Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 253 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 253:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 19. marts 2025 oplyse, hvor mange
udlændinge man har taget initiativ til at spærre opholdskort på som følge af Dansk
Folkepartis spørgsmål og interesse for sagen?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet er i forbindelse med besvarelsen af en
række samrådsspørgsmål stillet af Dansk Folkeparti blevet opmærksom på, at tred-
jelandsstatsborgeres opholdskort ikke inddrages eller spærres, når de udvises ved
dom og derved mister retten til ophold i Danmark.
Som udlændinge- og integrationsminister tager jeg naturligvis sagen meget alvor-
ligt. For et opholdskort er et bevis for, at man har opholdstilladelse i Danmark, og
det har domsudviste udlændinge ikke.
Derfor har jeg bedt mine embedsmænd om at igangsætte et bagudrettet spor, der
skal bidrage til at sikre, at domsudviste tredjelandsstatsborgere med opholdstilla-
delse i Danmark får spærret eller inddraget deres opholdskort i forbindelse med en
endelig udvisningsdom.
Udlændingestyrelsen har allerede foretaget en manuel gennemgang af, om den del
af de 311 forsvundne udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård, som bl.a. ud-
gøres af udvisningsdømte tredjelandsstatsborgere, der tidligere har haft lovligt op-
hold i Danmark, har fået inddraget eller spærret deres opholdskort, hvis det stadig
er gyldigt.
Udlændingestyrelsen har med forbehold oplyst, at der ud af de 311 forsvundne ud-
lændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård er 22 domsudviste, hvor det er formod-
ningen, at de har et opholdskort, der ikke er spærret.
Side
1/2
20. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 4927
3157441