Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 159 Bilag 4
Offentligt
3031811_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 159
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 28. maj 2025
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre grundvandsparker
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, LA, M og DF) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behand-
ling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL, ALT og RV) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
(KF) vil redegøre for sin stilling til
beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og
Radikale Venstre
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, Alternativets og
Radikale Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at
beslutningsforslaget er fremsat med ønsket om at accelerere
beskyttelsen af grundvandet. Grundvandet er en af de vigtig-
ste samfundsmæssige værdier, vi overhovedet har. Alligevel
har indsatsen alt for længe har været præget af frivillighed
og udskydelse af de nødvendige politiske beslutninger. Dette
har ført til omfattende og alvorlig forurening af grundvan-
det.
I 2024 blev der fundet rester af landbrugets sprøjtegifte
i 55,7 pct. af de aktive drikkevandsboringer, jf. »Forekomst
af pesticidstoffer i de almene vandværkers boringskontrol
for perioden 1/1-2024 til 31/12-2024«, GEUS, 2025. Grund-
vandsovervågningen viser, at omkring 80 pct. af det øver-
ste grundvand nu er forurenet, og i 40 pct. af prøverne
er forekomsten højere end grænseværdien, jf. »Grundvands-
overvågning, Status og udvikling 1989 – 2023«, GEUS,
2024. For nitrat er der en stigende tendens i fund over
kravværdierne i prøver af det øverste grundvand, og Grund-
vandsovervågningen GRUMO (1.035 målesteder) har fundet
nitrat i næsten 50 pct. af prøverne, mens kravværdien var
overskredet i knap 13 pct. af prøverne, jf. B 159 – svar på
spm. 5.
Dette er særlig alvorligt, fordi det øverste grundvand er
fremtidens drikkevand. Tallene viser, at mere end 40 års ind-
sats for at beskytte grundvandet har slået fejl. Milliarder af
kroner er blevet brugt på kostbar kortlægning uden afgøren-
de handling. Det er et enormt politisk svigt, og de katastro-
falt mange fund af giftstoffer viser, at der er akut brug for
handling for at sikre rent drikkevand til vores børn og bør-
nebørn. Med etablering af grundvandsparker på 200.000 ha
grundvandsdannende områder kan vi sikre rent drikkevand
til fremtiden.
Det glæder Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alterna-
tivet og Radikale Venstre, at ministeren deler partiernes op-
fattelse og anser »det som den bedste og mest økonomisk
ansvarlige løsning at beskytte grundvandsressourcen, før
den bliver forurenet«, jf. B 159 – svar på spm. 8. Det undrer
derfor, at ministeren og resten af regeringen ikke ønsker at
bakke op om beslutningsforslaget og hurtigst muligt bremse
forureningen af vores sårbare grundvandsdannende områder.
DANVA vurderer, at det i gennemsnit vil koste omkring
130 kr. pr. husstand om året at beskytte grundvandsparker-
ne mod forurening med pesticider og nitrat, jf. »Drikke-
vand skal med fra start i udrulning af Folketingets trepart«,
www.danva.dk, den 18. november 2024. Til sammenligning
lander der nu en regning på omkring 1.000 kr. pr. husstand
om året hos samtlige husstande i Aalborg, som konsekvens
af at forureningen med det sundhedsskadelige og kræftfrem-
kaldende stof nitrat, der stammer fra landbrugets gødning,
nu har nået et niveau, hvor man er nødt til at rense vandet,
for at det kan være sikkert for borgerne at drikke, jf. »Reg-
ning på 645 millioner kroner for rent drikkevand ender hos
borgerne i Aalborg«, www.dr.dk, den 27. maj 2025.
AX031527
B 159 - 2024-25 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 28. maj 2025
3031811_0002.png
2
Det er altså næsten otte gange dyrere at rense vandet ale-
ne for nitrat, end det ville være at beskytte vandet mod foru-
rening. Den samlede regning i Aalborg lander på 645 mio.
