UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afvisning af at genoptage sagen Sharafane mod Danmark

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. marts 2025 stillet følgende

spørgsmål nr. 277 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 277:

Vil ministeren kommentere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afvis-

ning af at genoptage sagen Sharafane mod Danmark og dermed domstolens stad-

fæstelse af, at europæiske lande ikke længere har ret til at udvise selv de mest hård-

kogte forbrydere fra tredjelande for bestandig?

Svar:

Jeg er ærgerlig over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke har

godkendt regeringens anmodning om indbringelse af sagen

Sharafane mod Dan-

mark

for Storkammeret. Samtidig glæder jeg mig over, at udvisningen i to øvrige

sager, der er forsøgt indbragt for Storkammeret af de respektive klagere, hhv.

Al-

Habeeb

mod Danmark

Savuran mod Danmark,

nu endelig står ved magt.

Når regeringen ser uhensigtsmæssigheder ved fortolkningen af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, vil regeringen afsøge og udfordre rammerne af

den. Det har regeringen også forsøgt ved at anmode om at få dommen i sagen

Sha-

rafane mod Danmark

indbragt for Menneskerettighedsdomstolens Storkammer.

For at undgå, at danske domstole afholder sig fra at udvise kriminelle udlændinge

på grund af dommen i sagen

Sharafane mod Danmark,

blev der allerede før afslaget

på anmodningen om Storkammerbehandling indsat en ny bestemmelse i visumbe-

kendtgørelsen. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2025.

Efter bestemmelsen kan der meddeles visum til en udlænding, der er født og op-

vokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af vi-

sumhovedgruppe 5 i bilag 2, hvis udlændingens tidsbegrænsede indrejseforbud, jf.

udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, er udløbet, og udlændingens ret til privatliv i

medfør af Danmarks internationale forpligtelser vil blive krænket, hvis der ikke ud-

stedes visum.

Side

1/2

9. maj 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 5204

3161323

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afvisning af at genoptage sagen Sharafane mod Danmark

I forlængelse heraf kan jeg nævne, at ændringen af visumbekendtgørelsen allerede

er blevet anvendt i retspraksis. Vestre Landsret og Højesteret stadfæstede hen-

holdsvis den 14. januar 2025 og den 18. marts 2025 to domme om udvisning med

et tidsbegrænset indrejseforbud med henvisning til bl.a. den nye bestemmelse i vi-

sumbekendtgørelsen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fuldbyrdelsesafdeling varetager

opfølgningen på domme, hvor Menneskerettighedsdomstolen har statueret kræn-

kelse. Regeringen har som udgangspunkt seks måneder, fra dommen bliver endelig,

til at udarbejde en handlingsplan til Europarådets Ministerkomité som opfølgning

på dommen.

Den 17. marts 2025 traf Menneskerettighedsdomstolens Storkammerpanel afgø-

relse om, at sagen

Sharafane mod Danmark

ikke bør indbringes til behandling for

Storkammeret, hvormed dommen af 12. november 2024 blev endelig.

Regeringen skal således senest den 17. september 2025 udarbejde en handleplan

som opfølgning. Det kan oplyses, at dommen ikke giver anledning til at ændre ud-

lændingelovens bestemmelser om udvisning.

Siden 2022 har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommunikeret i alt

25 sager om udvisning af kriminelle udlændinge til Danmark. Domstolen har afgjort

21 af disse sager, og kun dømt Danmark i fem af dem. De øvrige sager har Domsto-

len afvist, afsluttet grundet klagerens forhold eller afsagt dom om, at de nationale

domstoles udvisning ikke har været i strid med Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention.

Som et lille land har Danmark en selvstændig national interesse i, at det regelba-

serede internationale samfund fungerer. Det ændrer ikke på, at der også findes

uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne, f.eks. i forhold til mulighederne

for at udvise kriminelle udlændinge. Vi skal derfor være klar til at udfordre og afsøge

de rammer, som konventionerne sætter op.

Det er også baggrunden for, at regeringen i overensstemmelse med regerings-

grundlaget har udnævnt en konventionsambassadør samt igangsat en grundig juri-

disk udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol.

Kaare Dybvad Bek

Øzlem Akar

Side

2/2