Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3004169_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 250 alm. del stillet af udvalget den 21. marts
2025 efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Spørgsmål:
Synes ministeren, at det er retfærdigt, at en restauratør potentielt set kan
miste sin alkoholbevilling på baggrund af en hændelse udført af et eksternt
autoriseret vagtfirma, hvor restauratøren ikke selv har personaleansvaret
for den vagt, som eventuelt måtte begå en handling, der kan betyde, at re-
stauratøren mister sit forretningsgrundlag, jf. initiativerne i handlingsplan
mod racisme fra februar 2025?
Svar:
Til brug for besvarelse af henvendelse har jeg indhentet bidrag fra Er-
hvervsstyrelsen:
”Restaurationsloven
indeholder regler om bestyrere, dørmænd, vagter og
andre ansatte i serveringssteder med alkoholbevilling. Disse regler har ge-
nerelt til formål at sikre, at det personale, som nattelivets gæster møder, har
forudsætningerne for at varetage deres arbejdsopgaver på ansvarlig og be-
tryggende vis. Restaurationsloven stiller krav om, at dørmænd i restaurati-
onsvirksomheder skal være autoriserede.
Så vel som en bevillingshaver kan være ansvarlig for sine almindelige an-
sattes adfærd, f.eks. hvis der udskænkes til mindreårige, kan en bevillings-
haver være ansvarlig for sine dørmænd eller vagters adfærd. Det afgørende
er, om adfærden kan tilregnes restauratøren. Dørmænd og vagter bærer dog
selv et ansvar, og kan risikere at miste deres autorisation, f.eks. hvis de
diskriminerer i nattelivet.”
Jeg har fuld forståelse for, at der vil være situationer, hvor en restauratør
ikke også skal bære ansvaret, for hvad en dørmand eller vagt har gjort. På
den anden side skal restauratører ikke kunne gemme sig bag den dørmand
eller vagtvirksomhed, som restauratøren selv har valgt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm., om en restauratør potentielt set kan miste sin alkoholbevilling på baggrund af en hændelse udført af et eksternt autoriseret vagtfirma
2/2
Hvorvidt et konkret tilfælde af diskrimination i nattelivet, hvor en dørmand
eller vagt diskriminerer mod nogen, får konsekvenser for enten vagten, dør-
manden eller for restauratøren, afhænger af de specifikke omstændigheder.
For så vidt angår udstedelse, fornyelse og fratagelse af en alkoholbevilling,
kan jeg henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål 251.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov