellers kan stille

spørgsmålene rigtigt.

ML:

Aha! Jeg har nuppet det forslag du

kom med fra ChatGPT, til en manchet,

bortset fra en sidste sætning som jeg fandt

for triviel. Og jeg måtte rette

langt fra

til

langtfra,

som jo bryder transitivitetsreglen i

overført betydning. Jeg er dog imponeret af

den yderst velvalgte tankestreg. Men så tror

jeg også at vi bliver ved dét i denne omgang.

I slutningen af 80’erne dukkede de første neurale

netværk op. I stedet for at opstille eksplicitte regler

forsøgte man at efterligne hjernens mekanismer.

Man programmerede et system af neuroner som

ud fra en række eksempler selv kunne beregne re-

lationerne mellem ordene og sandsynligheden for

hvilke ord der kunne følge efter hinanden. Men

computerkraften var alt for lille, og resultaterne

var dårlige. Derfor satsede man i de følgende år på

mere simpel statistik.

Omkring årtusindeskiftet begyndte de statisti-

ske systemer, fx Google Translate, at udkonkur-

rere de regelbaserede systemer. De første systemer

kunne typisk kun se to-tre ord frem i en sætning,

og der opstod mange fejl fordi de ikke kunne ind-

drage en bredere kontekst. Som tiden gik, blev de

dog bedre.

Nu, mere end 20 år senere, står vi igen i en ny

situation. Den teknologiske udvikling har medført

mere computerkraft, og samtidig findes der digita-

le og digitaliserede tekster på hundredvis af sprog.

De neurale netværk har fået en renæssance. De er

blevet mere komplekse og indeholder tusindvis af

lag med neuroner og bliver nu trænet på milliarder

af ord. Deraf dannes de såkaldte sprogmodeller

(Large Language Models) som er i stand til at tage

højde for en meget større kontekst end tidligere.

Sprogmodellerne kan bruges til at fortolke og ud-

føre instrukser, fx at skrive eller oversætte en tekst

eller svare på spørgsmål.

Det store gennembrud kom i 2022 med ChatGPT,

der ligesom Google Translate tidligere blev gratis til-

gængelig for alle. Det sprog som den producerer, ser

langt hen ad vejen fejlfrit ud. Den svarer ofte rigtigt

på de spørgsmål der bliver stillet, og nu begynder

man for alvor at tale om kunstig intelligens med alle

de løfter, problemer og trusler det indebærer.

Efterhånden er der mange sprogmodeller på

markedet. De største er ChatGPT fra OpenAI,

som også ligger bag Microsofts Copilot, Claude

fra Anthropic/Amazon og Google Gemini. Hertil

kommer Llama fra Meta, som i modsætning til

de andre modeller er

open source,

dvs. gerne må

▶

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

og til de genstande og begreber det møder på sin

vej. Først i det øjeblik bliver det i stand til at agere

og interagere og til at bruge sproget til at opnå sine

mål.

Vores sprog er fuldt af billeder hvori vores sanser

indgår, og vi bruger disse billeder til at udtrykke

de mere uhåndgribelige ting, fx

føle sig frem, føle

nogen på tænderne, have næse for noget, lugten i bage-

riet, se igennem fingre, et øjeblik, lytte på vandrørene,

høre englene synge, være sur, have dårlig smag

og så

Menneskets sanselige erfaringssprog

videre. Derved bliver mange ord og udtryk i vores

Men har de nye chatrobotter noget der minder om

sprog flertydige, og det er et problem for sprogmo-

menneskelig intelligens, og hvordan er deres sprog-

dellerne.

forståelse, fx når det gælder dansk?

Sprogmodellerne har ingen ide om hvor de er

Helt grundlæggende kan den måde sprogmodel-

henne i verden. De

lerne skabes på i de neurale

har ingen sanser, fø-

netværk, minde om den

lelser eller ønsker og

måde hvorpå mennesker

Hvad betyder at høre en loppe gø?

ingen krop de kan

tilegner sig sprog. Barnet

ChatGPT 4o:

Udtrykket "at høre en lop-

forbinde

ordene

lærer at skabe struktur i

pe gø" betyder at være ekstremt opmærk-

til. De ved kun det

sproget ved at identificere

som, ofte på en næsten overnaturlig eller

som kan udledes af

ordene i lydstrømmen, og

overdrevet måde. Det bruges typisk til at

de tekster som de

langsomt lærer det også

beskrive en person, der har en meget skarp

er trænet på. Når

regler for hvordan ordene

sans eller er utrolig opmærksom på små de-

de møder udtryk i

sættes sammen. Man kan

taljer eller signaler, som de fleste andre ville

overført betydning

sige at barnet, ligesom det

overse.

som ikke forekom-

neurale netværk, skaber en

Den Danske Ordbog:

at høre en loppe gø

mer hyppigt i træ-

sprogmodel i hjernen.

n i n g smat er i a let ,

De fleste kender sikkert

bruges hånende i en situation hvor en per-

tyr de gerne til den

son der anses for mindreværdig af den ta-

de pudsige fejl fra barnets

første leveår, hvor det siger

lende, har fremsat en trussel eller på anden

mere bogstavelige,

konkrete fortolk-

købede

i stedet for

købte

el-

måde blandet sig i samtalen.

ning, som fx at ud-

ler bytter om på rækkeføl-

trykket

at høre en

gen af ordene. Den slags

loppe gø

skulle handle om at man er opmærksom

kan være tegn på at barnet har en sprogmodel som

på meget små detaljer fordi en loppe er så lille. Det

det nu er i gang med at justere. Den regelmæssige

endelse

-ede

er statistisk mere hyppig end endelsen

minder lidt om den måde en uerfaren sprogbruger

-te,

så derfor prøves den først. Forsøget er samtidig

tolker et billedligt udtryk bogstaveligt, fx når en

bjørnetjeneste

bliver en stor tjeneste fordi bjørnen

et tydeligt tegn på at barnet har forstået reglen om

er et stort dyr.

at der skal en endelse på for at sætte verbet i datid.

Men barnet gør jo langt mere end at beregne reg-

lerne for hvordan man danner ord og sætninger.

