Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 262 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 262:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange opholdstilladelser der i perioden 2022-
2024 er givet til studerende fra Bangladesh og Nepal på hhv. statsligt og ikkestats-
ligt godkendte uddannelser i Danmark, og hvor mange af disse der har opnået med-
følgende arbejdstilladelse til sig selv og eventuelle familiemedlemmer? Vil ministe-
ren endvidere oplyse, hvor mange af de nævnte studerende, der efterfølgende har
søgt om permanent ophold eller familiesammenføring, og hvilken betydning dette
har haft for det samlede antal opholdstilladelser til tredjelandsborgere?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt
Udlændingestyrelsen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har oplyst følgende:
”Der er i perioden fra 2022-2024
meddelt i alt 6.317 førstegangstilladelser til
studerende fra Nepal og Bangladesh ved statsligt godkendte og ikke-statsligt
godkendte videregående uddannelser.
Hvis en udlænding er optaget på en videregående uddannelse, som ikke er
godkendt af en statslig myndighed, kan SIRI kun meddele en opholdstilla-
delse, hvis der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalu-
eringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes til at have et ac-
ceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau.
SIRI er for nuværende alene bekendt med, at Niels Brock Copenhagen Busi-
ness College og DIS udelukkende udbyder videregående uddannelser, der
ikke er godkendt af en statslig myndighed, og hvor der samtidig foreligger en
vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Af tabel 1 nedenfor
Side
1/4
2. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 4988
3175122