Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3061638_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-09103
3803977
Besvarelse af spørgsmål nr. 1390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1390 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2025. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at bilaget behandles
fortroligt,
da bilaget
indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, herunder straf-
bare forhold.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministerens kommentar til artiklen fra Ritzau.dk den 27. juli 2025 Anklager mislykkes med forsøg på at udvise terrordømt på bagkant
Spørgsmål nr. 1390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Anklager mislykkes med
forsøg på at udvise terrordømt på bagkant«, kristeligt-dag-
blad.dk, den 27. juli 2025, herunder sætningen: »Afvisningen
skyldes især et manglende forbehold fra anklagemyndigheden
selv. For selv om politiet kontinuerligt efterforskede spørgsmå-
let om Shahiens statsborgerskab, tog anklagemyndigheden un-
der ankesagen i 2022 ikke forbehold for efterfølgende at rejse
en særskilt sag om udvisning«? Vil ministeren på denne bag-
grund redegøre for, om skødesløshed i anklagemyndigheden har
medført, at en terrordømt udlænding ikke kan udvises, og i be-
kræftende fald redegøre for, hvordan den slags uhensigtsmæs-
sigheder fremover kan forebygges, f.eks. ved at der altid ved lov
gælder et automatisk forbehold for frakendelse af indfødsret og
udvisning i terror- og bandesager, således at enhver, der frem-
over tiltales i sådanne sager, altid berettiget må forvente at
kunne blive udvist, hvis det er muligt? Vil ministeren endvidere
redegøre for, hvorvidt det er muligt, uafhængigt af terrordom-
men, at udvise den pågældende udlænding administrativt?”
Svar:
For så vidt angår den konkrete straffesag henvises til det vedlagte fortrolige
bilag.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan generelt oplyse, at der efter artikel 50 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder og
efter artikel 4 i 7. tillægsprotokol til Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention gælder et forbud mod at blive retsfor-
fulgt eller straffet to gange. Efter disse bestemmelser skal ingen
i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes
for en lovovertrædelse, for hvilken den pågældende allerede er
blevet endeligt frikendt eller domfældt.
Ved vurderingen af, om der foreligger gentagen strafforfølg-
ning, lægges der bl.a. vægt på, om den første afgørelse er ende-
lig, dvs. har opnået negativ retskraft. Det er tilfældet, når der
ikke længere er ordinære retsmidler til rådighed, som f.eks.
anke. Disse principper er bl.a. fastslået af Højesteret i en dom af
21. januar 2019 (trykt som U.2019.1415H).
Som bl.a. fastslået af Højesteret i en dom af 28. maj 2004 (trykt
som U.2004.2147H) kan anklagemyndigheden under visse
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministerens kommentar til artiklen fra Ritzau.dk den 27. juli 2025 Anklager mislykkes med forsøg på at udvise terrordømt på bagkant
omstændigheder tillades at rejse en særskilt sag om udvisning,
hvor det f.eks. beror på en fejl, at der ikke blev nedlagt påstand
om udvisning i 1. instans, og hvor anklagemyndigheden inden
sagens afslutning ved endelig dom har taget forbehold om at
rejse en særskilt sag om udvisning. Højesteret fastslog i samme
afgørelse, at udvisning er en så indgribende retsfølge, at en tiltalt
ikke på grund af anklagemyndighedens fejl bør være afskåret fra
ved ordinær anke at opnå prøvelse i to retsinstanser.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 724, stk. 2, at hvis an-
klagemyndigheden har truffet afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald, kan strafforfølgningen mod den, der har været
sigtet, kun fortsættes, hvis f.eks. betingelserne for genoptagelse
efter § 975 er til stede. Efter retsplejelovens § 975 kan der, hvis
retsforfølgning frafaldes, efter at tiltale er rejst, uden at der afsi-
ges dom i sagen, kun rejses tiltale, når bl.a. nye beviser af vægt
senere kommer for dagen.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-
lyst følgende:
”Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at ud-
tale mig om konkrete sager, som behandles ved domstolene.
Dette gælder også sager, som er eller kan komme under behand-
ling i Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder ministe-
riets underliggende myndigheder. Jeg vil derfor ikke forholde
mig til den konkrete sag, som spørgeren henviser til.”
Side 3/3