Bogstavelig og forudsigelig

Det opdager gradvist verden omkring sig og for-

I en artikel i Nydanske Studier 65 har Bolette Sand-

binder ordene til sin krop, til sine sanser og følelser

ford Pedersen, Nathalie C. Hau Sørensen, Sussi

SPROG & SAMFUND

2025/2

bruges af andre til videreudvikling, og det har ført

til at der i dag er tusindvis af mindre, specialiserede

sprogmodeller for en masse sprog. I Danmark har

cand.merc. i datavidenskab Mads Henriksen fx

bygget den første danske chatrobot baseret på Lla-

ma, og også SkoleGPT, som er udviklet af Profes-

sionshøjskolen i København til undervisnings-

brug, bygger på denne model.

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

synspunkter som flertallet i dag er gået bort fra.

Olsen og Sanni Nimb undersøgt hvordan forskel-

Disse skævheder har folkene bag de store chatro-

lige versioner af ChatGPT klarer sig med hensyn

botter søgt at løse ved at lægge filtre ind som regu-

til identifikation af synonymer, af følgeslutninger

lerer deres sprogmodel, og filtrene trækker svarene

og af flertydige udtryk, samt vurdering af om ord

i en mere neutral, men også mere standardiseret,

og udtryk er positive eller negative, og om ord har

retning.

samme begrebsmæssige tilhørsforhold. Det viser

sig at sprogmodellerne fint kan identificere syno-

nymi og i lidt mindre grad følgeslutninger og vur-

Træning kun på dansk er ikke optimalt

dering af positive og negative sætninger. Derimod

Chatrobotternes evne til at producere fejlfri og

volder flertydighed i kontekst og begrebsmæssigt

kulturelt tilpassede danske tekster (eller mangel

slægtskab væsentligt større problemer.

på samme) har længe været en del af den offentli-

Et andet problematisk aspekt er at det statistiske

ge debat. Fra politisk og videnskabelig side har det

udgangspunkt ofte kun genererer det mest sand-

været fremført at det er vigtigt at udvikle en dansk

synlige svar eller en gennemsnitlig tekst. Det vil

sprogmodel, og der er afsat flere millioner kroner

sige at man får det mest

til et projekt der skal

forventelige og ikke no-

udvikle en sådan, på

get kreativt, sjovt eller

samme måde som det

overraskende når man

også er sket for eksem-

fx beder ChatGPT om

pelvis svensk.

at generere en godnathi-

Det er dog langtfra

storie til sine børn, med-

sikkert at det er en

mindre man selv lægger

god ide at satse på en

noget overraskende ind i

model der kun er træ-

sit oplæg.

net på dansk. For det

Sidst men ikke mindst

første har vi ikke til-

opstår der skævheder,

strækkeligt med lovligt

såkaldt bias, i de svar

tilgængelige digitale

som chatrobotterne gi-

danske tekster til at

ver, hvilket kan medføre

træne en dansk sprog-

at svarene bliver raci-

model på højt niveau.

stiske eller fremstiller

ChatGPT’s Sora laver egentlig videoer, men kan

En stor del af de tekster

også bruges gratis til enkeltstående billeder. Be-

mænd mere fordelagtigt

som indgår i trænin-

mærk at skærmen ikke står rigtigt i forhold til blik

end kvinder. Sprogmo-

og tastatur. (red.)

gen af ChatGPT og

dellerne afspejler ofte

mange andre model-

blot de skæve tendenser der findes i de tekster der

ler, har ikke været lovligt indsamlet, og for tiden

ligger til grund. En stor del af tekstmaterialet kom-

føres der retssager om ophavsret mod de fleste

mer fra internettet, fra avisernes nyhedsstof og fra

af techfirmaerne bag modellerne. For det andet

de sociale medier. Den slags tekster skildrer typisk

har det vist sig at sprogmodeller som er trænet

ikke de helt almindelige dagligdags hændelser, men

på flere sprog, opnår en væsentligt bedre kvali-

fokuserer på det der skiller sig ud og skaber debat.

tet end modeller som kun er trænet på et enkelt

Derved får afvigelserne fra normalen somme tider

sprog. Sprogene kan således understøtte hinan-

for stor vægt. Endvidere indeholder især de ældre

den. Der er altså god grund til ikke udelukkende

tekster i træningsmaterialet oftere fordomme og

at satse på dansk materiale.

▶

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

For det tredje har de fleste virksomheder og of-

fentlige institutioner som vil være potentielle bruge-

re af en dansk sprogmodel, også behov for at skrive,

forstå og oversætte tekster på andre sprog, især en-

gelsk. Så en flersproglig model med en hensigtsmæs-

sig vægtning af dansk vil klart være det bedste.

Middelmådighedsmaskinen

ML:

Så vidt jeg forstår, er de nuværende

sprogmodeller en slags middelmådigheds-

maskiner idet de blot gætter det næste ord

ud fra statistik. De ved ingenting, men gæt-

ter, ikke ulig T9-ordbogen på de gamle mo-

biltelefoner. Er det ikke rigtigt? Og er dette

gætteri på nogen måde kombineret med no-

get regelbaseret?

SK:

En middelmådighedsmaskine, ja, men

en virkelig avanceret en af slagsen som på

ingen måde kan sammenlignes med T9, og

den bliver til stadighed bedre. Det er svært

at kombinere den regelbaserede tilgang

med den statistiske; det er to helt forskelli-

ge tilgange. Når man træner et system med

den statistiske tilgang, danner systemet en

slags regler der afspejler de gensidige af-

hængigheder mellem ordene i de tekster der

bruges til træningen. Men det ligner på in-

gen måde de regler som vi ville skrive fx i en

grammatik.

ML:

Når du siger at middelmådighedsma-

skinen bliver bedre og bedre, handler det

så i virkeligheden om hvor stor en kontekst

den inddrager, og dermed bliver mere spe-

cifik?

SK:

Ja, det har vist sig at jo mere tekst sy-

stemerne bliver trænet på, jo bedre bliver de

også til at kombinere og etablere sammen-

hænge og til at forholde sig til ny kontekst.

Et fjerde problem, nemlig manglen på compu-

terkraft til træning af sprogmodeller, ser ud til at

blive løst, bl.a. gennem store, private donationer

til oprettelsen af supercomputeren Gefion. Den

svenske sprogmodel blev i 2023 trænet på super-

computeren Berzelius som er finansieret af Wallen-

berg-stiftelsen. Det tog cirka et halvt år blot at læse

teksterne ind i systemet, og flere måneder efterføl-

gende at generere selve sprogmodellen. Det viser

lidt om hvilken kapacitet der er behov for. Derfor

var der sidste år også forlydender om at Microsoft

overvejer at genaktivere atomkraftværket Three

Mile Island for at kunne producere nok strøm til

at udvikle sine modeller.

