Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. august 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 487 (alm. del) efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 487:
Højesteret har i to domme af henholdsvis 27. september 2024 og 17. juni 2025 un-
derkendt væsentlige dele af den hidtidige danske praksis i sager, hvor flygtninge og
udlændinge er blevet dømt for dokumentfalsk og personelfalsk ved indrejse til Dan-
mark og for overtrædelse af kontrolforpligtelser på udrejsecentre. I dommen fra
17. juni 2025 fastslog Højesteret, at det ikke er strafbart for flygtninge at anvende
falsk pas eller en andens ID ved indrejse, jf. Flygtningekonventionens artikel 31.
I dommen fra 27. september 2024 underkendte Højesteret den tidligere praksis,
hvor udlændinge blev dømt for at overtræde kontrolforpligtelser i perioder, hvor
de var udrejst af Danmark med henblik på at tage varigt ophold udenfor Danmark.
Trods disse domme ser det ud til, at der fortsat sidder personer på Udrejsecenter
Kærshovedgård, som er dømt efter den tidligere praksis og der er ikke iværksat en
systematisk gennemgang af sager med henblik på genoptagelse.
På den baggrund stilles følgende spørgsmål:
• Vil ministeren oplyse, om myndighederne på baggrund af Højesterets dom af 27.
september 2024 har indledt en proces med henblik på at identificere og eventuelt
genoptage sager, hvor udlændinge er blevet dømt for overtrædelse af kontrolfor-
pligtelser i strid med dommen, og hvilke tiltag der i givet fald er iværksat?
• Vil ministeren oplyse, om der efter Højesterets dom af 17. juni
2025, hvori det
fastslås, at flygtninge ikke kan straffes for at anvende falsk identitet eller pas ved
indrejse, er iværksat en proces for at identificere og genoptage tidligere domme,
som strider mod dommens præmisser og flygtningekonventionen?
• Hvor mange
personer er blevet pålagt kontrolforpligtelser på Udrejsecenter Kærs-
hovedgård i forbindelse med en dom for dokument- eller personelfalsk begået i
forbindelse med indrejse, og som efterfølgende har fået tildelt asyl efter udlændin-
gelovens § 7, stk. 1?
• Er der på nuværende tidspunkt udvisningsdømte personer med kontrolforpligtel-
ser på Udrejsecenter Kærshovedgård, som er blevet udvist i henhold til den tidli-
gere praksis om dokument- og personelfalsk, som Højesterets dom af 17. juni 2025
har underkendt?
Side
1/2
10. september 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 14097
3273167