Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1377
Doknr.
12991599
Dato
16-05-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 5. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til B
133 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren estimere, hvad a) strafgebyret i huslejenævnet eller b)
strafgebyret og øvrige gebyrer i huslejenævnet skulle hæves til for at sikre
provenuneutralitet, såfremt udlejer ikke skal betale strafgebyr til huslejenævnet,
hvis udlejer ender med at få helt eller delvist medhold i boligretten? Ministeren
bedes i besvarelsen angive
den forventede stigning pr. gebyr.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen
og kan i den forbindelse oplyse følgende:
”Som oplyst i svar på spørgsmål B
133 nr. 1 anslås det
–
med betydelig
usikkerhed
–
at medføre et provenutab på højst 1 mio. kr. årligt, såfremt
strafgebyret tilbagebetales i de 10 pct. af sagerne, hvor lejeren har fået fuldt
medhold i huslejenævnet, og hvor udlejeren efterfølgende har fået helt eller
delvis medhold i boligretten.
Såfremt provenutabet finansieres med en generel forhøjelse af strafgebyret
anslås det, at strafgebyret skal hæves med et beløb i størrelsesordenen 900 kr.
(svarende til et samlet gebyr på ca. 7.800 kr. (6.896 kr. + 900 kr.) (2025)).
I 2023 og 2024 blev der afgjort ca. 5.500 sager årligt i landets huslejenævn.
Der er tre forskellige niveauer for gebyrer i huslejenævnet. Såfremt
provenutabet fra tilbagebetaling af strafgebyret skal finansieres med en generel
forhøjelse af gebyrerne for 5.500 sager, skønnes at gebyrerne vil skulle hæves
med godt 200 kr. pr. sag.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. B 133
–
svar på spm. 1
1