Sidst, men ikke mindst, bevæger udviklingen sig

fremad med utrolig hastighed. I løbet af de seneste

to år har vi således set modeller som kan håndtere

ikke blot tekst og billeder, men også det talte sprog

samt videoer og podcasts. Man søger samtidig hele

tiden at begrænse behovet for computerkraft, og

der forskes intensivt i at reducere energiforbruget

i sprogmodellerne. Så måske er det klogt at vente

lidt, selv om man godt kan blive lidt skræmt af at

høre om de store milliardinvesteringer der i øje-

blikket er på tale i USA.

Spørg dig selv hvad AI kan gøre for dig

I mange brancher er kunstig intelligens ved at bli-

ve en del af dagligdagen. Man kan for eksempel

allerede nu på flere digitale medier læse resumeer

skrevet udelukkende af en kunstig intelligens. Den

danske stat forventer ligeledes millionbesparelser i

den offentlige sektor fordi man forventer at kun-

stig intelligens kan gøre sagsbehandlingen mere

effektiv.

Som medarbejder med opgaver som kræver skriv-

ning og læsning af meget tekst, må man forvente at

blive konfronteret med at skulle bruge kunstig in-

telligens i nærmeste fremtid, og der vil formentlig

hurtigt opstå en kløft mellem dem der er villige til

at tage teknologien til sig, og dem der tøver. Ofte

vil de som i forvejen er fremme i skoene, have størst

fordel af kunstig intelligens. Man siger at en dygtig

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Der sker bare så meget

SB:

Tak for artiklen. […] I stedet for det

tredje billede kunne du måske referere til

Notebook LM fra Google som jeg først lige

har fået mulighed for at prøve her i denne

uge. Der sker bare så meget på dette område.

Notebook LM er et system der gør det

muligt for studerende, forskere og andre at

få et hurtigt overblik over fx en eller flere

videnskabelige artikler eller rapporter. Den

kan bl.a. generere et resume, et mindmap

eller en podcast der præsenterer de vig-

tigste pointer i materialet. Man uploader

bare et antal filer, og så genererer systemet

en flydende samtale mellem to digitale

podcastværter om indholdet. Man kan

styre samtalen ved at angive de emner eller

vinkler som der skal fokuseres på. Jeg har

ladet Notebook LM generere en podcast på

grundlag af denne artikel. Podcasten er på

formfuldendt mundtligt dansk, og det er

lykkedes mig at narre flere personer i mine

omgivelser til at tro at det var en podcast

med ægte mennesker.

ML:

Ja tak, jeg har hørt den. Manglende

større suk eller kunstpauser gør at den i det

mellemlange løb virker en anelse overgea-

ret og hurtig, men det er ikke nødvendig-

vis ulig et P4-program. Den er dog pæn og

planlagt i den forstand at skiftene mellem

de to stemmer er helt uden overlap – for det

er jo et forståelsesværktøj. Men ja, meget

overbevisende!

man opnår i store sprogsamfund, fx det engelske,

franske eller tyske, kræver det en stor indsats for at

tilpasse sprogmodellerne dansk og danske forhold.

Det bedste man kan gøre for at sikre at dansk

kan anvendes i interaktion med chatrobotterne,

er at sørge for at der indsamles store mængder af

digitaliseret tekst der er fri af ophavsretslige be-

grænsninger – især på dansk, men også på andre

sprog, og gerne med høj kvalitet og diversitet. Ek-

sempelvis arbejder Alexandra Instituttet for tiden

med CoRal-projektet, som går ud på at indsamle

lydoptagelser på dansk fra mennesker i hele landet,

så systemerne ikke blot kan håndtere rigsdansk,

men også dialekter og fremmede accenter.

En ting er imidlertid sikker. Selv om det skulle

lykkes at udvikle en stor dansk sprogmodel, er vi

stadig langt fra egentlig kunstig intelligens. Hvis

de bliver brugt rigtigt, og man er opmærksom på

de sproglige misforståelser der kan opstå, er chat-

robotterne imponerende redskaber til at resumere,

oversætte og skabe tekster, billeder og talt sprog.

Ganske vist vil der gå lang tid før de kan undvære

os mennesker – men vi kan ikke udelukke at nogle

af deres sære påfund kommer til at påvirke vores

sprog, så vi om nogle år måske vil synes at det er

helt naturligt at

kladde.

⬛

Sprog & Samfund

benytter sig aldrig af

AI, bortset fra i relevante tilfælde som den-

ne artikel. Og i så fald er det deklareret.

Her er kunstig intelligens brugt til illustra-

tioner, og som nævnt er dele af ChatGPT’s

forslag til en manchet, på opfordring af

skribenten, benyttet i redigeret form.

Om vi har skribenter der i deres proces

frem til en artikel benytter sig af AI, kan vi

ikke vide, og AI kan jo også være et rimeligt

værktøj til visse ting så længe der er et men-

neske inde over til sidst.

Martin Lund, redaktør

programmør bliver dygtigere af at bruge kunstig

intelligens, mens en middelmådig programmør

ikke oplever det samme løft. Det samme vil sikkert

også være tilfældet for mennesker der arbejder med

sprog og tekster.

Men hvis vi vil opnå de samme gevinster som

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

DOMÆNETAB

Sproget, universitetet og demokratiet

Catrin Lundström, professor i etnicitet og migration ved Linköpings Universitet

Svenske universiteter risikerer deres folkelige legitimitet ved i internationaliseringens

hellige navn at udgrænse svensk fra undervisningen.

odersmål-Selskabets svenske venskabsfor-

på videregående uddannelser har slet intet pensum

ening, Språkförsvaret, arrangerede i marts

på svensk. Det medfører også at der bliver skre-

en paneldebat om det svenske sprogs kår ved de

vet og oversat færre undervisningsmaterialer på

højere læreanstalter. Her medvirkede jeg sammen

svensk. Läromedelsförfattarnas rapport

Den per-

med formanden for Språkförsvaret, formanden

fekta stormen

viser at store dele af de videregående

for det svenske fagoversætterforbund, direktøren

uddannelser risikerer ikke at have noget aktuelt

svensk undervisningsmateriale i løbet af få år.

for Språkrådet og fire andre professorer.

