Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3018123_0001.png
Ritzau
16. december 2024
Løkke: Danske statsborgere i syriske
fangelejre vil ikke til Danmark
Danmark har i realiteten løst problemet med personer med statsborgerskab i syriske fangelejre, siger
Løkke.
De personer med dansk statsborgerskab, der sidder tilbage i syriske fangelejre, ønsker ikke
at vende hjem til Danmark, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Udmeldingen kommer i forbindelse med et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.
Her skal EU-landene forholde sig til, hvordan man kan forhandle med det nye styre i
Syrien. En af udfordringerne er fangelejre som al-Roj og al-Hol. De huser både personer,
der er flygtet fra Islamisk Stat og indeholder også særlige områder, hvor tidligere
medlemmer af Islamisk Stat sidder tilbageholdt.
»For så vidt angår de danskere, der sidder i Syrien, så er det en sag, vi har løst, så langt vi
kan. Der sidder nogle få tilbage, som ikke ønsker at lade sig repatriere«, siger Lars Løkke
Rasmussen.
Han lægger dermed ikke umiddelbart op til, at Danmark skal forsøge at få personer med
dansk statsborgerskab til Danmark.
Der er dog stigende bekymring for, at fanger fra Islamisk Stat vil benytte magtskiftet i
Syrien til at flygte, oplyser TV 2, som har været i al-Hol-lejren, der huser personer, som
blev taget til fange, da terrororganisationen Islamisk Stat blev nedkæmpet.
De indsatte har fået nyt håb, efter magten i Damaskus har skiftet hænder, fortæller
lejrleder Khorshid Sheikhmous Qarro til TV 2:
»De siger: »Vi kommer ud nu. De kommer og får os ud. En æra er sluttet, og en ny æra er
begyndt«. Nu siger de: »Vi kommer til at herske over jer««, siger Khorshid Sheikhmous
Qarro til TV 2.
Omkring 60.000 mennesker er ifølge TV 2 tilbageholdt af kurdiske sikkerhedsstyrker i al-
Hol-fangelejren i den nordøstlige del af Syrien.
USA har ifølge Lars Løkke Rasmussen opfordret til, at lande, der har statsborgere i
fangelejrene, repatrierer dem, så de kan retsforfølges. Det skal være med til at undgå en
situation, hvor de undslipper i det magttomrum, der kan opstå i kølvandet på Assad-
styrets fald.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm., om de syriske eller kurdiske myndigheder i Syrien tillader en kvindes ophold i Syrien, der ifølge udenrigsministeren er frivilligt
3018123_0002.png
Ritzau
16. december 2024
»Det er de enkelte lande, der må tage stilling til det. Men lige nu er der den situation, der
er. Derfor er det vigtigt, at vi får engageret os med Damaskus for at sikre stabilitet. For der
er en risiko for, at det kan udvikle sig«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Tre mulige scenarier
Han ser tre mulige scenarier for Syrien. I den bedste af alle verdener får den
sunnimuslimske militante bevægelse Hayat Tahrir al-Sham (HTS) stabiliseret landet og
indført respekt for mindretal, så flygtninge på sigt måske kan vende tilbage.
Udfordringen for blandt andre EU er dog, at HTS betegnes som en terrororganisation.
Derfor vil man normalt ikke kunne oprette diplomatiske forbindelser. Men det sker nu
med en særlig EU-udsending efter de positive meldinger fra HTS’ leder, Abu Mohammed
al-Jolani.
Løkke ser dog stadig risiko for, at tingene udvikler sig i en helt anden retning. En mulighed
er ifølge Løkke et nyt Afghanistan, hvor Taliban indførte et strengt islamisk styre efter de
vestlige styrker forlod landet.
»Der er risiko for, at Syrien kan udvikle sig til et kalifat, hvis man ser på den ideologi, som
HTS oprindeligt er formet på«, siger Løkke.
Han ser også en risiko for et »Libyen-scenarie«, hvor der udbryder en ny borgerkrig i
landet.
»Men over for det står, at HTS indtog Damaskus med en dagsorden, der er noget
anderledes, end man har formuleret tidligere. Nemlig en ambition om at skabe fremgang,
stabilitet og fred i Syrien. Det er den melding, vi må give en chance«, siger Lars Løkke
Rasmussen.
Det kan blandt andet ske ved at give nødhjælp, oprette diplomatiske forbindelser til HTS
og forsøge at stabilisere af regionen, mener Løkke. Han advarer dog om, at det er
»præmaturt«, at begynde at sende syrere i Danmark tilbage til Syrien.
»Det er et håb, vi har. Men man må også være ærlig og sige, at der også er en risiko for, at
det går den anden vej. Altså, at der produceres flere flygtninge ud af Syrien«, siger Løkke.