Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
–
7621/2966
4. juni 2025
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 8. maj 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 359 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 359:
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del
–
spm. 137 oplyse andelen af
16-64-årige personer med MENAPT-oprindelse, der er på overførselsindkomst, op-
delt på oprindelsesland og køn for 2023?”
Svar:
Der er i besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i den registerbaserede ar-
bejdsstyrkestatistik (RAS) med henblik på at sikre samme opgørelsesgrundlag som
i besvarelsen af UUI-spørgsmål 137 (alm. del). I RAS defineres beskæftigede som
personer, der har mindst en betalt arbejdstime i referenceugen eller er midlertidigt
fraværende fra jobbet. Personer i fx fleksjob og modtagere af syge- og barselsdag-
penge, der er midlertidigt fraværende fra jobbet, indgår således ikke i opgørelsen af
overførselsindkomstmodtagere.
Tabel 1 viser andelen af 16-64-årige personer, der har modtaget offentlig forsør-
gelse i kortere eller længere tid i 2023, fordelt på herkomst og køn. Andelen af 16-
64-årige personer fra MENAPT-lande, der har modtaget offentlig forsørgelse i
2023, er desuden fordelt på de 10 MENAPT-lande, som udgjorde den største andel
af befolkningen i 2023.
Generelt ses, at andelen af 16-64-årige personer på offentlig forsørgelse er størst
blandt personer med ikke-vestlig herkomst og mindst blandt personer med vestlig
herkomst. Andelen af 16-64-årige personer med ikke-vestlig herkomst på offentlig
forsørgelse er særligt høj blandt personer fra MENAPT-landene.
Sammenholdes andelen af 16-64-årige personer fra MENAPT-landene på offentlig
forsørgelse i 2022 fra UUI spørgsmål 137 (alm. del) med andelen i 2023, fremstår
den overordnet som stort set uændret. For størstedelen af landene ligger ændrin-
gerne i andelen på offentlig forsørgelse 0,1-0,3 procentpoint højere eller lavere end
i 2022. Kun Iran og Afghanistan adskiller sig ved at have lidt større fald i andelen
på offentlig forsørgelse fra 2022 til 2023 på hhv. 1,6 og 0,9 procentpoint.