Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 4 ad B 106 stillet af udvalget den 14. april 2025
efter ønske fra Helle Bonnesen (KF) og Frederik Bloch Münster (KF).
Spørgsmål:
Ministeren udtalte i folketingssalen under 1. behandlingen af B106: ”Det
er altså lovligt for banker og andre forbrugslånsvirksomheder at markeds-
føre de ting, som bliver nævnt her i beslutningsforslaget, altså gældsråd-
givning og pensions- og børneopsparingsprodukter og lån til elbiler, når det
som sagt ikke sker i forbindelse med markedsføring af spil”.
Kan ministe-
ren fortælle, om der foreligger en faglig grund til, at netop børneopspa-
ringsprodukter og gældsrådgivning skulle være problematiske at reklamere
for i forhold til mennesker med eksisterende eller potentielle udfordringer
med ludomani, da der jo ikke at tale om produkter, man låner penge til?
Svar:
Ifølge aftalen om ”Et opgør med kviklån” fra 2019 var partierne bag aftalen
enige om, at der skulle indføres et totalforbud mod markedsføring af enhver
form for kontante forbrugslån og af virksomheder, der udbyder kontante
forbrugslån, i forbindelse med markedsføring af spilleudbydere eller spil.
Forbuddet blev indført i markedsføringslovens § 11 b i 2020.
Det fremgår af lovforarbejderne til forbuddet, at dette også omfatter for-
brugslånsvirksomhedernes navn, logo eller andre kendetegn, der identifi-
cerer forbrugslånsvirksomheden. Forbuddet mod markedsføring af selve
virksomheden, der udbyder kontante forbrugslån, omfatter også markeds-
føring af virksomhedens øvrige produkter og tjenester, herunder pensions-
og børneopsparingsprodukter og gældsrådgivning, hvis der samtidig er tale
om markedsføring af virksomheden, fx ved brug af logo.
Ifølge
Evaluering af aftalen om et opgør med kviklån fra 2022
er forbuddet
udformet på denne måde, så det undgås, at virksomheder kan omgå reglen,
jf. intentionen i den politiske aftale. Aftalepartierne bag kviklånsaftalen
fastholdt efter evalueringen forbuddet i dets nuværende form.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk