Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3036413_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juni 2025
Politikontoret
Maria Thostrup Jakobsen
2025-05978
3722374
Besvarelse af spørgsmål nr. 1101 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1101 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 362: MFU spm. om, hvor mange ansatte der er på Kærshovedgård
Spørgsmål nr. 1101 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk Midt- og
Vestjyllands Politi bruger på Kærshovedgård, dvs. hvor mange
årsværk, der er direkte knyttet til udrejsecentret og beboerne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politikredsen ikke har
mulighed for ved et datatræk at angive antallet af årsværk, der
aktuelt direkte er knyttet til Udrejsecenter Kærshovedgård, idet
tidsregistreringen for så vidt angår denne indsats ikke er ensartet
i politikredsen, ligesom ressourceanvendelsen løbende tilpasses
de faktiske behov.
Midt- og Vestjyllands Politi kan dog oplyse, at politikredsen har
fået tildelt bevilling svarende til ca. 58 årsværk til
opgavevaretagelsen på Udrejsecenter Kærshovedgård. De
bevilgede årsværk anvendes til varetagelse af følgende opgaver
med tilknytning til udrejsecentret:
-
-
-
Ledelse og drift af døgnbemandet politivagt på
Udrejsecenter Kærshovedgård.
Patruljering på og i området omkring udrejsecentret.
Efterforskning og klargøring af straffesager om melde-,
opholds og underretningspligt (MOU-straffesager),
herunder løbende efterforskning- og informationssøgning/-
indhentning i politiets systemer om efterlyste personer i
disse sager.
Midt- og Vestjyllands Politi anvender derudover yderligere
årsværk
til
opgavevaretagelsen
Udrejsecenter
Kærshovedgård, når der er behov for det. Disse årsværk varierer
afhængig af de konkrete behov, men udgør f.eks.:
-
Bistand fra politikredsens centrale efterforskningsafdeling
og fra den lokale efterforskningsafdeling ved Herning
Lokalpoliti i forbindelse med efterforskning af andre
straffesager end MOU-straffesager.
Bistand fra politikredsens centrale efterforskningsafdeling
til monitering, efterretninger og analyse.
-
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 362: MFU spm. om, hvor mange ansatte der er på Kærshovedgård
-
Bistand fra politikredsens forebyggelsesafdeling bl.a. til
håndtering af indberetninger vedrørende bekymring for
radikalisering.
Dertil kommer juridiske og administrative årsværk tilknyttet
anklagemyndighedens behandling af straffesager mod beboere
på udrejsecentret. Antallet af tilknyttede årsværk varierer
afhængig af de konkrete behov, herunder om der verserer større
straffesager, hvor der afvikles mange retsdage.
Det bemærkes desuden, at der også i staben anvendes civile
årsværk med tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård, når
der er behov herfor. Dette omfatter bl.a. bidrag til
Folketingsspørgsmål og andre høringer samt kommunikation
om straffesager mv.”
Justitsministeriet kan endvidere henvise til ministeriets besvarelse af 2. april
2025 af spørgsmål nr. 680 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor der
er nærmere redegjort for antallet af årsværk på og omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård, som er tilført Midt- og Vestjyllands Politi siden centrets
oprettelse.
Side 3/3