Kulturudvalget 2024-25
B 170 Bilag 2
Offentligt
Dansk Folkepartis forslag til principper, der kan indarbejdes i dansk sprogpolitik
Dansk er eneste officielle og offentlige sprog i Danmark. Heraf følger:
I.
Hovedregel om offentligt sprog i Danmark
Al offentlig tjeneste og styrelse i Danmark skal foregå på dansk.
II.
Andre sprogs plads i forhold til dansk
Offentligt tilskud til oversættelse til fremmedsprog, der tilsigtes benyttet indenlandsk over for danske
statsborgere i foldere, radio og fjernsyn, til skiltning og på internet, bortfalder.
Ud over dansk kan offentlig dansk tjeneste og administration ganske vist undtagelsesvis tillige betjene sig af
en række andre sprog, f.eks. til nødtørftig underretning af udlændinge på gennemrejse. Først og fremmest
gælder undtagelsen begrænset tolkningsbistand til asylansøgere, der endnu ikke har modtaget dansk
opholdstilladelse. Efter opnåelse af dansk opholdstilladelse må muligheden for gratis tolkningsbistand
ophøre, ud over hvad efterforskning iværksat af politiet eventuelt måtte nødvendiggøre. Udsagn på
fremmedsprog i disse forbindelser skal altid ledsages af dansk oversættelse. Fremmedsprog vil kunne
erstatte dansk i bl.a. disse tilfælde:
a)
Fremmedsprog kan naturligvis anvendes ved undervisning og prøve i fremmedsprog,
desuden undtagelsesvis ved foredrag og konferencer med udenlandske paneldeltagere, der ikke kan
forventes at forstå dansk. Derimod bør væsentlige samtaler, forhandlinger og korrespondance på f.eks.
et universitet eller andre danske uddannelsessteder foregå på dansk. Ønsket materiale på
fremmedsprog til formål ud over undervisning og prøve deri må betales særskilt af enten
forskningsrådene (til muliggørelse af formidling i udlandet) eller sponsorer udefra.
b)
Ved deltagelse i mellemfolkeligt samarbejde med udspring og hjemsted i Danmark, herunder
mellemfolkeligt sammensatte bedømmelsesudvalg til offentlige stillinger, kan de to øvrige nordiske
hovedsprog, norsk og svensk, (undertiden) fuldgyldigt erstatte dansk, således at sideløbende dansk
oversættelse ikke er påkrævet.
c)
Ved deltagelse i overnationalt samarbejde uden for Danmark især i henholdsvis EU, NATO og
FN følges de der gældende sprogregler. I øvrig diplomatisk henseende bruges de sprog, der i øvrigt
skønnes at tjene Danmarks interesser bedst ved den givne lejlighed. Alle væsentlige traktater skal det
offentlige under alle omstændigheder lade oversætte til dansk. Oversættelse af mindre væsentlige dele
kan overlades til privat foretagsomhed og virketrang.
III.
Navngivning
Alle offentlige institutioner i Danmark skal bære dansk navn.
Det gælder også selvejende eller private institutioner, som det offentlige yder hel eller delvis støtte til.
Undtaget fra reglen er institutioner, der som mindre del af deres betegnelse bærer vigtige udenlandske
personnavne såsom »John F. Kennedy Instituttet.«
 B 170 - 2024-25 - Bilag 2: Dansk Folkepartis forslag til principper, der kan indarbejdes i dansk sprogpolitik
Eventuelle komplette oversættelser af navnet skal være sekundære, hvilket indebærer mindre skrift på såvel
bygninger som brevpapir: højst halvt så stor skrift. Ved eventuelle oversættelser af navnet, oversættes
samtidig til engelsk, tysk og fransk, altså ikke til engelsk alene.
Hjemmesider, der tilhører offentlige danske institutioner, skal i første række være affattet på dansk.
IV.
Arbejdsmarked
Alle ansættelsesaftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere skal affattes på dansk. Lønmodtagere har ret
til at forlange, at faglige forhandlinger med arbejdsgiveren sker på dansk. Alle offentlige stillinger i Danmark
betalt af det offentlige skal opslås på dansk, altså også alle stillinger i diplomatiet.
V.
Filmstøtte
Offentlig dansk filmstøtte skal udelukkende gå til film, der er dansksprogede, herunder regnes bl.a.
sprogene færøsk og grønlandsk, som ligeledes udgør officielle sprog inden for det danske rige, i anden
række nordisksprogede. Der ydes ikke støtte til film, der fortrinsvis udtrykker sig på andre sprog. De må
klare sig på markedsvilkår.
VI.
Elektroniske medier og markedsføring
Der skal pålægges punktafgift på fremmedsprogede reklamer i såvel radioen som andre delvis eller helt
kommercielt finansierede fjernsynskanaler, der sender til og fra Danmark. Fremmedsprogede sætninger og
slagord alene må tillige udløse punktafgift. Al markedsføring på andet end dansk udløser punktafgifter.
For Danmarks Radio og for begge fjernsynsstationer i offentlig dansk tjeneste (DR og TV 2) må sprogkravene
tydeliggøres og skærpes:
a)
Alle programmer i radio og tv skal bære danske titler, hvilket indebærer oversættelse af
udenlandske udsendelsers og films titler samt oversættelse ved forsyning med undertekster eller
simultantolkning.
b)
Der skal sættes grænser for andelen af udenlandske produktioner inden for hovedområderne
nyheds-, kultur-, underholdnings-, børne- og ungdomsudsendelser. Heraf igen en øvre grænse for
andelen af engelsksprogede programmer, f.eks. 2/3 inden for hver kategori.
c)
Medarbejderne skal løbende gennemgå danskkurser med vægt på sproghistorie, stillejer og
udtale. Afvigelse fra dansk sprog og tale og god sprogskik skal forhindres og umiddelbart påtales.
VII.
Sprogteknologiske tiltag
Der satses fuldt og helt på udvikling af dansk sprogteknologi i form af erhvervsstøtteordninger og
øremærkede midler til sprogteknologisk forskning og infrastruktur.
VIII.
Sprogtermbank
Offentligheden skal have adgang til en national flersproget termbank, hvilket var en af de vigtige
anbefalinger i »Sprog til tiden« fra 2008. Det vil gøre det lettere at undervise og formidle på dansk, så det
helt undgås at udbyde uddannelser på engelsk for danske studerende.
IX.
Dansk Sprognævn
 B 170 - 2024-25 - Bilag 2: Dansk Folkepartis forslag til principper, der kan indarbejdes i dansk sprogpolitik
Dansk Sprognævn bør have en langt mere fremskudt plads i sprogpolitiske beslutninger som udviklingen af
holdbare og hurtige beslutninger vedrørende sproglige nydannelser. Dansk Sprognævn bør dog have som
mål at sætte en sproglig norm for godt og rigtigt dansk i overensstemmelse med grammatik og
sætningsbygning og ikke alene beskrive sprogudviklingen.