Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3038973_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. juni 2025
Stats- og
Menneskeretskontoret
Josefine Fibiger
Bundesen
2025-06361
3733573
Besvarelse af spørgsmål nr. 370 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 370 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 15. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Brigitte Klintskov Jerkel (KF).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om ud- og genindtrædelse som legitim metode til at opnå forbehold i EMRK
Spørgsmål nr. 370 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Afvisningen af ud- og genindtrædelse som legitim metode til
at opnå forbehold i EMRK fra ministerens besvarelse af REU
alm. del – spm. 1023 (folketingsåret 2016-17) og UUI alm. del
– spm. 148 (folketingsåret 2018-19, 2. samling) beror i høj grad
på en antagelse om, at EU vil kræve Danmark smidt ud af EU,
såfremt vi skulle træde ud af EMRK med henblik på at træde
ind igen med forbehold. Vil ministeren afsøge muligheden for
at få denne antagelse efterprøvet i EU?”
Svar
:
1.
Det er efter regeringens opfattelse hverken hensigtsmæssigt eller juridisk
muligt at udtræde med henblik på at genindtræde med forbehold, og derfor
agter regeringen ikke at afsøge den nævnte mulighed. Det gælder også i
forhold til EU.
2.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, vil
regeringen arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og
derfor fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.
Konventionerne er det bedste grundlag for at skabe en bedre verdensorden,
hvor hvert enkelt individ og mindre lande også har rettigheder. Som et lille
land har Danmark derfor også en selvstændig national interesse i, at det
regelbaserede internationale samfund fungerer.
Det ændrer ikke på, at der også findes uhensigtsmæssigheder ved dele af
konventionerne og fortolkningen af dem, f.eks. i forhold til mulighederne
for at udvise kriminelle udlændinge. Vi skal derfor være klar til at udfordre
og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.
Det er også baggrunden for, at regeringen i overensstemmelse med
regeringsgrundlaget pr. 1. april 2025 har igangsat en juridisk udredning af
Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med EMRK og
afgørelser fra EMD samt udnævnt en konventionsambassadør, der skal
sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder
hvordan de anvendes og fortolkes.
Der kan endvidere henvises til det åbne brev om konventioner, som
statsministeren og den italienske premierminister har offentliggjort sammen
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om ud- og genindtrædelse som legitim metode til at opnå forbehold i EMRK
med Belgien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Østrig.
Regeringen ønsker således at igangsætte en europæisk debat om EMD’s
fortolkning af EMRK i relation til udlændingeområdet.
Side 3/3