UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministerens kommentar til artiklen fra Ritzau.dk den 27. juli 2025 Anklager mislykkes med forsøg på at udvise terrordømt på bagkant

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2025

Strafferetskontoret

Clara Worsaae Møller

2025-09103

3803977

Besvarelse af spørgsmål nr. 1390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1390 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2025. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Justitsministeriet skal anmode om, at bilaget behandles

fortroligt,

da bilaget

indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, herunder straf-

bare forhold.

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministerens kommentar til artiklen fra Ritzau.dk den 27. juli 2025 Anklager mislykkes med forsøg på at udvise terrordømt på bagkant

Spørgsmål nr. 1390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen »Anklager mislykkes med

forsøg på at udvise terrordømt på bagkant«, kristeligt-dag-

blad.dk, den 27. juli 2025, herunder sætningen: »Afvisningen

skyldes især et manglende forbehold fra anklagemyndigheden

selv. For selv om politiet kontinuerligt efterforskede spørgsmå-

let om Shahiens statsborgerskab, tog anklagemyndigheden un-

der ankesagen i 2022 ikke forbehold for efterfølgende at rejse

en særskilt sag om udvisning«? Vil ministeren på denne bag-

grund redegøre for, om skødesløshed i anklagemyndigheden har

medført, at en terrordømt udlænding ikke kan udvises, og i be-

kræftende fald redegøre for, hvordan den slags uhensigtsmæs-

sigheder fremover kan forebygges, f.eks. ved at der altid ved lov

gælder et automatisk forbehold for frakendelse af indfødsret og

udvisning i terror- og bandesager, således at enhver, der frem-

over tiltales i sådanne sager, altid berettiget må forvente at

kunne blive udvist, hvis det er muligt? Vil ministeren endvidere

redegøre for, hvorvidt det er muligt, uafhængigt af terrordom-

men, at udvise den pågældende udlænding administrativt?”

Svar:

For så vidt angår den konkrete straffesag henvises til det vedlagte fortrolige

bilag.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten kan generelt oplyse, at der efter artikel 50 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder og

efter artikel 4 i 7. tillægsprotokol til Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention gælder et forbud mod at blive retsfor-

fulgt eller straffet to gange. Efter disse bestemmelser skal ingen

i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes

for en lovovertrædelse, for hvilken den pågældende allerede er

blevet endeligt frikendt eller domfældt.

Ved vurderingen af, om der foreligger gentagen strafforfølg-

ning, lægges der bl.a. vægt på, om den første afgørelse er ende-

lig, dvs. har opnået negativ retskraft. Det er tilfældet, når der

ikke længere er ordinære retsmidler til rådighed, som f.eks.

anke. Disse principper er bl.a. fastslået af Højesteret i en dom af

21. januar 2019 (trykt som U.2019.1415H).

Som bl.a. fastslået af Højesteret i en dom af 28. maj 2004 (trykt

som U.2004.2147H) kan anklagemyndigheden under visse

Side 2/3

omstændigheder tillades at rejse en særskilt sag om udvisning,

hvor det f.eks. beror på en fejl, at der ikke blev nedlagt påstand

om udvisning i 1. instans, og hvor anklagemyndigheden inden

sagens afslutning ved endelig dom har taget forbehold om at

rejse en særskilt sag om udvisning. Højesteret fastslog i samme

afgørelse, at udvisning er en så indgribende retsfølge, at en tiltalt

ikke på grund af anklagemyndighedens fejl bør være afskåret fra

ved ordinær anke at opnå prøvelse i to retsinstanser.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 724, stk. 2, at hvis an-

klagemyndigheden har truffet afgørelse om påtaleopgivelse el-

ler tiltalefrafald, kan strafforfølgningen mod den, der har været

sigtet, kun fortsættes, hvis f.eks. betingelserne for genoptagelse

efter § 975 er til stede. Efter retsplejelovens § 975 kan der, hvis

retsforfølgning frafaldes, efter at tiltale er rejst, uden at der afsi-

ges dom i sagen, kun rejses tiltale, når bl.a. nye beviser af vægt

senere kommer for dagen.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-

lyst følgende:

”Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at ud-

tale mig om konkrete sager, som behandles ved domstolene.

Dette gælder også sager, som er eller kan komme under behand-

ling i Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder ministe-

riets underliggende myndigheder. Jeg vil derfor ikke forholde

mig til den konkrete sag, som spørgeren henviser til.”

Side 3/3