Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3037244_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. maj 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 340 (alm. del) efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 340:
Vil ministeren redegøre for udgifter for stat, kommuner og regioner i forhold til de
indvandrere, der er kommet hertil på beløbsordningerne?
Svar:
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om et
bidrag fra Finansministeriet, der har oplyst følgende:
”Finansministeriet udarbejder med jævne mellemrum opgørelser
af
befolkningens nettobidrag til de offentlige finanser, dvs. en fordeling af
samtlige offentlige indtægter og udgifter på enkeltpersoner bosiddende
i Danmark. Seneste opgørelse er fra 2023 og er baseret på data fra 2019.
Med udgangspunkt i opgørelsen er det muligt at opgøre det samlede
nettobidrag for forskellige befolkningsgrupper, herunder for
indvandrere, der er kommet til Danmark på den almindelige
beløbsordning, som i dag har en beløbsgrænse på 514.000 kr. (2025-
niveau).
Den supplerende beløbsordning, som i dag har en beløbsgrænse på
415.000 kr. (2025-niveau) blev indført i april 2023. Da det seneste
datagrundlag er baseret på 2019, indgår virkninger fra personer på den
supplerende beløbsordning ikke i beregningerne. Personer, der er
kommet til Danmark på den almindelige beløbsordning efter 2019,
indgår heller ikke i datagrundlaget.
Det skal bemærkes, at det ikke umiddelbart er muligt at opdele
nettobidraget på sektorer, dvs. i et statsligt, et regionalt og i et
kommunalt nettobidrag. Det er lagt til grund for besvarelsen, at det er
nettobidraget og ikke udgifterne brutto, der ønskes en redegørelse for.
Side
1/3
10. juni 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ida Lundorff Haugen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 7130
3189271
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 340: MFU spm., om udgifter i forhold til de indvandrere der er kommet hertil på beløbsordningerne
3037244_0002.png
I 2019 var der 10.250 personer i Danmark med beløbsordningen som
seneste opholdsgrundlag og for denne gruppe kan der opgøres et samlet
nettobidrag på 4,6 mia. kr. (2025-niveau),
jf. tabel 1.
Tabel
Error! Bookmark not defined.
Nettobidrag for personer med ophold efter beløbsordningen og medfølgende
familiemedlemmer, 2019 opregnet til 2025-niveau
Antal
helårspersoner
Nettobidrag
Gns. pr.
Person (kr.)
Personer med beløbsordningen som seneste
opholdsgrundlag
Medfølgende familie til personer på
beløbsordningen
Samlet
10.250
9.800
20.050
447.000
-33.000
212.000
Samlet (mia. kr.)
4,6
-0,3
4,3
Anm.: Nettobidraget er opregnet fra 2019-niveau til 2025-niveau med udviklingen i nominelt BNP.
Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af
Økonomisk Analyse: Indvandreres
nattobidrag til de offentlige finanser i 2019 - revideret version (september 2023),
Finansministeriet september 2023.
Dette svarer til, at hver person med opholdsgrundlag efter
beløbsordningen kan forbindes til et nettobidrag på 447.000 kr. pr.
person. Det gennemsnitlige nettobidrag skal ses i sammenhæng med, at
deres opholdsgrundlag forudsætter beskæftigelse til en løn på et vist
niveau
i dag minimum 514.000 kr. (2025-niveau). Medfølgende familie
til personer på beløbsordningen i datagrundlaget fra 2019 kan samtidig
forbindes til et relativt beskedent negativt nettobidrag, hvilket skal ses i
sammenhæng med, at gruppen både består af børn og personer i den
erhvervsaktive alder.”
Når vi taler international arbejdskraft, er det vigtigt at huske nuancerne. Dygtige
internationale medarbejdere på eksempelvis beløbsordningen bidrager til væksten
i det danske samfund, men der kan helt generelt også være en indsats og et
ressourcebehov forbundet med udenlandske arbejdstagere. Eksempelvis i forhold
til børn og unge som ofte har et pasnings- og skolebehov, og som kan påvirke den
lokale sammenhængskraft i kommunerne. I visse mindre velstillede kommuner,
f.eks. på Vestegnen, opleves store udfordringer med modtagelsen af international
arbejdskraft. Det bliver vi også nødt til at forholde os til. Det er ikke kun
arbejdskraft, der kommer til landet. Der er mennesker bag, som kommer hertil med
deres familiemedlemmer.
Kaare Dybvad Bek
/
Andreas Dinesen
Side
2/3