kr. om året, men forureningens pris i form af menneskeliv
er både urimelig og helt ubærlig. »Det bliver anslået, at de
74 kræfttilfælde, man har i Aalborg på grund af nitrat, kos-
ter samfundsøkonomien én milliard kroner om året«, siger
Anna Aaen, rådkvinde for Klima og Miljø for Enhedslisten
i Aalborg Kommune og forkvinde for bestyrelsen i Aalborg
Forsyning til DR, jf. »Regning på 645 millioner kroner for
rent drikkevand ender hos borgerne i Aalborg«, dr.dk, den
27. maj 2025.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Ra-
dikale Venstre noterer sig, at vandbranchen og en række
grønne organisationer den 4. september 2024 rettede hen-
vendelse til samtlige partier i Folketinget med en opfordring
til at tage udpegning af grundvandsparker ind i forhandlin-
gerne om den grønne trepartsaftale. Organisationerne ved-
lagde Det Blågrønne Danmarkskort, der kan bruges som
grundlag for udpegning af 200.000 ha grundvandsparker,
jf. »Grundvandsparker – »det blågrønne samarbejde« med:
Drikkevand, natur, friluftsliv, skov, økologi og klima«, Dan-
va m.fl., den 4. september 2024.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Ra-
dikale Venstre noterer sig også, at der ifølge formand for
Klima- og Miljøudvalget i KL, Johannes Lundsfryd, allere-
de er tilstrækkelig viden hos vandselskaberne om, hvilke
områder der skal beskyttes, til, at man roligt kan sætte gang
i arbejdet nu, jf. »KL-formand: Tænk i helheder fra start og
brug vandselskaberne«, Danskvand, februar 2025, side 27.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Ra-
dikale Venstre vurderer på den baggrund, at kommunerne
allerede i 2025 kan udpege områder til grundvandsparker
som en integreret del af de lokale treparters udarbejdelse
af arealplaner ved at inddrage vandselskaberne og deres vi-
den om behovet for beskyttelse af grundvandet. Partierne
noterer sig imidlertid, at miljøministeren og ordførerne fra
regeringspartierne (S, V og M) under førstebehandlingen
begrundede deres modstand mod beslutningsforslaget med,
at man er nødt til at vente på Miljøstyrelsens igangværende
kortlægning af grundvandsdannende områder og derfor først
i 2027 kan træffe beslutning om beskyttelsen af de sårbare
grundvanddannende områder, hvor fremtidens drikkevand
dannes, jf. miljøministerens tale under 1. behandling af B
159, den 2. maj 2025.
Det fremgik også af førstebehandlingen, at regeringen
ikke ønsker at påbegynde lovarbejdet for at beskytte de
sårbare grundvanddannende områder før 2027. Det undrer
os, og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og
Radikale Venstre kan ikke se det som andet end endnu et
eksempel på, at man fra regeringens side udskyder de nød-
vendige politiske beslutninger om at beskytte danskernes
drikkevand.
Ved at påbegynde lovarbejdet nu kunne man ved udgan-
gen af 2025 have en lov vedtaget, som forbyder anvendelse
af pesticider og deponering af jord fra bygge- og anlægspro-
jekter oven på sårbare grundvanddannende områder. Hvis
det vurderes nødvendigt at afvente Miljøstyrelsens kortlæg-
ning, kunne loven blive implementeret område for område,
efterhånden som Miljøstyrelsens kortlægning bliver færdig,
hvilket sker løbende, jf. B 159 – svar på spm. 4. Ministeren
oplyser, at kortlægningen forventes afsluttet i 2026, jf. B
159 – svar på spm. 3. Partierne noterer sig, at alle sårbare
grundvanddannende områder i hele Danmark dermed kunne
være effektivt beskyttet senest ved udgangen af 2026, hvis
regeringen ønskede det.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Ra-
dikale Venstre noterer sig, at ministeren i sit svar på B
159 – spm. 1 har angivet:, »Kommunerne og vandforsyn-
ingerne kan i dag benytte gældende regler til at beskytte
de kortlagte sårbare områder, hvis de lokalt ønsker at gøre
det. Af denne grund offentliggør vi løbende de kortlagte
områder og deler dem med lokale grønne treparter og kom-
muner. Områderne kan med gældende regler beskyttes enten
gennem aftaler med lodsejere eller via kommunale påbud
og forbud efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og
26 a.« Partierne noterer sig imidlertid, at kommunernes og
vandforsyningernes muligheder for med de gældende regler
at sikre beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende om-
råder er utilstrækkelige, og at der er behov for ny national
lovgivning.
»Vores grundvand og vores rene drikkevand er truet. Der-
for foreslår vi en fredning for et område på størrelse med
cirka fire gange Falster«. Sådan sagde statsminister Mette
Frederiksen den 28. oktober 2022 til Politiken, da Social-
demokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre og Alternativet sammen foreslog at oprette 200.000
ha grundvandsparker efter valget, hvis vi tilsammen fik fler-
tal i Folketinget, jf. »Rød blok vil sikre rent drikkevand«,
politiken.dk, den 28. oktober 2022. Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre noterer sig
med skuffelse, at Socialdemokratiet ved at stemme imod
Enhedslistens beslutningsforslag nu forpasser muligheden
for at leve op til det valgløfte.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Ra-
dikale Venstre stemmer for beslutningsforslaget, som vil ac-
celerere den nødvendige beskyttelse af vores grundvand ved
at stoppe fremtidig forurening, hvilket med ministerens egne
ord er »den bedste og mest økonomisk ansvarlige løsning at
beskytte grundvandsressourcen«. jf. B 159 – svar på spm. 8.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2025
og var til 1. behandling den 2. maj 2025. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
og Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
B 159 - 2024-25 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 28. maj 2025
3031811_0003.png
3
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål
til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Fie Hækkerup (S) Thomas Skriver Jensen (S)
Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V)
nfmd.
Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Torsten Gejl (ALT)
Hans Kristian Skibby (DD)
fmd.
Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)
Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Dansk Folkeparti (DF)
50
23
16
15
15
12
10
9
7
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)
Naleraq (N)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
6
6
1
1
1
1
1
5