Boligudvalget 2024-25
B 108
Offentligt
3016193_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2504
Doknr.
9773489
Dato
06-05-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 22. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(B 108) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 3:
Kan ministeren estimere de forventede statslige og kommunale udgifter til
alment boligbyggeri som følge af en forhøjelse af maksimalprislofterne på 20
pct. i henholdsvis hovedstadskommunerne og Aarhus?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen
og kan i den forbindelse oplyse følgende:
”Efter
almenboligloven er etablering af nye almene boliger underlagt et
bindende maksimumbeløb for anskaffelsessummen for byggeriet.
Maksimumbeløbet er differentieret med hensyn til boligtype og geografi.
Ved etablering af nye almene boliger yder kommunen et såkaldt kommunalt
grundkapitalsindskud (tilbagebetales efter senest 50 år), og staten yder
løbende støtte til betaling af ydelserne på de optagene realkreditlån
(ydelsesstøtte). En forhøjelse af maksimumbeløbet kan derfor medføre
merudgifter for staten og kommunerne i det omfang det almene byggeri
fordyres.
Nedenfor opgøres de umiddelbare konsekvenser for det offentlige ved en
forhøjelse af maksimumbeløbet på 20 pct. i hovedstadskommunerne og
Aarhus. Det bemærkes, at en forhøjelse af maksimumbeløbet ikke
nødvendigvis indebærer en tilsvarende stigning i den samlede
anskaffelsessum for alment byggeri (priseffekt). Desuden kan en forhøjelse af
maksimumbeløbet potentielt føre til flere tilsagn til almene boliger
(mængdeeffekt). Disse adfærdsvirkninger indgår ikke i beregningen grundet
usikkerheden herom.
Til brug for at skønne over de statslige og kommunale udgifter ved en
forhøjelse af maksimumbeløbet på 20 pct. i hovedstadskommunerne og
Aarhus kommune anvendes samme budgetteringsforudsætninger for
aktivitetsniveau (antal tilsagn til nye almene boliger), inflation og
finansieringsrente, som er anvendt på Finansloven for 2025.
Anskaffelsessummen pr. bolig er fastsat efter det gældende maksimumbeløb i
2025. På finansloven benyttes et samlet aktivitetsniveau opgjort for hele landet.
På finansloven 2025 er forudsat et aktivitetsniveau i 2025-2028 på tilsagn til
1
 B 108 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren kan estimere de forventede statslige og kommunale merudgifter til alment boligbyggeri som følge af en forhøjelse af maksimalprislofterne på 20 pct. i henholdsvis hovedstadskommunerne og Aarhus
3016193_0002.png
hhv. 5.500, 6.400, 5.200 og 4.900 almene boliger. Det faktiske årlige
byggeomfang er resultat af de enkelte kommuners beslutninger om det lokale
aktivitetsniveau. For at skønne over antallet af tilsagn i
hovedstadskommunerne og Aarhus kommune antages, at antallet af tilsagn i
de to geografiske områdegrupper i 2025-2028 vil svare til den
fordelingsmæssige andel disse udgjorde af det samlede tilsagnsomfang på
landsplan i perioden 2017-2024.
Endvidere forudsættes, at en forhøjelse af maksimumbeløbet vil få virkning fra
1. juli 2025. På baggrund af det forudsatte aktivitetsniveau på Finansloven
2025 og det gældende maksimumbeløb i 2025 skønnes en forhøjelse af
maksimumbeløbet på 20 pct. med betydelig usikkerhed at medføre en stigning
i den samlede anskaffelsessum for alment nybyggeri på i alt 420 mio. kr.
(2025-pl) for meddelte tilsagn i 2025 (halv effekt), 980 mio. kr. i 2026, 790 mio.
kr. i 2027 og 750 mio. kr. (2025-pl) i 2028. Der forudsættes fuld udnyttelse af
det forhøjede maksimumbeløb således, at anskaffelsessummen pr. bolig
antages forhøjet tilsvarende. De opgjorte offentlige merudgifter nedenfor er
derfor udtryk for et overkantsskøn under antagelse af uændret aktivitetsniveau
(antal tilsagn).
Tabel 1 viser de økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne. Ved
beregning af beløbene i tabel 1 er anvendt de opgørelsesprincipper, der
anvendes på finansloven, hvor ydelsesstøtten pr. tilsagnsårgang er opgjort i
nutidsværdi.
Statslige udgifter til ydelsesstøtte:
Staten vil
–
baseret på skønnene over den øgede anskaffelsessum i det
almene byggeri
–
samlet set have merudgifter til ydelsesstøtte på 16 mio. kr. i
2025 (halv effekt), 37 mio. kr. i 2026, 30 mio. kr. i 2027, og 29 mio. kr. i 2028, jf.
tabel 1. Beløbene er opgjort som nutidsværdi over en 40-årig periode.
