Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3015670_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
6. maj 2025
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 283 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 283:
Vil ministeren, i forlængelse af besvarelsen på spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, konkretisere, hvor i processen mel-
lem Udrejsecenter Kærshovedgård og Rigspolitiet oplysninger hidtil er forsvundet,
og hvilke specifikke årsager der har ført til dette?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvar-
teringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk.
5. I praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse steder på
vegne af styrelsen. Driften er reguleret i årlige operatørkontrakter mel-
lem Udlændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører,
hvoraf det fremgår, hvilke opgaver operatørerne skal udføre. Kriminal-
forsorgen driver Udrejsecenter Kærshovedgård.
På Udrejsecenter Kærshovedgård
som på ethvert andet indkvarte-
ringssted
er der nultolerance over for enhver form for kriminalitet og
uhensigtsmæssig adfærd på indkvarteringsstederne. Kriminalforsor-
gen skal således anmelde enhver form for kriminalitet og mistanke om
kriminelle forhold på udrejsecentret til Midt- og Vestjyllands Politi. Po-
litianmeldelse skal ske hurtigst muligt og uden ugrundet forsinkelse.
Ligeledes skal kriminalforsorgen underrette det lokale politi om en-
hver bekymring om radikalisering blandt beboere og udefrakom-
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 5601
3167026
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvor i processen mellem Udrejsecenter Kærshovedgård og Rigspolitiet oplysninger hidtil er forsvundet
mende personer, som opsøger indkvarteringsstederne. Kriminalfor-
sorgen skal også indberette alle former for kriminalitet samt alvorlige
hændelser på indkvarteringsstederne til Udlændingestyrelsen.
Bekymring om radikalisering indberettes særskilt på skema IN8, og ind-
kvarteringsoperatørerne skal altid sende sådanne indberetninger di-
rekte til Politiets Efterretningstjeneste (PET) samtidig med fremsendel-
sen af indberetningen til det lokale politi og Udlændingestyrelsen.
Når Udlændingestyrelsen modtager en IN8-indberetning, journalføres
indberetningen i styrelsens elektroniske sagsbehandlingssystem. Ud-
lændingestyrelsen fører i den forbindelse kontrol med, om IN8-indbe-
retninger er sendt til PET og det lokale politi. Hvis der skulle opstå tvivl
om, hvorvidt en indberetning om bekymring om radikalisering er sendt
til PET eller det lokale politi, følger Udlændingestyrelsen således kon-
kret op over for kriminalforsorgen.
Udlændingestyrelsen kan oplyse følgende om opgørelsen af antallet af
sager i styrelsen relateret til indberetninger om bekymring om radika-
lisering på indkvarteringsstederne:
-
Indberetninger kan omhandle hændelser, hvor flere personer er
involveret. I disse tilfælde oprettes én sag pr. identificeret person.
Derfor kan antallet af oprettede sager være større end antallet af
bagvedliggende hændelser. Er personerne ikke identificeret, op-
rettes der som udgangspunkt alene én sag pr. hændelse.
Indberetningerne vedrører alle former for bekymring om radikali-
sering på indkvarteringsstederne. Der kan således være tale om
indberetninger af hændelser, som har været rettet mod beboere,
og som er udøvet af enten uidentificerede personer eller personer
identificeret som ikke-beboere.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med
usikkerhed, da udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbe-
handlingssystem er opbygget som et journaliserings- og sagssty-
ringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.”
-
-
Det har ikke været muligt for Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund
af de foreliggende oplysninger at identificere, hvordan diskrepansen i antallet af
indberetninger, som fremgår af besvarelsen på spm. 524 (Alm. del) REU (folketings-
året 2023-24), er opstået. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i øvrigt hen-
vise til Justitsministeriets besvarelser af spm. nr. 151 (Alm. del) UUI og spm. nr. 524
(Alm. del) REU (folketingsåret 2023-24).
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvor i processen mellem Udrejsecenter Kærshovedgård og Rigspolitiet oplysninger hidtil er forsvundet
Kaare Dybvad Bek
/
Christoffer Sylvest Buchhave
Side
3/3