Det betyder formentlig også at mange potentiel-

Debatten understregede hvad jeg allerede i en

le studerende er udelukket fra

årrække har set som en bekym-

universiteterne af rent sproglige

rende udvikling i socialt skæv

årsager, uden at sproget nødven-

rekruttering og universiteter-

digvis påvirker andre kognitive

nes rolle i samfundet. Det siger

forudsætninger, hverken ud fra

sig selv at internationalisering

socioøkonomiske eller etniske

er det samme som engelsk, selv

parametre.

om der som bekendt findes an-

Cirka en tredjedel af alle

dre verdenssprog.

grundskoleelever taler i dag

Forskningen i det engelske

et andet sprog i hjemmet end

sprogs udbredelse på univer-

svensk, primært arabisk. Men

siteterne viser entydigt: At de

hvis svensk pludselig bliver et

studerende læser mindre og

utidssvarende eller decideret be-

har dårligere forståelse. At un-

Catrin Lundström

grænsende sprog i iveren efter

dervisningen bliver mere ord-

Foto: Levi Batista Gonçalves

global udbredelse, risikerer ve-

fattig, eller at der slet ikke er

jen til højere uddannelse at være brolagt med sær-

undervisere der kan undervise på svensk. At præ-

deles glatte sten, og ikke kun for dem med uden-

cisionen bliver mindre, og måske at hele tankegan-

landsk baggrund.

gen udhules. At stadig mindre forskning formidles

Dette er ikke nødvendigvis et problem hvis man

på svensk, og dermed at forskningen ikke umiddel-

– som den svenske uddannelsesminister synes at

bart kommer det svenske samfund til gode.

Helt konkret betyder det at forskning om speci-

gøre – ser forskning som noget rent konkurrence-

fikt svenske forhold måske ikke når ud til dem den

mæssigt. Så handler forskning udelukkende om at

berører – eller endnu værre: at der slet ikke bedri-

tiltrække verdens skarpeste hjerner med de mest

ves forskning der vedrører Sverige, fordi den ikke

storslåede projekter inden for rammerne af den

er lige så relevant for et globalt publikum.

mest udslagsgivende, konkurrenceprægede finan-

siering. I det perspektiv er det irrelevant om forsk-

ningen bidrager til større forståelse for det svenske

Elfenbenstårnet oppe over skyerne

samfund, eller om vi i vores elfenbenstårn taler

Godt halvdelen af alle fag og linjer på kandidatni-

vores eget sprog med hinanden.

veau er i dag på engelsk, og hvert fjerde fagelement

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Problemerne opstår når vi står ved at der er en

verden uden for universiteterne, et nabolag fra for-

tiden der taler sit gammeldags sprog i en isoleret,

perifer verden. Desværre er det også dette tilside-

satte folk der stadig finansierer den forskning som

finder sted på et for mange ikke helt tilgængeligt

sprog.

Når mennesker uden for universiteterne ikke

har adgang til de databaser hvori man fi nder in-

ternationale publikationer, eller til daglig bare

ikke kaster sig over videnskabelige artikler på en-

gelsk, er der stor risiko for at forskningen fremstår

som irrelevant i såvel samfundsdebatten som po-

litikken – og ikke mindst for dem der rent faktisk

betaler gildet.

Et spørgsmål om demokrati

Forskning er ikke blot et spørgsmål om interna-

tionalisering, men også om nationale behov, selv

om universiteternes enkelte opgaver alt for sjæl-

dent inddrages i globaliseringsdiskursen. Ud over

at konkurrere globalt er universiteternes opgave

nemlig at tilgængeliggøre viden som i sidste ende

har til formål at opretholde vores demokrati. Uni-

versiteternes funktion i samfundet beskrives i et

projekt om demokrati af Uppsala Universitet, og

det giver anledning til at dvæle ved hvori vores ker-

neopgave egentlig består:

»Universiteten har som uppdrag att utbilda dem

som arbetar i och ansvarar för samhällets demo-

kratiska institutioner, och genom sin oberoende

[uafhængige] forskning bidra med de faktaunder-

lag på vilka samhället och medborgarna kan fatta

välunderrättade beslut. Universiteten granskar, av

tradition lika oberoende som kritiskt, olika sam-

hälleliga strömningar och idéer som dominerar

samhällsdebatten. Liksom oberoende media ska

universiteten sträva efter att vara en garant för att

det öppna samhället fattar välgrundade beslut i

god demokratisk anda.«

Demokratiet er således ikke kun en forudsæt-

ning for den frie forskning. Universiteterne bi-

drager også til at opretholde det demokratiske

system i kraft af deres relation til det omgivende

samfund. En måde at værne om den frie forskning

på, og indirekte om demokratiet, kunne være i uni-

versitetslektorernes ansættelser at garantere tid til

forskning og dermed vise tillid til at forskerne og

lektorerne selv kan afgøre hvordan og i hvilke em-

ner der bør forskes.

Viden og dannelse er ikke alene et spørgsmål om

prestige og karriere, men har, som idéhistorikeren

Sverker Sörlin formulerer det, en værdi i sig selv for

udformningen af livet »som enskild människa och

medborgare i ett samhälle«.

Derfor er det også sådan at når afstanden mellem

os bliver større, er det sammenhængskraften i vores

samfund som kommer til at lide under det.

⬛

Språkförsvaret udgav i 2020 antolo-

gien

Språkbytesexperimentet i svensk

skola – engelska till varje pris?

om de

alvorlige konsekvenser ved at bruge

et andet undervisningssprog end

modersmålet. Antologien inde-

holder også bidrag fra danske for-

skere og forhandles i Danmark af

Modersmål-Selskabet.

ISBN: 978-91-519-6917-6, 100 kr.

Språkrådet

er den svenske pendant

til Dansk Sprognævns rådgivende

funktioner, mens retskrivningen for-

muleres af både Språkrådet og Svenska

Akademien.

Språkförsvaret

arbejder for det

svenske sprogs status og domæne. For-

eningen har stået bag det forudgående

arbejde for den svenske sproglov fra

2009, som sikrer det svenske sprog som

hovedsprog i al offentlig forvaltning.

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

DANSK SOM ANDETSPROG

Bedre udtaleundervisning i dansk

Mikael Fabrin & Bent Hemmingsen, undervisere i dansk som andetsprog for voksne (DAV)

Bedre Udtaleundervisning i Dansk er navnet på en nystiftet forening, i daglig tale BUD, som

skal gøre op med den mangelfulde behandling af udtale inden for alle grene af danskfaget.

er findes meget lidt forskning i dansk udtale

såvel som i andetsprogspædagogik i dansk ud-

tale. Det er et stort tilbageslag at man skal forlade

sig på engelsksproget eller meget gammel forsk-

ningslitteratur når man arbejder med et sprog som

dansk, der har et relativt komplekst forhold mellem

skrift og lyd. Dertil kommer at dansk adskiller sig

markant fra engelsk – både fonetisk, grammatisk

og pragmatisk – hvilket gør det utilstrækkeligt blot

at trække på engelsksproget litteratur. Eksempelvis

har dansk et væsentligt større vokalinventar og flere

sjældne konsonantlyde, hvilket stiller særlige krav

til undervisernes indsigt i udtaleundervisning.

