Ændringsforslag
til
Forslag til folketingsbeslutning
om en national handlingsplan for børn og unge med skolevægring
(B 128)
Af
et mindretal
(S, V og M), tiltrådt af …
1)
I
2. pkt.
indsættes efter »Handlingsplanen skal«: »på baggrund af allerede besluttede initiativer, herunder undersøgel-
sen af langvarigt bekymrende fravær, inkl. anbefalinger«.
[Præcisering af, at handlingsplanens kortlægning baseres på allerede besluttede initiativer herunder tilføjelse af anbefa-
linger til fraværsundersøgelsen]
2)
I
3. pkt.
indsættes efter »i samarbejde med«: »folkeskolens parter, andre«.
[Præcisering af, at handlingsplanen udarbejdes i samarbejde med folkeskolens parter]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med beslutningsforslagets
2. pkt.
fastslås, at handlingsplanen skal kortlægge årsagerne til skolevægring og identificere
løsninger til at støtte børn og unge, familier og skoler.
Ændringsforslaget sigter på at præcisere, at kortlægningen sker gennem allerede besluttede initiativer.
De allerede besluttede initiativer omfatter blandt andet en række initiativer i den politiske aftale mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse fra marts 2024. Dette omfatter nedsættelsen af en
lovforberedende ekspertgruppe om inklusion og specialundervisning og et forsøg med onlineundervisning i kommunalt
regi for børn i folkeskolen med langvarigt bekymrende fravær.
Det omfatter herudover en undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær. Undersøgelsen af langvarigt bekymrende
fravær har to formål:
1.
2.
Der skal sikres begrebslig klarhed, således at langvarigt bekymrende skolefravær kan afgrænses og dermed
undersøges.
Der skal skabes overblik over omfanget af og karakteristika ved målgruppen, dvs. elever med langvarigt be-
kymrende fravær.
Kommissoriet for undersøgelsen af langvarigt bekymrende fravær vil herudover blive udvidet til at omfatte anbefalin-
ger, der skal forebygge langvarigt bekymrende fravær. Dette vil tilvejebringe det nødvendige grundlag for, at undersø-
gelsen også skal danne grundlag for at identificere løsninger, således som det fremgår af beslutningsforslaget. Udvidel-
sen af kommissoriet finansieres inden for undersøgelsens økonomiske ramme. Undersøgelsens anbefalinger – og der-
med de identificerede løsninger i handlingsplanen – skal være fuldt finansierede inden for ministerområdet. Herudover
må disse ikke medføre yderligere statslige årsværk.
Til nr. 2
Med beslutningsforslagets
3. pkt.
fastslås, at udarbejdelsen skal ske i samarbejde med relevante fagorganisationer, for-
skere og eksperter på området.
1