Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 255 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina
Kastbjerg (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 255:
Vil ministeren i forlængelse af fortroligt svar på UUI alm. del
–
spm. 200 redegøre
for, hvorfor de pågældende personer kun er på opmærksomhedslisten og ikke had-
prædikantlisten?
Svar:
1.
Det følger af udlændingelovens § 29 c, stk. 1, at en udlænding kan optages på
den nationale sanktionsliste, også kendt som hadprædikantlisten, hvis udlændin-
gen virker som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en religion eller
tro, og hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør
have ophold her i landet. Optagelsen sker for 2 år og kan forlænges med 2 år ad
gangen.
En udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3, eller
har opholdstilladelse her i landet, kan ikke optages på listen.
Det beror på en konkret vurdering, der foretages af Udlændingestyrelsen i hvert
enkelt tilfælde, om ovennævnte kriterier er opfyldt.
Optagelse af en udlænding på den nationale sanktionsliste meddeles i Statstidende.
Listen er offentlig, og kan tilgås på nyidanmark.dk.
2.
Opmærksomhedslisten er indført som et administrativt supplement til den nati-
onale sanktionsliste. Der er tale om en liste med navngivne omrejsende udenland-
ske religiøse forkyndere, som ikke kvalificerer til optagelse på sanktionslisten, men
om hvem der alligevel er grund til at være særligt opmærksomme i forbindelse med
myndighedernes sagsbehandling. Opmærksomhedslisten kan endvidere indeholde
navne på EU-borgere og deres familiemedlemmer, som der ligeledes er grund til at
29. april 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
uim@uim.dk
www.uim.dk
36977191
2025 - 4847
3155665
Side
1/2
være særligt opmærksomme på i forbindelse med myndighedernes sagsbehand-
ling. Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark kan ikke optages på opmærk-
somhedslisten.
Opmærksomhedslisten anvendes til at skærpe myndighedernes opmærksomhed
på og forhåndsviden om udlændinge, som er optaget på listen.
Optagelse på opmærksomhedslisten medfører
–
i modsætning til optagelse på den
nationale sanktionsliste
–
ikke i sig selv et indrejseforbud eller andre retsvirkninger
i forhold til udlændingens adgang til indrejse og ophold her i landet.
De oplysninger, der begrunder optagelsen af en udlænding på opmærksomhedsli-
sten, skal derimod indgå i myndighedernes behandling af f.eks. spørgsmål om,
hvorvidt den pågældende udlænding ud fra en konkret vurdering kan meddeles af-
slag på en ansøgning om visum eller afvises ved forsøg på indrejse efter de gæl-
dende regler i udlændingeloven.
Opmærksomhedslisten administreres i tilknytning til den nationale sanktionsliste
af Udlændingestyrelsen med inddragelse af andre relevante myndigheder, og mod-
sat den nationale sanktionsliste offentliggøres opmærksomhedslisten ikke.
Kaare Dybvad Bek
/
Tina Vester Hansen
Side
2/2