Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 319 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 319:
Vil ministeren redegøre for, hvad der er til hinder for at ændre lovgivningen bag
hadprædikantlisten, så personer, der er sat på listen, ikke efterfølgende kan tages
af listen igen, medmindre der er meget tungtvejende grunde hertil, jf. bevarelsen
af UUI alm. del
–
samrådsspm. M den 22. april. 2025?
Svar:
1.
Den nationale sanktionsliste er en del af den politiske aftale, der den 31. maj
2016 blev indgået mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, og den nærmere udformning af
reglerne for sanktionslisten blev uddybet i det såkaldte enighedspapir.
I enighedspapiret fremgår det bl.a., at en afgørelse om optagelse på en sanktions-
liste skal revurderes hvert andet år, eller hvis nye oplysninger konkret giver anled-
ning hertil.
Det bemærkes, at optagelse på den nationale sanktionsliste ikke sker for maksimalt
to år, men for to år ad gangen. Det afgørende er, om udlændingen opfylder betin-
gelserne for at være optaget på listen eller ej.
Det betyder, at hvis udlændingen vurderes at opfylde betingelserne for at være op-
taget på listen, bliver udlændingen optaget for endnu en toårig periode.
Hvis en udlænding, der bliver fjernet fra listen, på et senere tidspunkt igen vurderes
at opfylde grundlaget for at være på listen, vil den pågældende blive optaget på
listen igen.
Udlændingestyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst, at den nationale sanktions-
liste pr. 12. maj 2025 indeholder navnene på 16 udlændinge, hvoraf 11 udlændinge
har været optaget i mere end to år.
Side
1/2
23. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6395
3180542