Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. juni 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 417 (alm. del) efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 417:
Vil ministeren oplyse, hvad den gennemsnitlige mængde sovemedicin, der ordine-
res til beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård, er, og hvordan dette niveau sam-
menligner sig med gennemsnittet for den øvrige danske befolkning?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeriet
anmodet om et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-
ringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I
praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse steder på vegne
af Udlændingestyrelsen. Kriminalforsorgen driver Udrejsecenter Kærsho-
vedgård på vegne af Udlændingestyrelsen, mens Røde Kors leverer sund-
hedsydelser til beboerne på udrejsecentret.
Udrejsecenter Kærshovedgård har en sundhedsklinik, der drives af Røde
Kors. Sundhedsklinikken er bemandet med sygeplejersker, og der er lige-
ledes mulighed for lægekonsultation efter behov. Sundhedsklinikkens
personale håndterer og kan ordinere receptpligtige lægemidler til cente-
rets beboere.
Det er ikke muligt at opgøre medicinforbruget, herunder særskilt sove-
medicin, for beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård. Dette skyldes
bl.a., at der i sundhedsklinikken ikke benyttes et register, som med til-
strækkelig præcision vil kunne identificere det samlede medicinforbrug
for alle beboere på udrejsecentret. Det bemærkes i tillæg hertil, at bebo-
erne på udrejsecentret desuden har mulighed for at få ordineret medicin
fra forskellige steder, herunder for eksempel på hospitaler.”
Side
1/2
10. september 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 10146
3257352