Vi efterlyser at udtale tages lige så alvorligt som

skrift. Udtale fortjener også en dedikeret forsk-

ningsinstitution, enten under universiteterne eller

i statsligt regi ligesom Dansk Sprognævn. Foruden

den generelle mangel på forskning og institutionel

opbakning ser vi også store udfordringer i selve un-

dervisningens omfang og kvalitet.

Næsten mindre end ingenting

Vi er langtfra tilfredse med kvaliteten i og priori-

teringen af udtaleundervisningen på DAV-uddan-

nelsen. I dag er introduktionen til dette vigtige

element i andetsprogstilegnelsen begrænset til én

lektion på hele

masteruddannelsen,

mere speci-

fikt én undervisningsgang i faget

Sprogbeskrivelse

og andetsprogstilegnelse,

kurser

som nu er slået

sammen.

Dansk udtale – en undervisningsvejledning

udgi-

vet af det daværende Ministerium for Flygtninge,

Indvandrere og Integration i 2008 indeholder kun

citater fra to fagfællebedømte artikler om dansk

forskning i udtale. Det er 7 procent af stoffet. Re-

sten er ministeriel vejledning og citater fra fagbøger.

Den moderne forskningslitteratur i andetsprogs-

SPROG & SAMFUND

2025/2

pædagogik er mestendels udenlandsk og beskæfti-

ger sig ikke med dansk, herunder hvordan netop

mundtligt dansk bedst formidles. Som eksempel

kan nævnes det engelske fænomen

sammenkæd-

ning,

som ifølge førnævnte publikation opstår

»når en konsonant fra slutningen af en foregående

stavelse trækkes over i starten af et efterfølgende

ord«. Én ting er at formuleringen på mystisk vis

sammenholder foregående

stavelse

med efterføl-

gende

ord.

En anden er at det beskrevne fænomen

uden forskningsmæssig støtte bliver overført di-

rekte på dansk, og det på trods af at det senere ind-

rømmes at fænomenet stort set ikke bliver behand-

let i dansksproget materiale, og at man henvises til

engelsksproget litteratur hvis man vil vide mere.

Dette er et af flere eksempler på at vi som under-

visere mangler solid, opdateret viden om hvordan

vi bedst hjælper lørnerne til at tilegne sig dansk

udtale. Samtidig er dansk et sprog med lav global

eksponering, hvilket betyder at lørnerne sjældent

kan trække på latent viden om sproget. Mange

kommer med et helt anderledes modersmål og skal

navigere i udtaleprincipper der ikke blot adskiller

sig fra deres eget sprog, men også fra det engelsk

som ofte præger det forhåndenværende undervis-

ningsmateriale.

Vi læner os op ad en antikveret udtale

Forskning i dansk udtale har stort set stået stille

siden Brink & Lund med

Den Store Danske Udta-

leordbog

(DSDU) fra 1990. Og i mangt og meget

bygger udtaleangivelserne i

Den Danske Ordbog

(DDO) på DSDU. Lørnere og deres undervisere

har derfor ikke kunnet finde en tidssvarende be-

skrivelse af dansk udtale før

Dansk Udtaleordbog

udkom i 2024. Tilmed er fremtiden for opdatering

af DDO noget uvis. Se side 6-9.

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Lørnere risikerer således at lære et diktions-dansk

som lyder påfaldende hvis man forsøger at føre en

samtale og bare vil lyde dansk. Problemet begrænser

sig dog ikke kun til materialernes alder. En anden

alvorlig udfordring er at der mangler konsensus om

hvilke standarder der skal undervises i, og viljen til

at nå denne konsensus synes ikke stor. Der synes

også at være en kløft mellem den akademiske sfære

og den praktisk orienterede. Forskerne har et godt

greb om hvad der rører sig i sproget, men undervi-

serne sidder ofte tilbage med forældede materialer

og inkonsekvente oplysninger.

Det gælder eksempelvis lydskriften. Undervis-

ningsmaterialet trækker ofte på Dania og trækkes

ofte med transskriberinger der kan være vildle-

dende. For eksempel skrives ordet

dreng

i under-

visningsmaterialet

Danish to Go

[drajŋ´]. I Den

Danske Ordbog er det [ˈdʁaŋˀ], og i

Dansk Udtale-

ordbog,

der følger IPA, foreslås

[ˈtʁaɪŋ]. Endnu oftere anven-

des lydskrift slet ikke, måske

fordi der findes en antagelse

om at de bogstaver vi deler med

andre sprog, har en særlig udta-

le som både vi og lørnerne tager

udgangspunkt i. Intet kunne

være længere fra virkeligheden.

Det står heller ikke meget

bedre til for den danske be-

folkning generelt, som har en

meget ringe forståelse af det

danske sprogs fonologiske

grundtræk. Spørger man til-

fældigt på gaden hvor mange

betydningsadskillende vokal-

og konsonantlyde der findes

i dansk, vil de færreste kunne

komme med et kvalificeret

bud. Her spiller det sandsyn-

ligvis også ind at de lærde stri-

des om visse grundlæggende

præmisser for sproglyde, hvoraf

følger at undervisere vanskeligt

kan formidle entydige fakta.

Det er ikke svært at se hvorfor udlændinge – og

til tider også danskere – oplever dansk som ustruk-

tureret, svært at lære og uudtaleligt. Oveni må un-

derviserne ofte bruge tid på at nedkæmpe myter og

fordomme om dansk udtale som mange kursister

har mødt via nettet, på sociale medier eller i deres

omgivelser. Det bidrager til at sproget fremstår

mindre tillokkende og værdigt, hvilket igen kan

hæmme motivationen.

Man må huske at det ikke blot handler om at få

lørnerne til at tale tidssvarende. Lige så vigtigt er

det at vi arbejder med et sprog og med undervis-

ningsmaterialer der giver dem en reel chance for at

være mere entusiastiske og for at opleve succes. For

store frustrationer i indlæringsprocessen betyder

at mange lørnere tidligt opgiver bestræbelserne på

at opnå flydende danskklingende tale.

