Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3050504_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juli 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-07144
3753545
Besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 6. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 406: MFU spm., om det siden 2015 har været anklagemyndighedens praksis at nedlægge påstand om udvisning i sager, hvor anklagemyndigheden på forhånd vurderer, at der ikke i medfør af lovgivning eller gældende retspraksis har været grundlag for, at der rent faktisk ville ske udvisning, eller i sager, hvor der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at udvisningspåstanden ikke ville blive taget til følge
Spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan objektivitetsprincippet
overholdes, når anklagemyndigheden nedlægger påstand om
udvisning i sager, der kun kan føre til en betinget udvisning?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Når anklagemyndigheden skal vurdere, om der skal nedlægges
påstand om udvisning, skal det i første omgang vurderes, om det
kriminelle forhold giver adgang til udvisning, jf. reglerne i
udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c. Dernæst skal
anklagemyndigheden lave en konkret vurdering af, om en
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b. Bestemmelsen i § 26
b indeholder en særlig regel om udvisning af udlændinge, der er
omfattet af EU-reglerne.
Ordene ”med sikkerhed” blev tilføjet ved lov nr. 1744 af 27.
december 2016. Af forarbejderne til lovændringen fremgår, at
den klare hovedregel er, at udlændinge, der idømmes
frihedsstraf for begået kriminalitet, skal udvises. Udvisning kan
kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. Hvis der er usikkerhed
herom, er det op til domstolene konkret at vurdere, om
udvisning er inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser.
Det følger i den forbindelse af Rigsadvokatens retningslinjer på
området, at anklagemyndigheden alene skal undlade at
nedlægge påstand om udvisning, hvis det samlet set vurderes, at
en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser eller ikke vil være i
overensstemmelse med EU-reglerne om fri bevægelighed. I
disse tilfælde skal anklagemyndigheden i stedet nedlægge
påstand om en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens §
24 b.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udvisning vil være i strid med
Danmarks
internationale
forpligtelser,
skal
Side 2/4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 406: MFU spm., om det siden 2015 har været anklagemyndighedens praksis at nedlægge påstand om udvisning i sager, hvor anklagemyndigheden på forhånd vurderer, at der ikke i medfør af lovgivning eller gældende retspraksis har været grundlag for, at der rent faktisk ville ske udvisning, eller i sager, hvor der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at udvisningspåstanden ikke ville blive taget til følge
anklagemyndigheden nedlægge påstand om udvisning, således
at domstolene konkret kan vurdere, om udvisning er inden for
rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Anklagemyndigheden skal dermed understøtte, at domstolene
får mulighed for at prøve spørgsmålet om udvisning fuldt ud i
alle straffesager, hvor der er grundlag for det.
Ved vurderingen af, om en udvisning med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal
anklagemyndigheden lægge vægt på de internationale
konventioner, og hvordan disse bliver fortolket af domstolene,
navnlig
gennem
praksis
fra
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at indgreb
i udlændingens ret til privatliv eller familieliv skal stå i rimeligt
forhold til de formål, som indgrebet, f.eks. en udvisning, skal
varetage. Denne proportionalitetsafvejning er i almindelighed
afgørende for, om udvisning af en kriminel udlænding vil være
forenelig med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Proportionalitetsvurderingen foretages på baggrund af en samlet
og konkret vurdering af en række elementer. Afgørelsen af, om
der skal nedlægges påstand om udvisning, beror således i
betydelig grad på en skønsmæssig vurdering af den enkelte sags
omstændigheder.
Til brug for denne vurdering skal anklagemyndigheden som
udgangspunkt indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen
eller fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI), jf. udlændingelovens § 57. Formålet med dette er bl.a. at
indhente udlændingemyndighedernes vurdering af, hvorvidt en
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
At spørgsmålet om udvisning i betydelig grad beror på et
konkret skøn illustreres for eksempel af en straffesag, som blev
afgjort af Højesteret den 5. januar 2023 (trykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 2023, side 1243). Sagen omhandler en britisk
statsborger, som havde haft lovligt ophold i Danmark i mere end
25 år. Han blev bl.a. fundet skyldig i ulovlig besiddelse af
skydevåben. I byretten blev han tildelt en advarsel om
udvisning. I landsretten stemte fem af de seks af de voterende
for udvisning, mens den sjette stemte for at tildele ham en
advarsel om udvisning. I Højesteret var samtlige fem dommere
enige om, at den pågældende skulle udvises.
Et andet eksempel er en straffesag, som blev afgjort af
Højesteret den 8. november 2024 (trykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 2025, side 344). Sagen omhandler en på
Side 3/4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 406: MFU spm., om det siden 2015 har været anklagemyndighedens praksis at nedlægge påstand om udvisning i sager, hvor anklagemyndigheden på forhånd vurderer, at der ikke i medfør af lovgivning eller gældende retspraksis har været grundlag for, at der rent faktisk ville ske udvisning, eller i sager, hvor der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at udvisningspåstanden ikke ville blive taget til følge
gerningstidspunktet 19-årig pakistansk statsborger, der var født
og opvokset i Danmark, og som blev fundet skyldig i forsætlig
fareforvoldelse og uagtsomt manddrab ved vanvidskørsel. I
byretten blev han tildelt en advarsel om udvisning. I landsretten
blev der afgivet 11 stemmer for at udvise tiltalte, mens der blev
afgivet 7 stemmer for at tildele tiltalte en advarsel om udvisning.
I Højesteret var samtlige fem dommere enige om, at den
pågældende skulle tildeles en advarsel om udvisning.”
Side 4/4