Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3067432_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. juni 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 419 (alm. del) efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 419:
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af beboerne på Udrejsecenter Kærshoved-
gård, der i 2024 blev indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af selvmordsfor-
søg, og hvordan denne andel sammenligner sig med andelen i den generelle danske
befolkning samme år?
Svar:
Til brug for besvarelse af den del af spørgsmålet, som omhandler indlæggelse på
psykiatrisk afdeling som følge af selvmordsforsøg på Udrejsecenter Kærshoved-
gård, har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om et bidrag fra Udlæn-
dingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
kan oplyse, at der i perioden fra den 1. januar
2024 til den 31. december 2024 blev registreret i alt ét selvmordsforsøg
blandt beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård. Den pågældende be-
boer blev ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af selvmords-
forsøget.
Det bemærkes, at i alt 403 udlændinge har været indkvarteret på Udrej-
secenter Kærshovedgård på et tidspunkt i løbet af 2024.
Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på foreløbige registreringer i
Indkvarterings- og Ydelsesberegningssystemet (IBS) pr. 2. juni 2025. De
statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da IBS er opbygget
som et ydelsesberegnings- og bookingsystem og dermed ikke som et
egentligt statistiksystem.”
15. september 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 10149
3291307
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om hvor stor en andel af beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård, der i 2024 blev indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af selvmordsforsøg
3067432_0002.png
Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, som omhandler indlæggelse på
psykiatrisk afdeling som følge af selvmordsforsøg i den generelle danske befolk-
ning, har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om et bidrag fra Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Indenrigs-
og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at bidrage til be-
svarelsen af spørgsmålet vedrørende andelen i den generelle danske be-
folkning, der i 2024 blev indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af
selvmordsforsøg. Til brug for besvarelsen har Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet anmodet om et bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”Sundhedsdatastyrelsen
har opgjort antal personer og antal personer
pr. 100.000 borgere, der har haft en indlæggelse på en psykiatrisk af-
deling med kontaktårsagen ’Selvmordsforsøg’ og/eller har en kontakt
til sygehus med selvmordsforsøg som aktions- eller bidiagnose. Der
er afgrænset til personer på 15 år eller derover med dansk bopæl på
starttidspunktet for kontakten til sygehuset.
Tabel 1. Personer med indlæggelser i psykiatrien i forbindelse med selv-
mordsforsøg 2024
Antal personer med indlæg-
gelse
2024
940
Antal personer med ind-
læggelse pr. 100.000
borgere
18,8
Anm: Opgørelsen omfatter unikke personer, der i løbet af opgørelsesåret har påbegyndt en
indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvori der indgår en kontakt med kontaktårsagen ’Selv-
mordsforsøg’
og/eller en aktions-
eller bidiagnose med en relevant diagnosekode for selv-
mordsforsøg (DX60-DX84 inkl. alle underkoder). Der er afgrænset til personer på 15 år eller
derover med dansk bopæl på sygehusopholdets starttidspunkt, som er i live på datoen for ud-
skrivning. Det er ikke muligt at skelne mellem, om selvmordsforsøget er sket før eller under
indlæggelsen.
Indlæggelser defineres som et sygehusophold med en varighed på ≥ 12 timer, hvor varigheden
af et ophold beregnes fra tidligste indskrivningstidspunkt til seneste udskrivningstidspunkt på
de fysiske fremmøder, der indgår i opholdet. Sygehusophold er en kobling af fysiske fremmøder
på danske sygehuse, såfremt de er tidsmæssigt overlappende eller optræder med ≤ 4 timers
afstand mellem udskrivningstidspunkt og indskrivningstidspunkt.
Personer med indlæggelse pr. 100.000 borgere er opgjort i forhold til befolkningen på 15 år
eller derover pr. 1. januar i opgørelsesåret
Kilde: Landspatientregisteret pr. 3. august 2025 og CPR-registeret pr. 3. august 2025, Sundheds-
datastyrelsen
Sundhedsdatastyrelsen oplyser derudover, at den nyeste opgørelse
over antal selvmordsforsøg fremgår af eSundhed.dk.”
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om hvor stor en andel af beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård, der i 2024 blev indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af selvmordsforsøg
Kaare Dybvad Bek
/
Andreas Dinesen
Side
3/3