Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3037259_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. maj 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 341 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 341:
Vil ministeren kommentere på, at en udvisningsdømt LTF’er fra Kærshovedgård i
en straffesag om dødskørsel ifølge Ekstra Bladet ankom som tiltalt ved et nævnin-
geting ved Retten i Herning »klædt i hundedyre mørke Hugo Boss-bukser, læder-
bælte fra Yves Saint Laurent, spritnye sorte sneaks på fødderne, dueblå skjorte og
over den en casual sort strikpullover«, og vil ministeren på baggrund heraf oplyse,
om beskrivelsen giver ministeren anledning til nærmere overvejelser af, hvor
mange værdier udvisningsdømte indkvarteret med kontrolforanstaltninger må be-
sidde uden at blive modregnet for de udgifter, der er forbundet med deres kost og
logi? Vil ministeren endvidere redegøre for, om den pågældende har forfalden gæld
til det offentlige fra tidligere sager, som er sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen, og
i givet fald om udlændingemyndighederne orienterer Gældsstyrelsen, hvis der ses
dyrt modetøj, dyre smykker eller andre værdifulde ejendele på indkvarteringsste-
det, som Gældsstyrelsen kan foretage udlæg i, og for om der er behov for et mere
effektivt og koordineret samarbejde mellem udlændingemyndighederne og Gælds-
styrelsen i den henseende? Der henvises til artiklen »LTF'er om dødskørsel: Jeg
kørte meget forsigtigt«, ekstrabladet.dk, den 6. maj 2025.
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et
bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at der ikke er oprettet sager med
henblik på at foretage en vurdering af, hvorvidt pågældende udlæn-
ding er i besiddelse af tilstrækkelige midler, der kan anvendes til dæk-
ning af udgifter til vedkommendes underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted. Ud-
lændingestyrelsen har således ikke pr. 21. maj 2025 anvendt hjemlen
i udlændingelovens § 40, stk. 9, 2. pkt. til at beslaglægge aktiver fra
den pågældende udlænding.
Side
1/3
10. juni 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 7165
3189777
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvor mange værdier udvisningsdømte indkvarteret med kontrolforanstaltninger må besidde uden at blive modregnet
Udlændingestyrelsen kan generelt oplyse, at det følger af udlændinge-
lovens § 40, stk. 9, 2. pkt., at visse aktiver, som asylansøgere og udlæn-
dinge med ulovligt ophold måtte være i besiddelse af, og som kan an-
vendes til dækning af de forsørgelsesudgifter Udlændingestyrelsen
måtte have, kan tages i bevaring.
Omfattet heraf er kontantbeløb, der overstiger 10.000 kr. enten i dan-
ske kroner eller udenlandsk valuta, der ved omregning overstiger en
værdi på 10.000 danske kroner. Ligeledes er visse genstande, hvis
værdi overstiger 10.000 kr., omfattet at hjemlen. Undtaget herfra er fx
aktiver, der er omfattet af retsplejelovens §§ 509-516.
Der skal foretages en vurdering af hvert enkelt aktivs værdi. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det ikke kan danne grundlag for beslag-
læggelse, at en udlænding er i besiddelse af flere aktiver, der tilsam-
men udgør en værdi, der overstiger 10.000 kr.”
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indhentet et bidrag fra
Hjemrejsestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det
er efter udlændingelovens bestemmelser politiet, der har hjem-
mel til at træffe afgørelse om at tage aktiver i bevaring og Udlændin-
gestyrelsen, der har hjemmel til at træffe afgørelser om, at genstande
og aktiver tages i bevaring med henblik på dækning af indkvarterings-
omkostningerne.
Hjemrejsestyrelsen er opmærksom på muligheden for at tage aktiver i
bevaring i medfør af udlændingelovens regler herom og vil som tilste-
deværende udlændingemyndighed på udrejsecentrene henlede politi-
ets opmærksom herpå, såfremt der er formodning for, at en beboer
har aktiver til en værdi over 10.000 kr.
Det kan i øvrigt oplyses, at udlændinge, som opholder sig på Udrejse-
center Kærshovedgård ikke generelt ses iført hverken smykker, mode-
tøj og lign. på udrejsecentret.
Hjemrejsestyrelsen deltager i tværfaglige møder med de øvrige aktø-
rer på Kærshovedgård og har i den forbindelse også mulighed for at
gøre andre myndigheder opmærksomme på særlige forhold.
Det er Hjemrejsestyrelsens indtryk, at myndighedssamarbejdet på ud-
rejsecentrene er velfungerende, og at informationer deles i relevant
omfang.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvor mange værdier udvisningsdømte indkvarteret med kontrolforanstaltninger må besidde uden at blive modregnet
Hjemrejsestyrelsen har ikke til opgave
som en del af udsendelses-
sagsbehandlingen
at følge op på, om den enkelte udlænding har
gæld til det offentlige.”
3.
Udlændinge uden lovligt ophold er uønskede og skal udrejse af Danmark. Mange
af beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård er kriminelle udlændinge, der har
begået så alvorlig kriminalitet, at de er blevet udvist. Derfor er det også regeringens
holdning, at de udlændinge, der har tilstrækkelige midler hertil, som udgangspunkt
selv skal dække udgifterne til deres underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser eller ophold på et indkvarteringssted.
Efter regeringens opfattelse er den såkaldte smykkelov således et godt redskab for
udlændingemyndighederne til at sikre, at aktiver, som vil kunne tjene som grundlag
for egenbetaling, kan tages i bevaring.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
3/3