Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3032421_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-05764
3716846
Besvarelse af spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 332 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 5. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om Rigsadvokatens opsamling på afsagte landsretsdomme fra tematilsynet om udvisning
Spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren kommentere Rigsadvokatens opsamling på
afsagte landsretsdomme fra tematilsynet om udvisning, hvor det
fremgår, at lang berammelsestid har haft betydning for
spørgsmålet om udvisning i straffesager mod kriminelle
udlændinge, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for
omfanget af kriminelle udlændinge, som slipper for
udvisningspåstand på grund af processuelle forhold som
berammelsestid, samt oplyse hvad ministeren agter at gøre for
at løse dette problem i udvisningssager? Vil ministeren
endvidere sikre, at de 25 af 51 gennemgåede sager, hvor
landsretten ændrede byrettens afgørelse om udvisning til
anklagemyndighedens fordel, tilføjes til anklagemyndighedens
vidensbase, så landets anklagere fremover har overblik over den
omtalte skønsmæssige vurdering, som landsretterne har lagt til
grund for at skærpe byretternes afgørelser til udvisning? Der
henvises til indlægget »Tilsyn med udvisningssager:
Landsretsdomme er gennemgået«, anklagemyndigheden.dk,
den 28. april 2025.”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten har forstået spørgsmålet således, at det
relaterer sig til de 11 initiativankede sager, der er omtalt i
”Opsamling på afsagte landsretsdomme fra tematilsynet om
udvisning”, hvor der efterfølgende er sket ankefrafald. De 11
sager er beskrevet således: ”Statsadvokaterne frafaldt
efterfølgende anken i 11 sager, da der efter en fornyet vurdering
af sagerne på baggrund af senere tilkomne oplysninger,
revurdering af straffesagens beviser eller lang berammelsestid
ikke var udsigt til, at landsretten ville komme til et andet resultat
end byretten.”
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag
fra statsadvokaterne. Statsadvokaterne har oplyst, at
berammelsestid er indgået som et parameter ved vurderingen af
ankefrafald i 2 af de 11 sager. Begge sager var anket til
skærpelse af straffen. De tiltalte var i begge sager idømt
betingede fængselsstraffe i byretten, som på tidspunktet for anke
blev vurderet burde have været ubetingede fængselsstraffe. Der
ville i de konkrete sager ved en ubetinget fængselsstraf være
hjemmel til påstand om udvisning. I forbindelse med en
Side 2/4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om Rigsadvokatens opsamling på afsagte landsretsdomme fra tematilsynet om udvisning
revurdering af ankespørgsmålet var der henset til den yderligere
tid, der var forløbet siden byrettens dom, ikke udsigt til at få
medhold i en påstand om ubetinget fængselsstraf og dermed
heller ikke i en påstand om udvisning.
Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på
antallet af udlændinge, der ikke bliver udvist på baggrund af
processuelle forhold som f.eks. berammelsestid.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Hertil bemærkes, at det i POLSAS ikke er muligt at søge på
f.eks. anklagemyndigheden påstand i straffesager, herunder om
denne ændres på grund af berammelsestid, hvorfor de ønskede
oplysninger om omfanget af udlændinge, der ikke bliver udvist
på baggrund af processuelle forhold som f.eks. berammelsestid,
ikke kan tilvejebringes ved elektronisk udtræk fra POLSAS. Det
vil således forudsætte en omfattende manuel gennemgang af et
stort antal sager mod udlændinge, såfremt de ønskede
oplysninger skal tilvejebringes.
2. Rigsadvokaten kan for så vidt angår spørgsmålets anden del
oplyse, at Anklagemyndighedens Vidensbase bl.a. indeholder
retningslinjer om sagsbehandlingen i anklagemyndigheden,
herunder Rigsadvokatmeddelelsen. Vidensbasen indeholder
også retspraksis, praksisoversigter mv. De afgørelser, som
offentliggøres i Vidensbasen, udvælges ud fra en anklagerfaglig
vurdering. Afgørelserne i Vidensbasen udgør således ikke en
udtømmende samling af retspraksis på det strafferetlige område,
men er et supplement til andre kilder, herunder trykt retspraksis.
Konkret for så vidt angår udvisningsområdet lancerede
Rigsadvokaten i efteråret 2023 en ny praksisoversigt, som
indeholder praksis fra både de nationale domstole og Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Formålet med
oversigten er at skabe nem og hurtig adgang til relevant praksis
på området. Praksisoversigten opdateres løbende med udvalgt
retspraksis fra bl.a. landsretterne.”
Side 3/4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om Rigsadvokatens opsamling på afsagte landsretsdomme fra tematilsynet om udvisning
Det er centralt for vores retssystem, at straffesager kan afgøres effektivt og
med den nødvendige hurtighed. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at
undgå, at straffesager trækker unødigt i langdrag.
Som det fremgår af besvarelse af 6. marts 2025 af spørgsmål nr. 554 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, er der de seneste år er taget en række
initiativer, som bl.a. skal understøtte en kortere sagsbehandlingstid ved
domstolene. Eksempelvis indgik regeringen og samtlige partier i
Folketinget den 22. november 2023 en flerårsaftale om domstolenes
økonomi for 2024-2027, hvor domstolene fik et historisk højt og tiltrængt
løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig
indsats for at håndtere domstolenes udfordringer.
Side 4/4