⬛

SPROG & SAMFUND

2025/2

Illustration: Bjørn Z. Simonsen

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

HÆDERSPRIS

Hæder og skam

ledes udgivet sine bøger på engelsk – og har først

senere oversat sine værker til svensk.

Lövestam gør også op med myten om at svensk

er et fattigere sprog end engelsk; for det første fordi

man tit ikke sammenligner på de samme parame-

tre, for det andet fordi et sprog har de ord sprog-

samfundet har brug for at udtrykke. Svensk (og

dansk) har masser af ord som ikke kan udtrykkes

enkelt på engelsk.

Coop krymper sig

ørdag den 10. maj uddelte vores venskabsfor-

ening Svenska Språkförsvaret deres hæders-

pris og deres skampris.

Lövestam og litteraturen

Hædersprisen gik til ling-

visten Sara Lövestam, som

undersøger sprogets hem-

meligheder og labyrinter og

formidler dem både letfor-

ståeligt og interessant. Hun

understregede at børns ord-

forråd vokser fra 5.000-7.000

i syvårsalderen til 15.000-

17.000 ord i syttenårsalderen hvis de

ikke

læser lit-

teratur, men til 50.000-70.000 hvis de læser.

Derfor er det alarmerende at svenske børn pri-

mært læser engelsk skønlitteratur. Årsagen skal fin-

des i at svenske forlag har været afvisende over for

fantasy-genren, som er de fleste børns foretrukne.

De opsøger derfor engelske værker. Karin Tidbeck,

Sveriges verdensberømte fantasy-forfatter, har så-

Normalt har skamprisen aldrig kastet noget af sig,

men Coop lagde sig fladt ned da de indså det ab-

surde i at skrive for eksempel

cauliﬂower

på deres

frosne blomkål i Danmark, Sverige og Norge når

alle tre sprog lystrer betegnelsen

blomkål.

Pernille Skipper, bestyrelsesformand for Coop

Danmark, har straks meldt ud på LinkedIn at det

har taget overhånd med engelsksproget emballage,

og at Coop i alle de nordiske lande igen vil gøre

mærkningen forståelig for de nationale befolknin-

ger.

⬛

DEBAT

Mød os på Folkemødet

problem med manglende og henholdende lovnin-

ger om bevillinger til bl.a. Den Danske Ordbog og

Lektoratsordningen, som vi også har beskrevet det

her i bladet på siderne 4-9. I den forbindelse kan

man møde sendelektor Johannes Eske Andersen,

dansklektor i Reykjavik Marc Daniel Skibsted

Volhardt, Laurids Kristian Fahl fra DSL, politisk

kommentator Jarl Cordua og, blandt andre politi-

kere, Simon Andersen fra VU.

Vores stadepladsnummer er A30, men hold øje

med Folkemødets officielle opdaterede program.

Vi glæder os til at se dig!

⬛

ra torsdag d. 12. juni til lørdag d. 14. juni 2025

finder Folkemødet som sædvanlig sted på

Bornholm, men for Modersmål-Selskabet er det

første gang.

Kom og hør om sprogpolitik, ny retskrivning,

udtaleforandringer og sprogforskning. Diskutér

kommatering med Sprog & Samfunds redaktør.

Diskutér udtale med forfatterne bag

Dansk Udta-

leordbog

eller med forfatterne til vores børnebøger

på dialekt. Tag en snak med os om hvad som helst.

Lørdag kl. 10.00-10.45 står Modersmål-Selska-

bet for en debat i Røgeriets Debattelt (F12). Her

forsøger vi at få en debat op at stå om det penible

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

FONETIK

Stød som faldende tone

William Alexander Rasmussen, BA og stud.mag. i lingvistik

Fænomenet stød er indtil videre helt generelt beskrevet som en tillukning i halsen. I Jylland

kan en faldende tonegang dog i rigtig mange tilfælde erstatte denne tillukning.

tød er et distinktivt træk på dansk. Det vil sige

at stød kan være den eneste forskel i udtalen af

to ord der har forskellig betydning. Eksempelvis er

man

uden stød og

mand

med stød,

bønner

uden

stød og

bønder

med stød, og

(en) maler

er uden

stød, mens

(jeg) maler

er med stød. Helt konkret er

stød beskrevet som en slags tillukning af stemme-

læberne, hvor man enten lukker delvist til og ender

med at lave en slags knirk eller lukker helt til så der

slet ikke kommer nogen lyd ud. Om det er det ene

eller det andet, kan variere fra person til person og

fra ord til ord.

Jeg samler disse to realiseringer under beteg-

nelsen

københavnsk stød,

idet langt hovedparten

af den litteratur der beskæftiger sig med den kon-

krete udtale af stød, tager udgangspunkt i køben-

havnsk. Det betyder dog på ingen måde at det ikke

forekommer uden for København; faktisk findes

det i langt hovedparten af landet. Min brug af

kø-

benhavnsk stød

er altså udelukkende ment som en

modpol til det tonale stød som jeg har undersøgt.

Bemærk at jeg bruger begrebet

stød

mere overord-

net, så det både omfatter københavnsk stød og to-

nalt stød.

Stødgrænsen

tonale systemer i stedet for stød, men de regnes

traditionelt ikke for stød. Tonale systemer betyder

at det toneleje man udtaler en stavelse eller et ord

med, kan være betydningsadskillende. Sprog med

toner er mest kendt fra Østasien, f.eks. mandarin

eller vietnamesisk, men både svensk og norsk har

også betydningsadskillende toner, så det er ikke så

eksotisk endda. De svenske og norske tonale syste-

mer er også historisk relateret til det danske stød,

så det giver rigtig god mening at man kan finde

dem i Danmark. Der findes flere forskellige tonale

systemer i de traditionelle danske dialekter syd for

stødgrænsen, og den faldende tonegang relateret til

stød er også en del af dem; men de specifikke ord

der forekommer faldende tone i, er langt hen ad

vejen nogle andre end dem der har det tonale stød

længere oppe i Jylland.

Undersøgelsen

De dialektale beskrivelser af stød har primært

handlet om at der er nogle steder i Danmark hvor

stød slet ikke forekommer. Man taler om en så-

kaldt

stødgrænse

der i store træk bevæger sig i en lin-

je fra Rømø via Fåborg til Nyborg og videre over

det sydligste Sjælland til Præstø. Områder nord for

stødgrænsen har stød, mens områder syd for ikke

har. Bornholm tæller også som syd for stødgræn-

sen.

