Undersøgelse om partnerdrab i Danmark
Baggrund og formål
Gennem de senere år har forskellige vigtige tiltag været med til at synliggøre, at vold i nære relationer er et
handlingsplaner mod vold i nære relationer, Lev Uden Vold er etableret, psykisk vold og stalking er blevet
blevet styrket.
alvorligt problem, som samfundet har et medansvar for at forebygge og bekæmpe: Der er fx udarbejdet nationale
kriminaliseret, politiet har oprettet specialiserede teams, og samtidig er vidensgrundlaget om vold i familien
Til trods for at hvert fjerde drab i Danmark er et partnerdrab, har det systematiske vidensgrundlag om og
indsatserne mod partnerdrab hidtil været mere begrænset. Regeringens handlingsplan mod partnervold og
partnerdrab 2023-2026 lægger dog op til at generere viden for styrke indsatsen mod partnerdrab i Danmark.
for velfærd om at iværksætte en undersøgelse om partnerdrab i Danmark. Formålet er at frembringe ny og aktuel
viden om karakteristika og dynamikker ved sager om partnerdrab Danmark og sætte denne viden i perspektiv til
eksisterende studier fra Danmark og andre lande. Som led i en fremadrettet forebyggelsesindsats vil
i Danmark.
Ansvaret er placeret hos Social- og boligstyrelsen, som har bedt VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter
undersøgelsen desuden bidrage til at pege på muligheder og barrierer for en forstærket indsats mod partnerdrab
Design
Undersøgelsen består af tre delelementer:
En litteraturgennemgang.
Formålet med litteraturgennemgangen er for det første at tilvejebringe en dækkende
overbliksviden over væsentlige nyere studier om partnerdrab fra Danmark og lande, som vi plejer at sammenligne
os med. Studierne, der overvejende er af sociologisk/kriminologisk karakter, skal bidrage med viden om udvik-
lingstræk og kulturelle/geografiske variationer i partnerdrab, om sociale karakteristika ved gerningspersoner og
ofre; om risikofaktorer, triggere og motiver for partnerdrab, herunder også viden, der bidrager til at belyse, hvilke
tificere solide studier, der har forsøgt at inddele partnerdrab i forskellige grupperinger eller kategorier. For det
hvordan udvalgte lande – overordnet set - har iværksat nationale strategier mod partnerdrab.
dynamikker og processer i parrets relation, der kan lede frem til et drab. Det vil endvidere være væsentligt at iden-
andet vil en mindre del af litteraturgennemgangen bestå af publikationer, som tilsammen kan give eksempler på,
Gennemgang af ca. 50 partnerdrabssager fra Danmark.
Undersøgelsens originale bidrag er at gennemgå og
sager. Undersøgelsestilgangen er kvalitativ, suppleret med simple optællinger. Ligesom ved andre tidligere og til-
analysere ca. 50 partnerdrab, som er begået i 2017-2023. Der vil være tale om en totalundersøgelse af afsluttede
svarende undersøgelser (Ottosen et al, 2022; Rasmussen et al., 2016 og Rye & Angel, 2019) bør dataindsamlingen
at frembringe viden om karakteristika, risikofaktorer, dynamikker triggere og motiver, der kan lede frem til part-
være baseret på politiets efterforskningsmateriale, som vurderes at være den bedste og mest præcise datakilde til
nerdrab. Sagsakter kan således anvendes til at frembringe relativt ”tykke beskrivelser” (thick
description)
af de om-
stændigheder, der er gået forud for drabet. Herigennem skærpes blikket bl.a. også for, om nogen instanser eller
pårørende kunne have grebet ind for at forebygge eller forhindre, at drabet fandt sted. En ’tyk beskrivelse’ af de
mel, men dækker over forskellige ’rationaler’.
enkelte sager, vil formentlig bidrage til at synliggøre, at danske partnerdrab næppe kan sættes på en enkelt for-
Via sagsakterne er det også muligt at belyse, om der er bestemte sociale karakteristika og risikofaktorer tilstede i
statistik på tværs af de inkluderede sager. Eksempler på sociale karakteristika er fx gerningspersonens køn, alder,
den enkelte sag. Sådanne informationer kodes manuelt og bliver herefter gjort til genstand for simpel beskrivende
1