Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 263 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 263:
Vil ministeren redegøre for, hvilke kontrolmekanismer der eksisterer for at sikre, at
udenlandske studerende faktisk følger deres uddannelse og ikke misbruger deres
studieopholdstilladelse til reelt at arbejde, og har ministeren undersøgt, om der fo-
rekommer systematisk overtrædelse af arbejdstilladelsens begrænsninger?
Svar:
Hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en
uddannelse ved en uddannelsesinstitution i Danmark, ikke er studieaktiv i relation
til den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, er
uddannelsesinstitutionen forpligtet til uden udlændingens samtykke at videregive
skriftlig oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI), jf. udlændingelovens § 44 d, stk. 1.
SIRI har oplyst til Udlændinge- og Integrationsministeriet, at tilsvarende gæl-
der, hvis den studerende melder sig ud af studiet, går på barselsorlov eller an-
den orlov.
Endvidere har SIRI oplyst, at styrelsen, i forbindelse med behandlingen af en
ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark, altid foretager en
konkret og individuel vurdering af, om formålet med ansøgningen er at studere
eller opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Studieopholdsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1-5, indeholder en formod-
ningsregel, hvorefter SIRI meddeler afslag på en studieopholdstilladelse, hvis
der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i
Danmark. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. indgå oplysninger om udlændin-
gens uddannelsesmæssige baggrund, udlændingens tidligere ansøgninger om
ophold i Danmark eller i det øvrige Schengen-område (navnlig ansøgninger om
asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende personer), om
Side
1/3
2. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 4979
3158170