Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3034130_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juni 2025
Politikontoret
Christian Terp Møller
2025-06074
3725326
Besvarelse af spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 364 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 9. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Afslørede moske i tidligere grillbar – nu har politiet rejst sigtelser i sagen«, tv2ostjylland.dk, den 6. maj
Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Afslørede moske i
tidligere grillbar – nu har politiet rejst sigtelser i sagen«,
tv2ostjylland.dk, den 6. maj, og vil ministeren redegøre for, om
regeringen overhovedet ønsker at lukke moskéen med den
udskældte imam?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en
udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Østjyllands
Politi om en udtalelse.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen den 11. februar
2025 har modtaget skriftlige anmeldelser fra Aarhus Kommune
af Kvindelig Kultur Forening og Al-Furqan Dawah Center
vedrørende ulovlig brug af de omtalte lokaler. Kvindelig Kultur
Forening er ejer af lokalerne, mens Al-Furqan Dawah Center er
lejer.
Østjyllands Politi har i forbindelse med efterforskningen af
sagen den 20. marts 2025 og den 2. april 2025 sigtet Kvindelig
Kultur Forening og Al-Furqan Dawah Center for overtrædelse
af byggeloven.
Sagen afventer i øjeblikket anklagemyndighedens vurdering af
tiltalespørgsmålet.”
Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af 19. maj 2025 af spørgsmål nr.
S 1100, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringens politik i forhold til
parallelsamfund er meget klar: Regeringen accepterer ikke lovløse tilstande
i nogen dele af Danmark. Vi skal ikke have parallelsamfund, hvor dansk lov
og ret er sat ude af spil.
Det fremgår endvidere af besvarelsen, at jeg har en klar forventning om, at
de relevante myndigheder, herunder politiet, generelt følger området meget
nøje og griber ind, hvis de måtte blive bekendt med lovovertrædelser. Dette
vil dog naturligvis altid skulle ske inden for de gældende
lovgivningsmæssige rammer, som er tillagt de enkelte myndigheder.
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Afslørede moske i tidligere grillbar – nu har politiet rejst sigtelser i sagen«, tv2ostjylland.dk, den 6. maj
Henset til, at der er tale om en verserende sag, som er under behandling af
anklagemyndigheden, finder jeg det af principielle grunde rigtigst ikke at
kommentere den konkrete sag yderligere. Jeg kan afslutningsvis henvise til
social- og boligministeren for så vidt angår spørgsmål vedrørende
byggeloven og politiets beføjelser i relation hertil.
Side 3/3