Til beslutningsforslag nr.
B 141
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 15. maj 2025
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om tildækningsforbud på
uddannelsesinstitutioner.
[af Susie Jessen (DD) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA, M, EL, ALT, IA og SP)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste)
behandling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, KF og DF) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand-
ling.
Et
tredje mindretal
i udvalget (N) vil ved 2. (sidste) be-
handling redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Socialdemokratiets, Venstres og Moderaternes medlem-
mer af udvalget bemærker, at det ikke er foreneligt med
værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund og
respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult, når vi
møder hinanden. S, V og M støtter derfor fuldt og helt op
om det gældende tildækningsforbud, der var et klart signal
om, hvad vi vil acceptere og ikke acceptere i Danmark. S,
V og M er derfor også åbne over for at se på, om forbud-
det skal udvides til uddannelsesinstitutioner som foreslået
af Kommissionen for den glemte kvindekamp. Forslaget er
imidlertid blot et blandt flere forslag fra kommissionen, og
S, V og M er ikke færdige med kigge på forslagene.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,
at det er afgørende, at vi i kølvandet på Kommissionen for
den glemte kvindekamps anbefalinger hurtigst muligt får
implementeret et forbud mod heldækkende beklædning på
landets uddannelsesinstitutioner.
Danmarksdemokraterne noterer sig, at Socialdemokrati-
et og Venstre under førstebehandlingen af beslutningsforsla-
get udtrykte opbakning til Danmarksdemokraternes forslag,
men ville lande en beretningstekst frem for at stemme for
forslaget.
Danmarksdemokraterne noterer sig imidlertid, at det tred-
je regeringsparti, Moderaterne, under førstebehandlingen af
beslutningsforslaget ikke vidste, hvad de mente om forsla-
get. I det lys kan det blive besværligt at lave en beretning,
hvor hurtig implementering af beslutningsforslaget vægtes
højt.
Danmarksdemokraterne mener, at regeringen må blive
enige med sig selv om, hvorvidt regeringen er parat til at
gennemføre det forbud, som dette beslutningsforslag lægger
op til. Danmarksdemokraterne frygter, at de positive tilken-
degivelser fra Venstre og Socialdemokratiet alene vil ende i
ren snak. Derfor ønsker Danmarksdemokraterne at få beslut-
ningsforslaget sendt til afstemning.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. februar 2024
og var til 1. behandling den 29. april 2025. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Rets-
udvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
AX031471