Ifølge denne beskrivelse er der så i nogle af om-

råderne syd for stødgrænsen forskellige former for

Jeg havde en fornemmelse af at der findes toner

mere generelt i Jylland og ikke kun i nogle mindre

områder. Mistanken var bakket op af at der tidli-

gere er lavet en enkelt undersøgelse af fonetikeren

Bodil Kyst der påviste et tonalt stød i Aarhus som

består af en faldende tonegang. På baggrund af

denne undersøgelse regnede jeg med at det gælder

nogle helt bestemte stavelsesopbygninger, så der i

virkeligheden findes to forskellige slags stød, f.eks.

i aarhusiansk. Det ene er det københavnske, som er

beskrevet meget grundigt, og det andet er det tona-

le i form af en faldende tonegang.

I min undersøgelse deltog 12 personer på mellem

22 og 29 år, repræsenterende alle landsdele i Jylland

undtagen Nordjylland. De 12 testpersoner oplæste

alle en ordliste med enstavelsesord såvel som tosta-

velsesord. Undersøgelsen dokumenterede først og

fremmest at det tonale stød findes, og at det er

▶

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

udbredt i alle de dele af Jylland der var med i un-

dersøgelsen. Det er dog vigtigt at bemærke at der

i stort set alle ordene var eksempler på både tonalt

stød og københavnsk stød afhængig af de forskel-

lige testpersoner.

Stødet afgøres af hvad man tænker på

For enstavelsesordenes vedkommende viste det

sig at to konkrete kriterier skal overholdes før det

tonale stød kan forekomme. Det ene kriterie er be-

stemt af en abstrakt underliggende form der ligger

i underbevidstheden når man taler. Denne form

kan man kalde

morfofonologisk.

Når man taler, er

der langtfra altid overensstemmelse mellem hvilke

lyde man tænker at man siger, og hvad man rent

faktisk siger. For eksempel kan et |d| både udta-

les hårdt (du) og blødt (mad). De lodrette streger

i notationen betyder morfofonologisk notation.

I almindelig daglig tale forestiller man sig bare et

|d| og tænker ikke videre over om det er hårdt eller

blødt. Den morfofonologiske form ligger altså ofte

tættere op ad hvordan man staver et ord, end hvor-

dan man udtaler det.

Det afgørende for stødet i den morfofonologiske

form er at stavelsen skal være lukket. Hvis stavelsen

slutter på en vokal, er den åben, f.eks. et ord som

sø,

og hvis den er lukket, slutter den på en konsonant,

f.eks.

sød.

Når den så skal være morfofonologisk

lukket, vil det sige at man kun behøver fornemme

at man siger en lukket stavelse; man behøver ikke

rent faktisk at gøre det, og derfor er et ord som

søg

en morfofonologisk lukket stavelse, også selv om

Tonehøjde

det sidste |ɡ| i virkeligheden er stumt i unge men-

neskers udtale. Tilstedeværelsen af det morfofono-

logiske |ɡ| i

søg

afgør altså at ordet får det tonale

stød, og dét at der ikke er noget efter vokalen i

sø,

afgør at ordet får det københavnske stød. Resulta-

tet er altså at mens disse to ord bliver udtalt på sam-

me måde blandt unge mennesker i København, så

bliver de udtalt forskelligt i Jylland på grund af de-

res forskellige morfofonologiske form.

… og af vokallængde

Det andet kriterie for at det tonale stød kan fore-

komme, er at vokalen er lang. På dansk skelner vi

mellem korte og lange vokaler, og det kan være

betydningsadskillende, f.eks. har

hvile

et langt

mens

vilde

har et kort – og ellers udtales de to

ord på samme måde. Når en stavelse samtidig har

stød, kan det i moderne udtale nogle gange godt

være svært at afgøre om vokalen er kort eller lang,

og derfor kan det være nødvendigt at kigge på tid-

ligere historiske former. Eksempelvis kan det for

mange være svært at vurdere at vokalen er lang i

smag

og kort i

skov.

Der er nogle få undtagelser fra reglen om vokal-

længde, så i ganske få tilfælde kan der være tonalt

stød hvis vokalen er kort og ordet slutter på |d| eller

|r|, f.eks.

sød

eller

kor.

Den generelle regel er dog at

enstavelsesord kun kan have tonalt stød hvis voka-

len er lang – og hvis den lange vokal skal optræde

i en morfofonologisk lukket stavelse, kan den kun

efterfølges af |ɡ|, f.eks.

søg,

|r|, f.eks.

bar,

eller |l|,

f.eks.

mål.

Tonehøjde

Tonegang for sø

Tonegang for søg

Tid

Figurerne ovenfor er visuelle repræsentationer af tonegang. Figuren til venstre viser tonegangen i

sø,

ﬁguren til højre viser tonegangen i

søg

hos samme person. Tonegangen i

sø

skal aﬂæses med det forbe-

hold at programmet ikke kan måle tonegang ordentligt når der er uregelmæssighed i stemmelæberne,

hvilket netop er kendetegnende for københavnsk stød.

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

Tostavelsesord

For tostavelsesordene er resultaterne til gengæld ret

simple, for her kan alle ordene i undersøgelsen have

tonalt stød. Alle ordene har tryk på første stavelse,

og de er inddelt efter graden af stemthed mellem

de to stavelseskerner. Stemte lyde er lyde hvor stem-

melæberne vibrerer mens man udtaler dem, f.eks.

vokaler eller en l-lyd.

Der viste sig at være flest tilfælde af tonalt stød

hvis alle lydene mellem de to stavelseskerner er

stemte, f.eks. i ordet

bønder.

Der var lidt flere kø-

benhavnske stød hvis der også er ustemte lyde,

f.eks. i

bolsje

hvor sj-lyden er ustemt. I modsætning

til hvad der gælder for enstavelsesordene, har sta-

velsesstrukturen i hver af stavelserne i tostavelses-

ordene ikke betydning for om der kan forekomme

tonalt stød. Mønstret i tonegangen ligner det i en-

stavelsesordene rigtig meget, men breder sig bare

over begge stavelser i stedet for kun én. Her kom-

mer anden stavelse så til at fungere på samme måde

KUNSTNERE DER VOVER PELSEN

som f.eks. |ɡ| i

søg.

Et eksempel er ordet

sjofel,

som

mange talere har tonalt stød på selv om den første

stavelse er åben og altså ikke ville kunne have tonalt

stød hvis den stod alene. Hos enkelte testpersoner

var der i nogle af tostavelsesordene eksempler på

at der både var den faldende tonegang og uregel-

mæssigheder i stemmelæberne, hvilket er et kende-

tegn for københavnsk stød. Jeg valgte at tolke disse

blandede realiseringer som københavnsk stød, da

det centrale i min undersøgelse var at vise at stød

i Jylland kunne bestå udelukkende af en faldende

tone.

