Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3061791_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. juli 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 468 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kast-
bjerg (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 468:
Vil ministeren kommentere på sagen nævnt i artiklen »Beboer på udrejsecenter
sigtet for narkokørsel«, tvmidtvest.dk, den 11. juli 2025, og vil ministeren herunder
redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at beboere på Kærshovedgård ikke kører
narkokørsel i lokalområdet?
Svar:
Regeringens holdning til udviste kriminelle udlændinge er klar: Udlændinge, som
misbruger deres ophold til at begå kriminalitet i Danmark, har ikke noget at gøre i
det danske samfund. De skal rejse hjem hurtigst muligt.
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om et
bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Der henvises til Rigspolitiets bidrag til brug for Justitsministeriets
besvarelse af 27. maj 2024 af spørgsmål nr. 413 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Heraf fremgår det
bl.a., at Midt- og Vestjyllands Politi siden etableringen af Udrejse-
center Kærshovedgård i 2016 har styrket indsatsen og tilstedevæ-
relsen i nærområdet omkring udrejsecenteret, at politikredsen
bl.a. foretager tryghedsskabende patruljeringer, og at politikred-
sen løbende følger udviklingen i ikke-anmeldt og den mere skjulte
kriminalitet, f.eks. narkotikakriminalitet, og løbende iværksætter
relevant efterforskning, når der er en konkret mistanke om f.eks.
besiddelse eller salg af narkotika.
1.
September 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 12758
3255690
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 468: MFU spm. om ministeren vil kommentere på sagen nævnt i artiklen »Beboer på udrejsecenter sigtet for narkokørsel«, tvmidtvest.dk, den 11. juli 2025
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politikredsens arbejds-
gange i forhold til narkotikakriminalitet på og i nærområdet om-
kring Kærshovedgård ikke har ændret sig, og politikredsen har der-
for i tillæg til den øvrige generelle og tryghedsskabende indsats
fortsat øget fokus på narkotikakriminalitet relateret til beboere på
Kærshovedgård.””
Jeg har en klar forventning om, at de danske myndigheder gør alt, hvad de kan for
at bekæmpe utryghed og kriminalitet på og omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
heriblandt narkokørsel.
Det er fuldstændig uacceptabelt, at udlændinge, der slet ikke skal være i landet,
kan skabe utryghed på de danske veje. Derfor glæder det mig også, at regeringen i
maj 2025 kunne præsentere flere initiativer, som strammer skruen yderligere over
for udlændinge uden lovligt ophold, og samlet set gør det sværere at leve et liv i
Danmark, når man har fået at vide af myndighederne, at man skal rejse hjem. Vi vil
bl.a. afskære udlændinge uden lovligt ophold på bl.a. Udrejsecenter Kærshoved-
gård fra at køre bil og være registreret i køretøjsregistret som ejer eller bruger af et
motorkøretøj. Vi ønsker derudover at indføre en daglig meldepligt, så der sikres en
bedre kontrol med de pågældende udlændinge uden lovligt ophold.
Sammen med andre initiativer rettet mod gruppen af udlændinge uden lovligt op-
hold i Danmark indgår ovenstående initiativer i to udkast til lovforslag, der aktuelt
er i offentlig høring, hvor vi lægger op til, at initiativerne skal træde i kraft den 1.
januar 2026.
Kaare Dybvad Bek
/
Christoffer Sylvest Buchhave
Side
2/2