Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3041341_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. maj 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 343 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 343:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. 264 (folketingsåret 2020-
21) oplyse, om beboerne på Kærshovedgård stadig må ryge indendørs på deres væ-
relser, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, om medarbejdere derved
bliver udsat for passiv rygning i arbejdsmiljøet, og om det udgør en risiko for brand-
sikkerheden? Er ministeren enig med spørgeren i, at rygning indendørs på alle ind-
kvarterings- og udrejsecentre skal forbydes, således at beboerne henstilles til at
ryge udendørs?
Svar:
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bi-
drag fra Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet. Udlændingestyrelsen har op-
lyst, at:
”Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-
ringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Kri-
minalforsorgen driver Udrejsecenter Kærshovedgård på vegne af Udlæn-
dingestyrelsen.
En husorden beskriver de regler, der gælder for beboere fra indkvarte-
ringsstedet, og som skal sikre en ordentlig og respektfuld adfærd og op-
hold for både personalet, beboerne og i forhold til indkvarteringsstedets
bygninger og inventar. Husordenen indeholder typisk regler om adfærd,
pligter og rettigheder, herunder forhold vedrørende ro, rygning, alkohol,
tilstedeværelseskontrol, og håndtering af ejendele mv. Husordenen skal
desuden oplyse beboerne om konsekvenserne ved at overtræde husor-
denen, herunder at gentagne overtrædelser kan føre til bortvisning fra
visse områder af centret, eller at vold eller trusler om vold kan føre til
træk i beboernes kontante ydelser.
17. juni 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 7132
3189295
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm., om beboerne på Kærshovedgård stadig må ryge indendørs på deres værelser
Kriminalforsorgen har som indkvarteringsoperatør for Udrejsecenter
Kærshovedgård fastsat en husorden, der udleveres til udlændinge ved
indflytning på udrejsecenteret såvel som til besøgende. Husordenen skal
i øvrigt være tilgængelig på fx infotavler, opslag mv. ”
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen ind-
hentet et bidrag fra Kriminalforsorgen Vest, som Udrejsecenter
Kærshovedgård organisatorisk hører under.
Det bemærkes indledningsvist, at kriminalforsorgen driver Udrejse-
center Kærshovedgård på vegne af Udlændingestyrelsen.
På Udrejsecenter Kærshovedgård er det tilladt for beboerne at ryge
på deres værelser, såfremt alle beboere på værelset er enige herom.
Værelserne i én af 11 afdelinger er dog røgfri for at imødekomme
beboere, der ikke ønsker eksponering for tobaksrøg.
Medarbejdere på udrejsecenteret bliver i visse tilfælde udsat for
passiv rygning i forbindelse med arbejdsopgaver, der kræver tilste-
deværelse på beboernes værelser. I sådanne tilfælde kan medarbej-
deren anmode beboeren om at slukke cigaretten mv. og opfordre
beboeren til at lufte ud. Medarbejderen kan herefter vende tilbage,
når værelset er tilstrækkeligt udluftet.
Der har været enkelte tilfælde, hvor rygning har medført mindre
røgudvikling, hvilket har aktiveret brandalarmen.””
Det er selvfølgelig uhensigtsmæssig, hvis medarbejdere på Udrejsecenter Kærsho-
vedgård i visse tilfælde bliver udsat for passiv rygning, og jeg mener grundlæg-
gende, at rygning som udgangspunkt bør finde sted udendørs.
Det er dog op til indkvarteringsoperatørerne at fastsætte de ordensregler, som er
nødvendige for at få institutionen til at fungere. Det er i den forbindelse forudsat,
at de nærmere regler om bl.a. indkvarteredes adfærd på værelserne udformes efter
de lokale forhold og sammensætningen af de indkvarterede på indkvarteringsste-
det i øvrigt. Jeg vil derfor fortsat lade det være op til indkvarteringsoperatørerne at
vurdere nødvendigheden af et eventuelt generelt forbud mod at ryge indendørs.
Kaare Dybvad Bek
/
Andreas Dinesen
Side
2/2