Boligudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for byer og landdistrikter
20. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 148
Forslag til folketingsbeslutning om at stramme regler for udlejning gennem Airbnb og
lignende tjenester.
Af Sigurd Agersnap (SF) og Pelle Dragsted (EL) m.fl.
Spørgsmål 1
I forbindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 13. maj 2025 fortalte
ministeren med henvisning til forordningen om indsamling og videregivelse af data i
forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering, at der er betydelige omkostninger for-
bundet med en indberetningsløsning, da et nyt IT-system foreløbigt estimeres at koste
over 100 mio. kr. Den daværende minister har samtidig i 2023 fremsendt et notat, hvori
det vurderes, at implementeringen af EU-forordningen om indberetningspligt ville indebæ-
re omkostninger i størrelsesordenen 14-28 mio. kr. (Udvalget for Landdistrikter og øer
– alm. del – bilag 26, folketingsåret 2022-23, 2. samling). Vil ministeren redegøre for,
hvordan skønnet på 100 mio. kr. er fremkommet, herunder hvilke elementer der indgår
i beregningen, og hvordan disse adskiller sig fra vurderingen i det tidligere fremsendte
notat, og vil ministeren svare på , om Airbnb og andre platforme, der har adgang til alle
data om et lejemål, ikke kan pålægges at foretage denne indberetning, herunder også at
finansiere et nyt it-system til indberetning?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 27. maj 2025.
På udvalgets vegne
Henrik Møller
formand
1/1