Til beslutningsforslag nr.
B 118
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget [den 20. maj 2025]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på
uddannelsesinstitutioner
[af Susie Jessen (DD) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,
at danske uddannelsesinstitutioner ikke skal understøtte isla-
misk, æresrelateret kultur og social kontrol.
Derfor mener Danmarksdemokraterne, at der ikke skal
gives plads til særskilte lokaler til bederum eller sågar re-
fleksionsrum eller stillerum, som de også går under dække
som, fordi de blander uddannelsesinstitutionerne sammen
med islamiske religiøse praksisser, der ikke hører hjemme i
Danmark.
Bederum bruges i Danmark af muslimske studerende til
at presse muslimske medstuderende til at praktisere islam
i skoletiden, fordi lokalerne kan bruges til at overvåge og
presse muslimske medstuderende til at udføre islamiske
bønner. Dette mener Danmarksdemokraterne aldrig må finde
sted. Derfor er der behov for, at Folketinget forbyder, at
offentlige uddannelsesinstitutioner sætter særskilte lokaler
til rådighed, der indrettes som bederum, hvor der kan foregå
religionsudøvelse, som eksempelvis den islamiske bøn.
Uddannelses- og forskningsministeren spurgte til første-
behandlingen, hvor beslutningsforslaget stiller universitets-
præster. Til det vil Danmarksdemokraterne gerne slå fast, at
det er vigtigt at skelne mellem organiseret religionsudøvelse
og samtaletilbud med eksistentielt indhold. Universitetspræ-
ster udfører ikke religiøse ritualer i institutionelle bederum,
men tilbyder samtaler og støtte til studerende med person-
lige eller eksistentielle udfordringer. Dette arbejde foregår
typisk i almindelige kontorlokaler, og er ikke afhængigt af
særskilte rum indrettet til bøn eller ritualer. Et forbud mod
bederum rettet mod organiseret, rituelt betinget religionsud-
øvelse – særligt islamisk bøn – er ikke rettet mod præsters
eller samtalepartneres tilstedeværelse. Dermed vil et forbud
mod indretning af bederum ikke nødvendigvis berøre uni-
versitetspræsternes virke, som netop adskiller sig fra formå-
let med bederummene.
Udlændinge- og integrationsministeren har tidligere ud-
talt at: »det er fornuftigt, at man adskiller en akademisk are-
na fra en religiøs arena« og »Jeg går ikke ind for, at der skal
være bederum. Det er en dårlig idé.« (»Melder ud: Socialde-
mokratiet vil ikke have bederum på landets universiteter«,
bt.dk, den 29. januar 2025). Imidlertid har regeringen gjort
det klart under førstebehandlingen, at den ikke ønsker at
støtte beslutningsforslaget. Det samme gør sig gældende for
Dansk Folkepartis beslutningsforslag B 116 (folketingsåret
2024-25), hvor forslagsstillerne foreslår et lignende forbud
mod bederum.
Danmarksdemokraterne mener, at hvis regeringen virke-
lig ønsker et opgør med islamiske bederum i Danmark,
der bruges til negativ social kontrol, som ikke hører hjem-
me i Danmark, så ville regeringen stemme for dette beslut-
ningsforslag. Det er desværre ikke tilfældet, og det tager
DokumentId
Journalnummer