Min undersøgelse viste altså at det tonale stød

findes mere generelt i Jylland end kun i Aarhus. For

enstavelsesordenes vedkommende kan det fore-

komme i ord med lang vokal i en morfofonologisk

lukket stavelse. For tostavelsesordenes vedkom-

mende kan det forekomme i alle ord, men med små

tendenser til flere forekomster når alle lyde mellem

stavelseskernerne er stemte.

⬛

De græder i Jylland

Steffen Brandt, TV-2,

Som om vi ikke har mere at sige …,

2025

Burene er tomme

og kassen smækket i

Den sidste mink er pelset

Der er ikke mer’ at si’

Gælden står for altid

i vores alles navn

Kom, tag et truet dyr i din favn

Der’ intet i verden

så gribende som gråd

De græder i Jylland

De ska’ ikke nyde noget

De kalder det for livsværk

Ku’ ikke lige finde andre ord

Hva’ med dyrplageri – eller

har du en bedre metafor?

Men det er nok for meget

og måske lige lovlig woke

Jeg siger undskyld på forhånd

for en dårlig joke

Der’ intet i verden …

Det ka’ selv kolde

selv kolde hjerner godt forstå

Vi er alle lærkesangen

på et spinkelt strå

Der’ intet i verden

så gribende som gråd

De græder i Jylland

De har aldrig fået noget

⬛

De græder i Jylland

er også

titlen på en artikel i Jyllands-

Posten fra 15. nov. 2020. Her

lægges det blik på menneskene

– forbi dyrene – som Mathilde

Walter Clark behandler i

Det

blinde øje,

2023.

SPROG & SAMFUND

2025/2

B 170 - 2024-25 - Bilag 3: Henvendelse af 18/5-25 fra Michael Bach Ipsen, Modersmål-Selskabet

SVIND

STEDORD

EKS-

KLUSIV

TIL

BAGSIDEN

DE LILLA

SPROG &

GRUND-

SAMFUND

LÆGGER

2025/2

SOC.

DEM.

Folkemødekrydsord

STEDORD

DE LILLA

SVIND

Den løste krydsord skal være os i hænde senest den 10.

PRØVEN

august på [email protected] eller Ingrid Carlsen,

Skovvænget 20, 2. t.h., 6100 Haderslev. Præmien er et års

PARTILEDER

medlemskab til en værdi af 300 kr.

STATS-

MINISTER

KINESISK

INSTR.

GR.STOF

STEDORD

DE LILLA

EKS-

BJERG-

SPROG

SPROG &

ALLINGE

SOC.

FUTTE-

GRUND-

KLUSIV

SAMFUND

RIGE

SOC.

KLUSIV

SAMFUND

GRUND-

DEM. SKRIVER

RAL

LÆGGER

DEM.

TIL

2025/2

FØRST

SLANGE

FUTTE-

VOKAL

RAL

TY. ÆG

SLANGE

PRÆ-

VOKAL

SIDENTER

SP. FLOD

TO PRÆ-

SIDENTER

SP. FLOD

TIL

2025/2

PRØVEN

TY. ÆG

PRØVEN

RADIKALT

TILTAG

KINESISK

INSTR.

KINESISK

GR.STOF

DRIK

DIGTER

ÅRETS PRIS

PARTI

UDDELES I ...

PARTILEDER

EJ LIDT

SV. NAVN

BESTØVER

PARTILEDER

STATS-

BOLVÆRK

BJERG-

RIGE

MINISTER

STATS-

ALLINGE

INSTR.

GR.STOF

KALD

DKP

MINISTER

BJERG-

FØRST

RIGE

FØRST

ALLINGE

SKRIVER

EJ LIDT

SV. NAVN

RADIKALT

TILTAG

FRI-

RUMMET

SPYTTER

PRO-

NOMEN

LAG

KALD

VENDING

UBUNDET

DKP

PARTI

VENDING

V FØ

RADIKALT

DRIK

TILTAG

DRIK

DIGTER

KAFFE

BOLVÆRK

UNION

GIGA

ALENE

TON

HANS

EJ LIDT

BESTØVER

SV. NAVN

BESTØVER

FRI-

RUMMET

SPYTTER

PRO-

NOMEN

ÅRETS PRIS

UDDELES I ...

DIGTER

LÆRE-

ANSTALT

GAL

BOLVÆRK

UNION

GIGA

TON

HANS

STUDIUM

EFFEKT

UBUNDET

ÅRETS PRIS

UDDELES I ...

FUGL

ARV

500

V FØR ’71

MØRK

MILLION

LÆ

BR. KON-

SERVATIV

NORDIC ...

NEGATION

PARFUME DYR

UBUNDET

GAL

STUDIUM

EFFEKT

NORDIC ...

DYR

LÆRE-

SPYTTER

ANSTALT

FRI-

KAFFE

RUMMET

UDBRUD

’71

V FØR

NIELS

MØRK

ANKER

LÆ

NEGATION

TONE

PARFUME

PLADE

FERSK

...

SÅ

PRO-

NOMEN

FUGL

ARV

LAG

KAFFE

LÆRE-

ALENE

ANSTALT

GAL

STUDIUM

EFFEKT

ROMAN

KILO

... SLÆT

SÅLEDES

PARTI

PRÆFIKS

DE 4 ÅR

LAG

MILLION

FUGL

ARV

500

BR. KON-

ALENE

SERVATIV

UDBRUD

NIELS

ANKER

MILLION

BR. KON-

SERVATIV

NORDIC ...

DYR

TONE

PLADE

STEDORD

PARTI

TIL

DESSERT

UDBRUD

NIELS

ROMAN

ANKER

KILO

TONE

DE 4 ÅR

FERSK

... SLÆT

SÅLEDES

SUFFIKS

PRÆFIKS

PLADE

TIL

DET HVIDE GULD

DESSERT

STEDORD

SUFFIKS

FERSK

ROMAN

KILO

DE 4 ÅR

TIL

DESSERT

DET HVIDE GULD

FOLKEMØDEFADER (2 ORD)

Vinder af Tip en 13'er, 2025/1: Inge-Lise Bach, Holbæk.

FOLKEMØDEFADER (2 ORD)

12.—14. JUNI 2025