Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3060789_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2025
Sikkerhedskontoret
Anne Dolmer Wildt
Germer
2025-08582
3794026
Besvarelse af spørgsmål nr. 462 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 462 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 11. juli 2025.
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om der er, eller har været konkrete sikkerhedstrusler i forbindelse med Skolevalg 2026 pga. Israel/Palæstina-konflikten
Spørgsmål nr. 462 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der er eller har været konkrete
sikkerhedstrusler i forbindelse med Skolevalg 2026 pga.
Israel/Palæstina-konflikten?”
Svar
:
Skolevalg er et tre uger langt undervisningsforløb for elever på 8., 9. og 10.
klassetrin, som arrangeres af Folketinget samt Børne- og
Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF).
Eleverne arbejder med politiske mærkesager og deltager i debatter med
ungdomspolitikere. Formålet med Skolevalg er at øge elevernes
demokratiske engagement, styrke deres politiske selvtillid og forberede dem
på at deltage i det repræsentative demokrati.
Skolevalg 2026 bliver udskrevet den 11. januar. Valgdagen er den 29. januar
2026.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der har oplyst følgende:
”Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at ministeriet ikke
er bekendt med konkrete sikkerhedstrusler i forbindelse med
Skolevalg 2026 i forbindelse med Israel/Palæstina-konflikten.
Arbejdet med Skolevalg er i BUVM forankret i Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet.
Børne- og Undervisningsministeriets departementet har derfor
den 20. august 2025 til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som oplyser:
”STUK har i perioden 2023 og frem til d.d. ikke modtaget
henvendelser fra skoler, kommuner eller andre tilsvarende
aktører vedr. konkrete sikkerhedstrusler i forbindelse med
Skolevalg 2026.
Det bemærkes, at STUK inden for fristen ikke har kunnet lave
en systematisk afdækning af evt. sikkerhedstrusler i forbindelse
med Skolevalg 2026 i kommuner og på skoler.””
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om der er, eller har været konkrete sikkerhedstrusler i forbindelse med Skolevalg 2026 pga. Israel/Palæstina-konflikten
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Politikredsene er løbende i dialog med kommuner og skoler i
forhold til kriminalitetsforebyggelse. Dette samarbejde foregår
blandt andet i de etablerede kredsråd, som er den formelle
ramme om samarbejde mellem politi og kommuner i forhold til
det kriminalitetsforebyggende samarbejde, samt i regi af SSP-
samarbejdet, der er en samarbejdsmodel, der sætter rammerne
for et helhedsorienteret, tværsektorielt og tværfagligt
samarbejde mellem primært skoler, socialforvaltning og politi
omkring den lokale kriminalpræventive indsats, og som i
modellens implementering kan tilpasses den lokale
kriminalitetssituation.
Herudover kan der være etableret lokalt forankrede
samarbejdsfora til drøftelse af generelle og specifikke emner af
relevans for politiets samarbejde med skoler.
Rigspolitiet
har
ikke
kendskab
til
konkrete
hændelser/anmeldelser i forhold til Skolevalget 2026.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endelig
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”Politiets Efterretningstjeneste bemærker, at PET inden for
rammerne af et folketingsspørgsmål ikke kan give oplysninger
om tilrettelæggelse af konkrete efterretnings- og
efterforskningsindsatser samt uddybe spørgsmål om konkrete
oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af, herunder
oplysninger om kendskab til enkeltpersoner og enkeltsager.
PET kan mere generelt oplyse, at PET’s Center for
Terroranalyse (CTA) i Vurdering af terrortruslen mod Danmark
2025 fortsat vurderer, at konflikten i Mellemøsten rummer et
væsentligt mobiliseringspotentiale.
Den stedlige politikreds foretager generelt altid en konkret
vurdering i forhold til sikkerheden ved afholdelse af større
arrangementer. Dette sker bl.a. på baggrund af generelle
operative anbefalinger fra PET, som skal støtte politiet i at skabe
trygge og sikre rammer ved afholdelse af større arrangementer.”
Side 3/3