Ydelsesstøtten, som afholdes af staten, dækker forskellen mellem ydelsen på
lånet til finansiering af byggeriet og låntagers betaling (beboerbetalingen).
Beboerbetalingen udgør initialt 2,8 pct. af byggeriets anskaffelsessum. Beløbet
reguleres en gang årligt med inflationen. Hvis beboerbetalingen overstiger
ydelsen på lånet, tilfalder forskellen staten i form af negativ ydelsesstøtte.
Desuden indbetales hele beboerbetalingen til staten i 10 år efter lånet er
udamortiseret. Almene boliger finansieres pt. med RTL-10 lån med 100 pct.
statsgaranti.
Refusion af ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden:
For nybyggeri, hvortil kommunerne meddeler tilsagn, medfinansierer
Landsbyggefonden 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte, dog beregnet på
baggrund af renteforudsætninger for tilsvarende lån uden statsgaranti. Med de
anvendte forudsætninger vil landsbyggefondens refusion udgøre 13 mio. kr. for
tilsagn i 2025 (halv effekt), 30 mio. kr. i 2026, 25 mio. kr. i 2027 og 23 mio. kr. i
2028, jf. tabel 1. Beløbene er opgjort som nutidsværdi over en 40-årig periode.
Garantiprovision og promillegebyr:
Lånene til finansiering af almene boliger er 100 pct. statsgaranterede med
henblik på at opnå en lav rente. Realkreditinstitutterne betaler garantiprovision
til staten. Staten skønnes over 30 år at ville modtage provision for garantierne
på ca. 10 mio. kr. for tilsagn i 2025 (halv effekt), 24 mio. kr. i 2026, 19 mio. kr. i
2027 og 18 mio. kr. for tilsagn i 2028, jf. tabel 1. Beløbende er opgjort over en
30-årig periode i 2025-niveau.
I det almene nybyggeri opkræver staten et såkaldt promillegebyr, der udgør 2
promille af anskaffelsessummen. Dette gebyr skal dække statens
2
 B 108 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren kan estimere de forventede statslige og kommunale merudgifter til alment boligbyggeri som følge af en forhøjelse af maksimalprislofterne på 20 pct. i henholdsvis hovedstadskommunerne og Aarhus
3016193_0003.png
administrationsudgifter i forbindelse med projekter til etablering af almene
boliger. Det skønnes, at staten vil have merindtægter fra opkrævning af
promillegebyr på 0,8 mio. kr. for tilsagn i 2025 (halv effekt), 2,0 mio. kr. i 2026,
1,6 mio. kr. i 2027 og 1,5 mio. kr. i 2028, jf. tabel 1.
Kommunalt grundkapitalsindskud:
Kommunernes grundkapitalsindskud vil udgøre 39 mio. kr. for tilsagn i 2025
(halv effekt), 92 mio. kr. i 2026, 75 mio. kr. i 2027 og 71 mio. kr. i 2028, jf. tabel
1. Det kommunale grundkapitalsindskud er ikke en udgift, men en
kapitalanbringelse på 50 år. Grundkapitalsindskuddet ydes som et rentefrit lån.
Tilbagebetalingen påbegyndes senest 50 år efter ibrugtagelsen.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser for det offentlige ved en forhøjelse af maksimumbeløbet på 20 pct. i
hovedstadskommuner og Aarhus kommune ved uændret aktivitetsniveau
2025
(halv effekt)
420
2028
(varig effekt)
750
(mio. kr., 2025-pl)
Øget anskaffelsessum i
hovedstadskommunerne og Aarhus
2026
2027
980
790
Staten:
Statslige udgifter til ydelsesstøtte
(tilbagediskonterede udgifter)
Indtægter fra landsbyggefondens refusion
(tilbagediskonterede indtægter)
Garantiprovision og promillegebyr
Staten i alt
16
-13
-11
-8
37
-30
-26
-19
30
-25
-21
-16
29
-23
-20
-14
Kommuner:
Kommunalt grundkapitalsindskud
39
92
75
71
Samlede økonomiske konsekvenser for
det offentlige
31
73
59
57
Anm.: Budgetteringsforudsætninger fra FL 2025. Grundet afrundinger kan summering af rækker afvige fra totalen. En
negativ værdi angiver en merindtægt/mindreudgift
Kilde: Social og Boligstyrelsen.
Det bemærkes, at lovændringer, der påvirker huslejen i almene boliger, kan via
huslejeeffekten have betydning for statens og kommunernes udgifter til
individuel boligstøtte (boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån). Huslejen
i almene boliger er direkte koblet op på boligens anskaffelsessum. En højere
anskaffelsessum vil
–
alt andet lige
–
medføre højere huslejer og dermed
afledte konsekvenser for de offentlige
udgifter til individuel boligstøtte.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3