Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3073328_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 497 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 497:
Hvordan kan ministeren retfærdiggøre, at en mand, der er dømt for at have vold-
taget et barn, der bar solskikkesnor, kun får et indrejseforbud på 6 år, og
hvis
ministeren er enig med spørgeren i, at det er for lav en straf
vil ministeren så tage
initiativ til at sikre, at reglerne om indrejseforbud bliver skærpet? Der henvises til
artiklen »Voldtog pige i regionaltog - her er dommen«, bt.dk, den 4. juli 2025.
Svar:
1.
Jeg mener, at der er for mange udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet i Dan-
mark og skaber stor utryghed for befolkningen. Som samfund kan og skal vi ikke
acceptere, at udlændinge misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminali-
tet.
Det er derfor en vigtig prioritet for mig, at vi får udvist flest muligt kriminelle ud-
lændinge. Kriminelle udlændinge har ikke noget at gøre i det danske samfund.
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete
sager, som er under behandling eller afgjort ved domstolene.
Det er i sidste ende op til de danske domstole i hver enkelt straffesag, hvor der er
nedlagt påstand om udvisning, at vurdere, om en udvisning med sikkerhed vil være
i strid med konventionerne, og om der skal fastsættes et indrejseforbud af kortere
varighed, end hvad udlændingelovens regler ellers tilskriver, for at sikre overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at et ind-
rejseforbud meddeles efter nogle på forhånd fastsatte, generelle kriterier for varig-
heden af indrejseforbuddet.
29. september 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 15134
3290616
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om seksårigt indrejseforbud til dømt pædofil voldtægtsmand
Reglerne om indrejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32. Et indrejseforbud i
forbindelse med udvisning ved dom på grund af strafbart forhold efter udlændin-
gelovens §§ 22 eller 23 er som det klare udgangspunkt knyttet til længden af den
konkret idømte straf.
Det følger således af udlændingelovens § 32, stk. 4, bl.a., at et indrejseforbud i for-
bindelse med udvisning ved dom på grund af strafbart forhold meddeles for 6 år
ved ubetinget fængselsstraf af indtil 1 års varighed (nr. 4), for 12 år ved ubetinget
fængselsstraf af mere end 1 års varighed, men ikke over 1 år og 6 måneders varig-
hed (nr. 6). Indrejseforbud meddeles for bestandig ved ubetinget fængselsstraf af
mere end 1 år og 6 måneders varighed (nr. 7).
Med fængselsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, kan domstolene meddele et indrejsefor-
bud af kortere varighed i tilfælde, hvor en udlænding udvises efter udlændingelo-
vens §§ 22 eller 23, og et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i udlændin-
gelovens § 32, stk. 4, vil indebære, at udvisningen med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtigelser.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker afslutningsvist, at en afgø-
relse om udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold i Danmark bortfalder.
Det betyder f.eks., at en udlænding med en gyldig tidsbegrænset eller tidsubegræn-
set opholdstilladelse her i landet mister denne opholdstilladelse, og at udlændingen
ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Dette gælder også
efter udløbet af indrejseforbuddet. Udlændinge, der ikke længere har et gældende
indrejseforbud i Danmark, og som på ny ønsker at tage ophold her i landet, skal
således søge om visum eller opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige
regler.
Rasmus Stoklund
/
Øzlem Akar
Side
2/2