Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3010605_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. april 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2025-03832
3672377
Besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 21. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Stefanie Lydert Terkildsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Blev væk da han skulle i retten: Nu får 25-årig mand en advarsel om udvisning«, fyens.dk, den 19. marts 2025
Spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Blev væk da han skulle i
retten: Nu får 25-årig mand en advarsel om udvisning«,
fyens.dk, den 19. marts 2025, og vil ministeren på baggrund af
oplysningerne i artiklen om den pågældende udlænding fra
Vollsmose, herunder at han angiveligt er dømt seks gange før,
redegøre for, at han slap med en advarsel om udvisning, til trods
for at han ikke engang gad at møde op i retten?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en
udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Fyns Politi om
en udtalelse.
Fyns Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af
knivloven (besiddelse af kniv på offentligt sted) samt
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer (besiddelse af
tramadolpiller til eget brug).
Der var nedlagt påstand om en advarsel om udvisning, idet en
udvisning – henset til forholdenes karakter og den tiltaltes
personlige forhold – med sikkerhed ville være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Den tiltalte blev ved Retten i Odenses dom af 6. marts 2025
idømt 40 dages fængsel samt meddelt en advarsel om udvisning.
Sagen blev fremmet til dom uden tiltaltes tilstedeværelse efter
retsplejelovens § 855, stk. 3 og 4.
Fyns Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for
Statsadvokaten i Viborg, idet tiltalte blev dømt i
overensstemmelse med anklageskriftet og den nedlagte påstand
om en advarsel om udvisning.
Statsadvokaten er enig med Fyns Politi i, at ankespørgsmålet
ikke skulle forelægges for Statsadvokaten. Det er således
Statsadvokatens vurdering, at der ikke var en rimelig udsigt til,
at landsretten ville være kommet til et andet resultat, idet både
den udmålte straf og advarslen om udvisning er i
overensstemmelse med retspraksis.
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Blev væk da han skulle i retten: Nu får 25-årig mand en advarsel om udvisning«, fyens.dk, den 19. marts 2025
Fyns Politi har oplyst, at de endnu ikke har modtaget
underretning fra Retten i Odense om, hvorvidt dommen er
forkyndt for tiltalte, hvorfor sagen fortsat må anses for
verserende.”
Side 3/3