Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 303 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 303:
Vil ministeren redegøre for, hvilke ændringer regeringen har gennemført siden den
27. juni 2019 med henblik på at tiltrække international arbejdskraft til Danmark?
Ministeren bedes desuden oplyse hvert enkelt tiltag i tabelform med angivelse af
tidspunktet for indførelsen af tiltaget og det estimerede antal ekstra internationale
arbejdstagere, som tiltaget forventes at medføre.
Svar:
Den nuværende regering trådte til den 15. december 2022. Jeg vil derfor begrænse
mig til at redegøre for de initiativer, som denne regering har gennemført, idet jeg
ikke finder anledning til at iværksætte et større arbejde for at identificere og rede-
gøre for tiltag, som er vedtaget under tidligere regeringer. Nedenfor gennemgås
større tiltag, hvor formålet har været at lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft
til Danmark.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december
2022, at
regeringen vil gøre den indgåede aftale om styrket international rekruttering per-
manent.
1
Regeringen fremsatte derfor i 2023 et lovforslag, som udmøntede denne
del af regeringsgrundlaget og omfattede en række tiltag med henblik på at lette
adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Ændringerne trådte i kraft den 1. april 2023.
Med lovforslaget blev det hidtidige krav om, at en virksomhed skal have 20 fuld-
tidsansatte for at opnå fast track-certificering, for det første nedsat til 10 fuldtids-
ansatte. Fast track-ordningen gør det muligt for certificerede virksomheder at an-
sætte udenlandsk arbejdskraft hurtigt og fleksibelt.
For det andet fik de fagligt afgrænsede a-kasser og de regionale arbejdsmarkedsråd
mulighed for at tilføje stillingsbetegnelser til positivlisten for personer med en vi-
deregående uddannelse. Samtidig blev det fastsat, at stillinger på listen tidligst ud-
går af listen efter to år, hvilket skal bidrage til at gøre positivlisten mere forudsigelig.
1
19. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6071
3174553
Jf. Regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, december 2022, s. 25
1/3
Side