Til beslutningsforslag nr.
B 133
Folketinget 2024-25
Beretning afgivet af Boligudvalget den <22. maj 2025>
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe strafgebyr for udlejere ved
underkendelse af huslejenævnenes afgørelser i boligretten
[af Carl Andersen (LA) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget anerkender, at det er uhensigtsmæssigt, at ud-
lejere skal betale strafgebyrer i sager, hvor de ender med
helt eller delvist medhold. Samtidig respekteres det, at de
gældende regler er et resultat af tidligere forhandlinger og
en balance mellem lejere og udlejere. Udvalget finder der-
for, at problemstillingen bør adresseres som led i en samlet
løsning, der forbedrer og tilretter organiseringen af husleje-
nævnene.
Der har siden januar 2020 været et bredt politisk ønske
om at styrke huslejenævnenes funktion. Der peges blandt
andet på udfordringer med lange sagsbehandlingstider, be-
grænset finansiering, varierende kvalitet og ensartethed i
afgørelserne samt behovet for mere gennemskuelige og ret-
færdige gebyrregler.
Udvalget finder det uhensigtsmæssigt, at både lejere og
udlejere gennem en længere årrække har efterlyst forbedrin-
ger, uden at der er fulgt op med konkrete tiltag – ud over
to rapporter og en række hensigtserklæringer. Udvalget op-
fordrer derfor regeringen til at indkalde til forhandlinger om
organiseringen af huslejenævnene med henblik på at opdate-
re lovgrundlaget og sikre en velfungerende og tidssvarende
organisering af nævnene.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. februar 2025
og var til 1. behandling den 2. maj 2025. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligud-
valget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <1> møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <1> bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål
til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
P.u.v.
Henrik Møller
formand
DokumentId
Journalnummer