Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3019218_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 304 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 304:
Vil ministeren kommentere artiklen »34-årig truede kvinder med kniv: Trods to tid-
ligere advarsler om udvisning, får han lov til at blive«, viborg-folkeblad.dk, den 3.
april 2025, og vil ministeren redegøre for, hvorfor den 34-årige somaliske mand ikke
er blevet udvist af Danmark, og hvordan ministeren vil arbejde for at sikre, at flere
kriminelle udlændinge udvises af Danmark?
Svar:
1.
Jeg udtaler mig af principielle årsager ikke om sager, der behandles eller er afgjort
ved domstolene.
I straffesager, hvor der er nedlagt påstand om udvisning, er det op til domstolene
at vurdere, om der er adgang til udvisning efter bestemmelserne i udlændingelo-
vens §§ 22-24 og i så fald, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser. Hvis der er adgang til udvisning, skal udvisning
således kun undlades, hvis det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-
nationale forpligtelser at udvise. I så fald skal der i stedet gives en advarsel, og det
skal indgå med skærpende vægt ved domstolenes vurdering af udvisningsspørgs-
målet, hvis udlændingen tidligere er advaret om udvisning ved fortsat kriminalitet.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overens-
stemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af ret-
ten til fri bevægelighed.
2.
Som bekendt har jeg den 27. marts 2025 fremsat et lovforslag om at skærpe ud-
visningsreglerne ved at afskaffe den såkaldte trappestigeordning for alle udlæn-
dinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Der henvises til lovforslag
nr. L 180 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af
Side
1/2
12. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 5790
3170819
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm. om kommentar til artiklen »34-årig truede kvinder med kniv: Trods to tidligere advarsler om udvisning, får han lov til at blive«, viborg-folkeblad.dk, den 3. april 2025 mv.
udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge om-
fattet af EU-reglerne m.v.).
Lovforslaget betyder, at adgangen til at udvise udlændinge udvides, således at der
vil være adgang til at udvise udlændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf,
uanset hvilken forbrydelse der er tale om, uanset længden af den idømte fængsels-
straf og uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, har ikke
noget at gøre i Danmark. Derfor er det vigtigt for regeringen, at flest muligt krimi-
nelle udlændinge udvises inden for rammerne af konventionerne. Som bekendt vil
regeringen også udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
2/2